Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hyringsholm“ (ogsaa skrevet „Hyrnix-“, „Hørringsholm“ m. m,) tilhørte 1305
Kong Erik Menveds bekendte Drost Jon Litle, der døde her 4/8 1307. Efter ham
arvede hans Datter, Fru Cecilie Hr. Toke Jurissøns Gaarden. Af senere Ejere
kendes Hr. Niels Eriksen (Saltensee) 1343, hans Datter Cecilie, g. m. Hr. Niels
Knudsen (Manderup), og Søn Erik Nielsen, † 1377, derefter en anden Datter, Eline
Nielsdatter, g. m. Hr. Bent Biug af Slægten Grubbe, der 1391 solgte Hørringsholm
til Dronning Margrethe. Gaarden forblev nu i Kronens Eje og var vistnok i Reglen
underlagt Kjøbenhavn eller Krogen Slot; dog nævnes 1506–9 en Væbner Ove
Pedersen af Hyrningsholm (vistnok den samme, der nævnes i Sjælsmark, S. 70) og
1511 en Fru Drude af Hyrningsholm. Frederik I forlenede Biskop Lage Urne med
Hørsholm; 1567–71 var den selvstændigt Len under Kongens Jægermester Borkard
Pappenheim, men forenedes saa med Frederiksborg. Senere hørte „Hirschholm“ til
Corfitz Ulfeldts Forleninger, men han maatte fraskrive sig den 1661 for at faa sin
Frihed. Kort efter skænkede Frederik III denne Ejendom tillige med Ibstrup
(Jægersborg), Dronninggaard, Østrup og Ebbekjøb (se S. 60) til sin Dronning Sophie Amalie,
efter hvis Død (1685) Hørsholm ejedes af Christian V, som dog vistikke har benyttet
det til Bolig, hvorimod hans yngste Søn, Vilhelm, maaske har boet der en Tid.
Frederik IV oprettede Hørsholm med underliggende Sogne, Karlebo, Blovstrød og
Birkerød, til Livgeding for Dronning Louise. Efter hendes Død (1721) gav Kongen
„Hirtzholm“ til Kronprinsen, senere Christian VI, som 7/8 s. A. blev gift med Sophie
Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, og dermed begynder et nyt Afsnit for
Hørsholm eller, som det efterhaanden i anden Halvdel af 17. Aarh. var blevet Mode at
kalde det, Hirschholm. Det gamle Slot,
som det stod, da Christian VI fik det,
stammede maaske fra 16. Aarh.; efter
Krigen 1660, i hvilken det havde lidt
meget, lod Sophie Amalie det
istandsætte og udvide; det bestod da af to
Huse (det røde og det hvide Hus),
hvoraf det ene havde 5 blytækkede
Taarne; under Frederik IV tilbyggedes
(1713) den store Kornlade, som endnu
staar der. Allerede 1722 som Kronprins
begyndte Christian VI at bygge bl. a.
to Sidefløje (som dog sank nogle Aar
efter) og en ny Bygning mellem Slottet
og Kirken; men de egentlige Nybygninger
skrive sig først fra den Tid,
da han 1731 havde overdraget Sophie
Magdalene Slottet. Under Thurahs Ledelse fra 1733 føjedes der en Pavillon til hver
Ende af den nye Bygning, der byggedes et nyt Slotskapel osv., 1737 endelig bestemte
man sig til helt at nedbryde de gamle Bygninger, og 1739 stod det i Rococostil opførte
nye Slot færdigt i Hovedsagen, i hvilken Anledning Kongen og Dronningen foranstaltede
en stor Fest 14. Maj s. A. Ligeledes gav Kongen 27/11 1739 Byen Friheder
og Privilegier som Købstad (stadfæstede 30/4 1783 og flere Gange senere; men disse
Privilegier have ofte været Genstand for Strid og Fortolkninger, og den opnaaede
aldrig at blive anerkendt som virkelig Købstad, endskønt der ofte, lige til den sidste
Tid, har været Tale om det). I de næste Aar foretoges der dog endnu flere Arbejder,
det vigtigste var Forhøjelsen af Hovedbygningens 2. Stokværk 1743–44. Af det
Indre fremhæves den store Sal, der gik gennem begge Stokværker og havde et
omløbende Galeri i 2. Stokværks Højde, Audiensgemakket, Konseilgemakket og Kapellet,
alle prægtigt udstyrede med Stukaturarbejde, bl. a. af Andreoli og Brenno, indlagt
Arbejde, Forgyldning, Malerier, bl. a. af Krock og J. S. Wahl, osv.; i den store Sal
var der to sorte Marmorkaminer, over hvilke fandtes Christian VI’s og Sophie
Magdalenes Billeder i fuld Legemsstørrelse, og et Springvand midt i Salen; Kapellet, i den
ene Hjørnepavillon, havde Kuppel, fritstaaende Piller og rigt Billedhuggerarbejde paa
Alter, Prædikestol, Orgel osv. Midt i Slotsgaarden stod en rigt prydet Fontæne med
mange Figurer; den store Have var prydet med Springvand, Grotter, Vaser, Statuer,
bl. a. af D. Gercken og Petzold, m. m. Christian VI døde paa Hørsholm 6/8 1746, og
Sophie Magdalene beholdt Slottet til sin Død (1770), hvorefter det faldt tilbage til
Kronen. Der blev nu Liv paa Slottet, idet det nye Hof med Caroline Mathilde og
Struensee i Spidsen drog herind 6/9 s. A.; en stor Del af Struensees Kabinetsordrer
 |
| Sophienberg 1895. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
