- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
97

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kilden, og da de førte hende videre frem, aabnede Skrænten sig (ogsaa denne Kløft
vises); men da de talte uhøviske Ord paa Vejen til Kirken, sank Liget i Jorden.
Efter et andet Sagn var det Munke, der røvede hendes Lig og førte det til Danmark.
Maaske har Helene-Dyrkelsen sin Oprindelse fra det nærliggende Asserbo Kloster;
Kilden har været administreret af Æbelholt Kloster. Nu er den omgivet af et grimt
Træskur; Sagnet om H’s Grav har knyttet sig til Rester af en stensat Kiste i en
rund Jordhøj (se Thiele, Danmarks Folkesagn II, S. 22 flg.; Werlauff, Hist.
Antegnelser til Holbergs første atten Lystspil, S. 316 flg.; V. Bang, Hellige Kilder i Danm.,
i Museum 1895, II S. 5 flg.).

Ramløse Sogn omgives af Arre Sø, Annekset Annisse, Helsinge, Vejby
og Tibirke S. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. V. for Hillerød
og 1 Mil N. Ø. for Frederiksværk. Jorderne, der for største Delen ere
lermuldede, ere temmelig højtliggende undtagen mod N. V., hvor der findes
en sid Eng- og Mosestrækning langs Ramløse- eller Ellemose Aa.

Fladeindhold var 16/7 88: 3207 Tdr. Ld., hvoraf 1638 Tdr. vare besaaede (deraf
med Hvede 4, Rug 387, Byg 395, Havre 414, Blandsæd til Modenh. 158, til Grøntf.
55, Kartofler 97, andre Rodfr. 105), medens der henlaa til Afgræsn. 468, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 844, Have 18,
Moser og Kær 149, Heder 13,
Flyvesand 22, Byggegr. 23, Hegn
og Veje 31 Tdr. Kreaturh.
1893: 296 Heste, 1311 Stkr.
Hornkvæg (deraf 717 Køer), 618 Faar,
926 Svin og 16 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 290 Tdr. Der var
2 Selvejergaarde med 18, 67
Arvefæstegd. med 231 og 110 Huse med
41 Tdr. Hrtk., samt 32 jordløse
Huse. Ingen Gaarde over 12 Tdr.
Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 926
(1801: 601, 1840: 831, 1860:
1023, 1880: 1036), boede i 215
Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 26 levede af
immat. Virksomh., 664 af Jordbrug,
114 af Industri, 23 af Handel, 58 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 15 vare
under Fattigv.

illustration placeholder
Helenes Grav.


I Sognet Byerne: Ramløse med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
og Mølle; Aagerup; Taagerup med Mølle og Bageri; Skjærød med Skole
og Andelsmejeri; desuden Ramløse Bakker og Nordkrog Huse.

Ramløse S., der danner een Sognekommune med Annisse S., hører under
Kronb. vestre Birks Jurisdiktion (Helsinge), Frdborg. Amtstuedistr. og Kronborg
Lægedistr. (Helsinge), 2. Landstingskreds, Frdborg. Amts 4. Folketingskr. og
1. Udskrivningskr’. 140. Lægd. Kirken ejes (fra 1873) af Tiendeyderne.

Ramløse Kirke er i sin oprindelige Skikkelse opført hovedsagelig af raa, kløvet
Kamp (o. 1150) og bestod af Langhus, Kor og Taarn; der er Spor af smaa
rundbuede Vinduer og Døre, hvis Indfatningsmateriale er Al. Allerede i den tidlige
Middelalder er Kirken udvidet, i den senere Middelalder er der indbygget Hvælvinger, og
Koret er forlænget; i Slutn. af den katolske Tid er tilføjet et overhvælvet Sakristi
ved Korets nordre Side og et Vaabenhus ved Skibets søndre Side, i Fredr. III’s Tid
er der sket Forandringer ved Skibets vestl. Hvælving; senere er Taarnets Overdel
ombygget (det faldt ned 1657). Altertavlen er et Maleri (fra 1838) af Købke:
Christus og Nikodemus (se E. Hannover, Chr. Købke, Kbh. 1893, S. 82); den rigt
udskaarne Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid; i Skibets Gulv ligger en Ligsten over
Præsten Saxe Jensen († 1651).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free