- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
200

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongsgaarden Svends Overfald paa hans Medkonger Knud Magnussøn og Valdemar
Knudssøn. Fra Byens Storhedsperiode stamme de talrige Kirker og Klostre, som
omtales i gamle Dokumenter og historiske Skrifter som beliggende i Roskilde, men som
nu ere sporløst forsvundne. Der var i Middelalderen 12 Sognekirker foruden
Domkirken, nemlig Allehelgens (den var nedlagt 1539), St. Butolphi (der har ligget ud til
den nuv. Skomagergade og skal være brændt 1523), St. Nicolai (i Ringstedgade, skal
være brændt 1523), St. Laurentii (se S. 192), St. Hans (Kirkegaarden benyttedes endnu
1711 under Pesten), St. Michaelis (befalet nedbrudt 1575), St. Peders (ved Vagtstræde,
var nedrevet 1539), St. Pouls, St. Olai (skal være brændt 1523, helt nedbrudt 1570),
St. Dionysii (paa nordre Side af Skomagergade, var borte 1561), St. Ibs (Byens
nordligste Sognekirke, hvoraf endnu staar det af Fraadsten opførte Skib, som benyttes til
Pakhus[1]), St. Mortens (i Byens nordvestl. Udkant, nedlagt i 16. Aarh., Kirkegaarden
først 1719). Endelig var der to, som senere bleve Sognekirker, nemlig Vor Frue
(dengang i Byen, nu egen Sognekirke, se under Vor Frue Sogn) og Graabrødre (i
Beg. Klosterkirke, efter Reformationen en Tid Sognekirke; se nedenfor under Klosteret).
Ikke faa af de nævnte Kirker have været opførte af Fraadsten; det vides i hvert
Fald, at Christian IV lod male Cement af derfra hentet Materiale til Brug for
Tøjhusbygningerne (se Wolfs Encomion S. 475, og Kornerups nedennævnte Bog, S. 27).

Ikke mindre end 5 Klostere grundlagdes i Roskilde, og af disse hørte tilmed de
3, helligede Vor Frue, St. Klare og St. Agnete, til Landets største og mest ansete
Byklostre. Ældst, fra omtr. 1158, var Vor Frue eller St. Marie Kloster, i
Byens søndre Udkant (om dette se under Vor Frue Sogn, Sømme Herred). N. for
Birkealleen og V. for Strandalleen laa St. Klare Kloster for Nonner af St. Klare
eller St. Damiani Orden. Det nævnes vel allerede 1243, da Erik Plovpenning tilskrev
Borgerne i Roskilde, at han havde tildømt det en Gaard der i Byen. Men ret i Stand
kom det først 1255, da Kong Christoffer begærede Pavens Tilladelse for Grevinde
Ingerd af Regenstein til at maatte oprette et Clarissekloster i Roskilde. Ingerd lod
Nonner komme fra Strassburg, og hun skænkede Klosteret 1256 et større Antal
Ejendomme i Nordsjælland. Derved saavel som ved en Del Jordegods, i Flakkebjærg
Herred, som Ærkebiskop Jakob Erlandsen 1259 skænkede Klosteret, lagdes
Grunden til dets store Rigdom. Senere øgedes den betydeligt, bl. a. ved Gaver fra
Kvinder, som indgave sig i Klosteret. En særlig Interesse synes Erik Menveds
Dronning Ingeborg at have næret for det; efter sit sidste Barns Død (se S. 164) indgav
hun sig deri og døde her 1319. Nogle Aar før (1302) var Klosteret nedbrændt, men
4 Biskopper tildelte Nonnerne Afladsbreve med Absolution for alle, der hjalp til
Genopførelsen af Bygningerne. Klosteret bestyredes af en Abbedisse, de verdslige
Anliggender af en Forstander (i Regelen en Adelsmand). Nonnernes Antal (de vare for
det meste adelige) var meget stort; 1437 fandtes der saaledes 39. Klosteret
ophævedes ikke med Reformationen; endnu 1559 var der Nonner. Universitetet fik det og
det meste af dets Gods 1561 i Mageskifte for Knardrup Kloster, men synes ikke at
have haft Brug for dets vidtløftige Bygninger. Det vilde derfor bortleje eller sælge
Klosteret 1570, men da det ikke lykkedes, besluttede man 1571 at nedrive det og
sælge Stenene. Jakob Ulfeldt til Selsø købte saaledes ½ Mill. Sten, vistnok til en ny
Hovedbygning paa Selsø. Fundamenterne have dog, indtil for henved halvthundrede
Aar siden, ligget dækkede under Jorden. I de allerseneste Aar er der paa
Nationalmuseets Foranstaltning blevet gravet paa Tomten for om muligt at finde Rester af
Fundamenter, som kunde oplyse Klosterets Udstrækning; men de viste sig fuldstændig
opbrudte. Dette maa være sket i 1843, ved hvilken Lejlighed man bl. a. fandt Klosterets
ældste Abbedissesegl. — Tæt Ø. for St. Ibs Kirke, paa de nuv. St. Agnes Huses
Plads, laa St. Agnete Kloster for Nonner af Dominikanerordenen. Begyndelsen
til det gjordes af Erik Plovpennings Datter Agnes, som 1264 gennem Biskop Tyge
af Aarhus fik pavelig Tilladelse til at maatte stifte det; Opførelsen af det var dog
vist allerede begyndt Aaret før. Agnes blev straks Priorisse, men afløstes et Par Aar
efter af sin ældre Søster Jutta, som 1266 var indtraadt i Klosteret. De to Kongedøtre
bleve imidlertid snart kede af det regelbundne Liv; 1272 droge de bort og
toge alt det Gods tilbage, som de havde henlagt til Klosteret. Først efter
langvarig Trætte kom det tilbage dertil. I Begyndelsen af 14. Aarh. synes Klosteret
at have været forarmet; 1335 paabød saaledes Roskildebispen alle Præsterne i sit


[1] Kirken, der skulde være nedreven 1574, blev dog først nedlagt 1808 og benyttedes da til Sygehus
for de spanske Tropper og senere til Materialhus; 1815 blev den solgt til Fordel for St.
Jørgensbjærg Sogn (Kirkegaarden hører til dette Sogn), og 1816 nedreves Koret, saa at nu
kun Skibet staar tilbage (se J. B. Løffler, Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 15).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free