- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
80

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dækkede med Skov, nemlig Grib Skov, Landets største sluttede Skov, omtr.
8000, med tilliggende Skove 10,000 Tdr. Ld. (3., 4., 5. og 6. Kronb.
Skovdistr.). I Gribskov Multebjærg, 286 F. (90 M.). Esrom Kanal gaar gennem den
sydl. Halvdel af Sognet, medens den mod N. danner Grænsen mod Søborg S.

Fladeindh. var 16/7 1888: 12,520 Tdr. Ld.; heraf var besaaet 2272 Tdr. (med
Hvede 38, Rug 422, Byg 451, Havre 755, Blands. til Modenh. 231, til Grøntfoder 34,
Kartofler 116, andre Rodfrugter 117, Spergel og Lupiner 93), medens der henlaa til
Afgræsn. 608, Høslæt, Brak, Eng osv. 1356, Have 49, Skov 8036, Moser og Kær 50,
Byggegrunde 51 og Hegn og Veje 91 Tdr. Kreaturh. 1893: 425 Heste, 1597 Stkr.
Hornkv. (deraf 996 Køer), 645 Faar, 1068 Svin, 64 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 404½ Tdr. Der var 25 Selvejergaarde med 113, 35
Arvefæstegd. med 148, 175 Huse med 44½ Tdr. Hrtk., og 30 jordløse Huse. Af
Gaardene vare 2 over 12 Tdr. Hrtk. (med 613/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1577
(1801: 913, 1840: 1226, 1860: 1480, 1880: 1677), boede i 278 Gaarde og Huse
og fordeltes efter Erhverv saaledes: 174 levede af immat. Virksomh., 739 af Jordbr.,
8 af Fiskeri, 230 af Industri, 83 af Handel, 211 af andre Erhv., 62 af deres Midler,
og 70 vare under Fattigv. Foruden Agerbrug er Skovarbejde m. m. af Betydning.

I Sognet ligge Byerne: Esbønderup (gammel Form Esbjørnthorp,
Esbernthorp) med Kirke, Præstegaard, Skole, Sygehus for Tikjøb,
Hornbæk og Hellebæk Sogne og Kronb. vestre Birk med Undt. af Tibirke,
Ramløse og Annisse S. (41 Senge), Apotek, Lægebolig. Saltrup med
Jærnbanestation; Haregab; Villingerød med Skole; Villingebæk Fiskerleje;
Esrom med Skole, Mølle, Bageri, Bryggeri, Kro, Fællesmejeri (Esromgd.)
og Bygningen Esrom Kloster, hvori der er Bolig og Lokaler for Filialbestyreren
under Frdb. Amtstuedistr.

Gaarde over 12 Tdr. Hrtk.: Esromgd. (48¼ Tdr. Hrtk., 603 Tdr. Ld.,
deraf Ager 513, Eng 80, Plantning 10; 6 Huse). Af andre Gaarde osv.:
det smukt beliggende Sølyst ved Esrom Søs Nordkyst og ved Esrom Kanals
Beg., og Dronningmølle med Ml., Bageri og Købmandshandel, ved Esrom
Kanals Udløb; Vogstrup (Voxtrup), Øverupgd., Thorshøjgd., Hindshovgd.
(Hintsehov), Nyvangsgd., Søgd. og Kassegd.; Nyhegn, Thorup og Pælehus,
Skovfogedboliger, Storkevad Jærnbaneholdepl.

Esbønderup S., der danner een Sognekommune med Annekset Nøddebo,
hører under Kronb. vestre Birks Jurisdiktion (Helsinge), Kronb.
Amtstue- (Esrom) og Lægedistr., 2. Landstingskr., Frdb. Amts 2. Folketingskr. og
1. Udskrivningskr.’ 146. Lægd. Kirken ejes af Tiendeejerne.

Esbønderup Kirke, uden Tvivl en af de ældste paa Egnen, er i sin oprindel. Del,
Langhuset og det nærmeste Stykke af Koret, opført i Rundbuestil af Kampesten og
Sandsten, de sidste uden Tvivl hidførte fra Skaane; i den senere Middelalder har den
faaet indbygget Murstenshvælvinger og modtaget forskellige Udvidelser og
Tilsætninger, saaledes synes den oprindel. Korrunding at have maattet vige Pladsen for en
firkantet Forlængelse i Øst; endnu senere (o. 1450) er et Taarn tilføjet i Vest; i
nyere Tider er der- opført en større, smagløs Udbygning ved Skibets nordre Side.
Altertavlen er et Maleri af A. Küchler (1841): Marie Bebudelse; i Aaret 1894
fremdroges og opfriskedes en smuk, malet Dekoration (vist fra 14. Aarh.) paa Korets
Hvælving saavel som en Laurentiusfigur ved Siden af Korbuen (L. har maaske været
Kirkens Værnehelgen), den sidste vist endog malet efter Reformationen. Den rigt
udskaarne og farvesmykkede Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid. Døbefonten, af Granit
vist fra Kirkens ældste Dage. I Forhallen under Taarnet en mærkelig Ligsten med
lat. Indskr. over „Hr. Mikael, engang Præst paa dette Sted, som døde i Aaret 1330
7, Okt.“. Klokke fra 1406 (se Kirkeh. Saml., 2. Bd. S. 83, 85, 488).

Esrom Kloster (ɔ: Engen ved Ese eller Æse Sø, hvad den kaldes i dgl. Tale) laa
tæt ved Skov og Engdrag ved Esrom Søs nordre Bred. I den tidlige Middelalder
var Egnen her bedækket med Skov; kun fra N. var der Adgang langs Afløbet eller
Fjorden til Søborg Sø og derfra til Esrom Søs nordre Bred. Oprindelig havde Stedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free