- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
9

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for en stor Del af den anselige, rigt udskaarne og forgyldte Altertavle fra
1664, der i fritstaaende Figurgrupper fremstiller Christi Historie lige fra
Fødselen til Himmelfarten; Stilen og Udførelsen er vist ikke af større
kunstnerisk Værd, men Altertavlen gør ved sin Størrelse og Udstyrelse en
betydelig Virkning. Paa begge Sider af den hænge to smaa i Alabast smukt
udførte Alterskabe i Renaissancestil med Relieffer af de hellige tre Kongers
Tilbedelse og Korsfæstelsen. Prædikestolen er udskaaren, malet og forgyldt
under Frederik II (paa Brystningen staar Kongevaabnet og Frederik II.s
Navn, paa Bagklædningen et kronet F og Kongens Valgsprog); Lydhimlen
er usædvanlig stor og prydet med et Tabernakel, paa hvis Top Christus
med Opstandelsens Fane. Lige overfor hænger en Mindetavle om Herluf
Trolle og Birgitte Gøye som Stiftere af et Legat for Helsingør Skole, prydet
med Karyatider og deres Vaabener; endvidere er der en Mindetavle over Hans
Rostgaard og hans to første Hustruer (Kirsten Pedersdatter og Cathrine
Asmusdatter Arendrup), der ligge begravne her. Paa Stolestadernes østre
Endestykker er der i 16. Aarh. udskaaret to smaa Billeder af St. Olaf, der træder
paa Hedenskabets Drage; ogsaa paa Gitterværket i nordre Sideskib ved Koret
ses St. Olafs Billede fra en endnu senere Tid. Paa tilsvarende Gitter paa
Korets søndre Side bemærkes Helsingørs Vaaben, smukt skaaret i Relief.
Døbefonten, i sit Slags et Pragtstykke, støbt af Messing i en drejet Form
(Vægt 1200 Pund), staar i vestre Ende af søndre Sideskib og er efter
Indskriften skænket 1579 af Frantz Lauritzen og Fru Bente Povelsdotter. Den
er omgiven af en prægtig i Barokstil udskaaren og forgyldt Skranke med
Messingsøjler og fritstaaende Figurer, i samme Stil og Smag som Altertavle og
Korgitter. I nordre Sideskib findes en gammel Fane fra Christian IV’s Tid.
Kirken ejer en ganske interessant „Series pastorum“ i Form af store
oliemalede Billeder af Præster i hel Figur og i Ornat; saaledes i Sakristiet Andreas
Wøldike, † 1770 som Biskop i Viborg, i nordre Sideskib Mag. David
Christensen, † 1658, Mag. Henrik Henriksen Goiske, † 1671, Mag. Gerh.
Alberti Schumacher, † 1691, Mag. Lorens Christensen (Aagaard), † 1711; i
søndre Sideskib: Johannes Schrøder, † 1711, Petrus Ørsleff, † 1748.
Ligeledes ejer Kirken nogle meget smukke „vasa sacra“, nemlig to Sølvalterbægere
fra 1650 og 1680, det sidste skænket af Johan Kierurt og Ingeborg
Clausdotter; en i drevet Arbejde udført Sølv-Oblatæske, skænket af Rektor Braem
1680, og en Sølvkande, skænket 1680 af „det store Borgerkompagni i
Helsingør“.

I Aarene 1882–83 undergik Kirken en Reparation, der kostede 33,400
Kr., og hvorved bl. a. Kobbertaget og Tagrytteren fornyedes og Taget paa
søndre Sideskib omlagdes.

Sta Marie Kirke og det hosliggende Hospital udgjorde fordum det ansete
Karmeliterkloster[1]), der var helliget vor Frue, og som blev anlagt
1430 (se S. 29), Allerede 22. Marts 1450 nedbrændte Klosteret,
hvorefter der udgik Kongebrev af 24. Maj om Indsamling til dets Opførelse.
Kirken og Klosteromgangen genopførtes navnlig ved den senere


[1] At Mariekirken og det tilstedende Hospital er Karmeliterklosteret, og ikke som tidligere antaget
Sortebrødreklosteret, er blevet godtgjort af Direktør ved Nationalmuseet, Dr. Henry Petersen (Aarb. f. nord. Oldk. og Historie, 1879, p. 65 fl.). Fejlen stammer væsentlig fra, at man har holdt sig til Chr. III’s förste Gavebrev af 1536 og overset det af Kongen udstedte Gavebrev af 1541, hvorved han skænker Vor Frue Kloster (af Hofman urigtig kaldet Graabrødrekloster) for deraf at indrette et Hospital, da det forrige (Sortebrødreklosteret) var for lille. Se ogsaa C. Neergaards Artikler i Kirkehist. Saml., 3. R., VI, S. 601. og 4. R., I., S. 57.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free