Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Bygninger og Institutioner’.
Kommunale tekniske Anlæg.
Politi- og Fængselsvæsen. Badeanstalter.
Kbhs. Vandforsyning skete tidligst ved Hjælp af Brønde, hvilke holdt
sig langt op i Tiden; endnu i 1667 nævnes 24 offentlige Brønde, 1682
725 private Brønde. Men allerede tidlig bleve Søerne ved Kbh., der ogsaa
tjente til at fylde Voldgravene, inddragne i Byens Vandforsyning, og navnlig
galdt det Peblinge- og Sortedams Sø (Skt. Jørgens Sø laa tidligere
meget lavere end de to andre); fra Søerne førtes Vandet gennem Trærender
ind til Byen. Saaledes lagdes der 1609 Render gennem Vesterport og
Vestergade ind til Gammel- og Amagertorv, og 1618 lagdes der direkte
Render ud til Peblinge Sø („det lille" og „det store Pumpeværk"). Men
da dette Vand hverken var godt eller tilstrækkeligt, begyndte man i den
nyere Tid allerede tidligt at føre „Springvand" ind til Byen, o: Vand fra
fjærnere liggende, højere Steder. Det første var Springvandet paa
Gammeltorv, der 1580 førtes ind fra Emdrup Sø (Lundehussøen); paa Torvet
opsattes en Post, og Ledningen førtes videre til Amagertorv og
Kjøbmagergade, hvor der ogsaa kom en Post, ligesom der lagdes Vand ind i en Del
private Ejendomme. Men denne Ledning kom i Uorden under Chr. IV, og
der dannedes da private Vandkompagnier (i 1626 „Universitetets" eller
„Nørre Springvands Komp.", 1630 Kompagniet for Helligaands og Skt.
Nikolai Sogne, 1642 „Bryggernes" eller „Rosengaards Komp."), der
ligeledes ledede Vandet fra Emdrup Sø. Da disse Ledninger ogsaa kom i
Forfald, nedsattes i 1671 og 1677 Kommissioner for at overveje, hvad
der burde gøres, og ved Frdn. af Aug. 1679 udnævntes en Vanddirektion, med
V^ndinspektører, Vandmestre osv., der regulerede hele Vandvæsenet, og
baade Pumpevand og Springvand inddeltes i Kompagnier. Der fremkom
dog stadig nye Klager over Vandet, og i 18. Aarhundrede maatte baade
Peblinge- og Sortedams Sø samt Emdrup Sø flere Gange oprenses. Ved
Midten af 18. Aarh. var der i alt 19 Vandkompagnier, hvoraf de 5
tilhørte Kongen og de 14 Byen; af de sidste vare 10 Pumpevandskompagnier,
med Vand fra Peblinge- og Sortedams Sø, og 4 Springvandskompagnier,
med Vand fra Emdrup Sø. Forstæderne forsynedes ved egne Anlæg,
Vesterbro ved Render fra Skt. Jørgens Sø, Nørre- og Østerbro fra de to
andre Søer. Saaledes foregik Vandforsyningen til over Midten af 19. Aarh.,
idet det ufiltrerede og derfor ofte urene Vand lededes til Byen gennem et
System af Render, hvoraf de fleste vare af Træ, nogle af Jærn.
I 1860 aabnedes Byens første Vandværk, der var anlagt 1856-58.
Det var hovedsagelig baseret paa en Forsyning med Overfladevand, der
samledes i den til dette Øjemed inddæmmede og stensatte Damhussø (den
inddæmmede Del er c. 80 Td. Ld.), som ved et Stemmeværk i Harrestrup
Aa lige N. for Islebro ved Tøbrudstid kunde fyldes med Vand fra denne
Aa. Fra Søen lededes Vandet gennem aabne Løb til Skt. Jørgens Sø (c.
25 Td. Ld.), der ved en Dæmning deltes i to Dele og indrettedes til
Bundfældningsbassin; herfra indlededes Vandet paa Sandfiltre og derfra til
Maskinhuset, hvor Damppumper gennem Jærnrør under højt Tryk fordelte
det til Byens Ejendomme. Samtidig med dette Anlæg blev der dog udført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
