Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Bygninger og Institutioner’.
af Citadellet paa dets nuv. Plads, den vestlige Del af Volden blev
fornyet og forlænget ud til Kalvebodstrand, og hele Volden fik større
Bastioner. Derimod opgaves de ovfr. omtalte fremskudte Værker, medens
Demarkationslinien lagdes langs Søerne (den blev for øvrigt i den flg. Tid
flere Gange flyttet frem og tilbage, indtil den ved Reskr. af 3/3 1798
endelig fastsloges langs en Linie noget uden for Søerne). Efter
Belejringen i 1700 bleve Fæstningsværkerne, der da havde aabenbaret flere
Mangler, udbedrede i Løbet af de flg. Aar. Derimod blev en Plan af 1717
om at genoptage Chr. IV’s Udenværker ikke udført. Efter Bombardementet
1807 opkom atter Tanken om en ydre Befæstningslinie langs Søerne, o g
1809 foreslog en Kommission, der var nedsat for at gøre Forslag til
Forbedring af Befæstningen,. en ny Befæstningslinie endnu længere ude, nemlig
uden om Frederiksberg Slot og Lygten til Øresund; men Planen kom ikke
til Udførelse hverken dengang eller senere, skønt den fremsattes flere
Gange i Løbet af 19. Aarhs. 1. Halvdel. Demarkationslinien, som 1810
var bleven flyttet ud til Falkonerallé og Jagtvej, blev ved Lov af 6/x 1852
atter flyttet ind til Søerne, hvor den fulgte deres indre Side samt en Linie
fra Sortedams Søs østl. Hjørne ad Citadelsvej til Øresund og en Linie fra
Skt. Jørgens Søs sydvestl. Hjørne til Kalvebodstrand; paa Amagersiden
fulgte Linien væsentlig Byens Grund. Derved vare faktisk de gamle
Fæstningsværker opgivne; det var kun et Tidsspørgsmaal, naar de helt skulde
falde, og efter at Portene vare forsvundne i Aarene 1856-59, bleve
Fæst-ningsarealerne fra Kalvebodstrand (Rysensteens Bastion) til Østerbrogade
(Grønlands Bastion) ifl. Lov af 6/6 1867 afstaaede til Kommunen, ved
Kontrakt af 29/10 1869 (fra 30/6 1870), mod at denne betalte til Statskassen
360,000 Rd., gav Afkald paa aarl. Ydelser af Statskassen paa 39,829 Rd.
og overtog Udredelsen af en aarl. Afgift paa 6000 Rd. Her opstod saa
Voldkvartererne. Den Del af Fæstningsterrænet, i alt c. 35 Td. Ld., der
ligger mellem Østerbrogade og Sundet (Østre Glacis), blev overdraget Byen,
da Kystbanen og Østbanegaarden anlagdes, jfr. Overenskomst af 4/3 1893
og Lov af 8/5 1894. Tilbage staar endnu kun, foruden Citadellet og en
Stump af Østervold, af den gamle Befæstningslinie Strækningen paa
Amagersiden fra Kalvebod Kigkure („Køkkenkurv") til Quinti Bastion.
Kbh. var saaledes fra Midten af 19. Aarh. en aaben By mod Landsiden.
Men lang Tid hengik der ikke, inden der fremsattes Forslag om en ny,
tidssvarende Befæstning. Af en i 1872 nedsat Forsvarskommission blev
der foreslaaet en Befæstning, som skulde bestaa i en Voldlinie fra
Kalvebodstrand over Valhøje ved Valby til Hellerup, og en Række fremskudte
Forter i Linien Spanagergaard, Islevhus, Buddinge, Jægersborg. Men
Rigsdagen gik ikke ind paa dette ligesaa lidt som paa et i 1879 fremsat,
noget ændret Forslag: en Voldlinie fra Kjøge Bugt fra V. for Avedøre og
Brøndbyøster til Utterslev Mose og derfra mod 0. til Øresund, i
Forbindelse med Forter fra Husum over Lyngby. Da dette Forslag i en noget
ændret Skikkelse atter forelagdes i 1883 og heller ikke kunde gennemføres,
greb Regeringen til den Udvej at skaffe de fornødne Midler ved provisoriske
Finanslove i Aarene 1886-93. — Befæstningen, som hovedsagelig
tilendebragtes i disse Aar, bestaar af en henved to Mil lang sammenhængende
Voldlinie, Enceinten, fra Kjøge Bugt til Utterslev Moses vestl. Udkant samt
paa Nordvest- og Nordfronten en Række Forter. Enceinten, der gaar i en
flad Bue mellem Brøndbyvester og Brøndbyøster og V. og N. om Husum,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
