Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militære, politiske, selskabelige og andre Foreninger m. m. Dagblade. 397
erne udkom den som Regel 4 Gange ugtl. og fra 1831 for det meste
daglig; 1833 kaldtes den „Den til Forsendelse med de kgl. Brevposter
privilegerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende"; fra 1841
udkom den dagl. og fra 1844 baade Morgen og Aften. Bladet har altid
haft Karakteren af officielt Organ og Regeringsblad indtil 1/4: 1904, da
Statstidende traadte i Stedet. — Allerede i 1766 flyttede Berlingske
Tidende til den Gaard i Pilestræde (Nr. 34), som den endnu er til Huse i.
Adresseavisen, den ældste danske Avertissementstidende, begyndte at
udkomme 1749 som „Adresse-Contoirets Efterretninger", men har egentlig
sin Oprindelse fra de Plakater, som Kmjkr., kgl. Køgemester L. F. v. d.
Osten lod udgaa fra det af ham i 1706 oprettede Adressekontor. Det var
dog først 17 59, da Agent Hans Holck købte Privilegiet, at Bladet fik
Fremgang; han begyndte ogsaa at lade Nyheder følge med
Avertissementstidenden, men fra 1770’erne blev dette dog atter opgivet, og først fra 1888
har Avisen atter faaet Karakter af Dagblad.
Nationaltidende begyndte 1876 som Aftenudgave af Dags-Telegrap hen,
der siden 1864 udgaves af J. C. Ferslew; men allerede 1877 udkom Bladet
ogsaa som Morgenblad og blev efterhaanden det egentlige Hovedblad, medens
Dags-Telegraphen blev underordnet og tilsidst helt gik ind 1891.
Nationaltidende har stadig været Organ for Højres og de konservative Interesser.
Til Ferslews store Bladvirksomhed (Ved Stranden 18, se S. 372) høre
desuden flg. Dagblade: allerede 1873 begyndtes Udgivelsen af Aftenposten;
1891 optoges to andre, Dagbladet, der var begyndt 1851 under Ledelse
af C. St. A. Bille, og som under ham og hans nærmeste Efterfølger Vilh.
Topsøe spillede en stor Rolle som Organ for det nationalliberale Parti*),
og Højrebladet Dagens Nyheder, der var stiftet 1868 af R. Watt og V.
Rasmussen (det sidste havde selv i 1884 optaget i sig den af Erik Bøgh
i 1866 begyndte Folkets Avis).
Social-Demokraten, Landets mest udbredte Dagblad, begyndte 1871 som
„Socialisten" og fik sit nuv. Navn 1874 som Organ for de nylig stiftede
kbhvnske. Fagforeninger.
Politiken, begyndt ^io 1884, stiftedes af en Kreds radikale kbvnske.
Venstremænd som Opposition mod Morgenbladet, der var begyndt 1873
som det første Ho vedstads-Venstreblad; under Ledelse af V. Hørup og E.
Brandes vandt Politiken stor Udbredelse og megen Indflydelse i dansk
Politik. — Dannebrog begyndte Sept. 1892 som en Fortsættelse af
Morgenbladet, der ophørte s. Aar.
Af andre Dagblade nævnes Venstrebladet København (begyndt 2/7 1889),
Højrebladet Vort Land (1896), Kristeligt Dagblad (1897) og Agrar
dagbladet (1898).
*) Et andet nationalliberalt Organ, som i sin Tid, navnlig under C. Plougs Ledelse, havde
overordentlig Betydning i Hovedstadens og Landets politiske Liv, var Fædrelandet, der blev
grundlagt 1834 som Ugeblad, men fra Dec. 1839 udkom som Dagblad; det ophørte at udkomme
1882, efter at Ploug var fratraadt Aaret før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
