Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bispesæde Roskilde osv., Kbh. 1832. — C. C. Tronnier, Kortfattet Beskr. af Roskilde
Kjøbstad, Kbh. 1845. — Kr. Erslev, Roskildes ældste Mønter, i Aarb. for nord.
Oldk. og Hist., 1875 S. 117 fl. — J. B. Løffler, Gravstenene i Roskilde Kjøbstad,
Kbh. 1885. — Kr. Erslev, Naar blev Kjøbenhavn Danmarks Hovedstad?, „Tilskueren“
1889, S. 311 fl. — Henry Petersen, Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde?, Hist. Tidskr.
6. R., II Bd., S. 319 fl. — J. Kornerup, Roskilde i gamle Dage, Kbh. 1892. — H.
F. Rørdam, Roskilde i Reformationstiden, Kirkehist. Saml. 4. R., III. Bd., S. 363.
*
Roskilde Domkirke.
*
Ved Siden af Kongsgaarden i Roskilde (se S. 199) lod Harald
Blaatand i 10. Aarh. opføre en Trækirke og indviede den til den
hellige Trefoldighed. Harald Blaatand blev selv begraven i
denne Kirke (som Knytlinge Saga siger, „den første Konge,
der blev begraven i indviet Jord“). Ogsaa Sønnen Svend
Tveskæg kom til at hvile her. Det var i denne Trækirke,
at Knud den Store 1027 lod sin Svoger Ulf Jarl myrde foran Højalteret, i
hvilken Anledning Ulfs Enke Estrid skal have skænket store Gaver til Kirken,
hvilke skulle have lagt Grunden til Kirkens Rigdom. Derimod er Saxos
Beretning, at en lignende Begivenhed har fundet Sted under Svend Estridsen,
vist meget tvivlsom. Beretningen om, at Kongen for at have dræbt nogle
Mænd i Kirken blev sat i Band af Biskop Vilhelm og til Bod skænkede
Kirken Halvdelen af Sokkelunds Herred, maa betragtes som et Sagn; den
Del af Sokkelunds Herred (i Valdemars Jordebog kaldet „Støfnæshæreth“),
som Saxo omtaler, blev skænket Kirken af Absalon, vistnok i Knud VI’s
Tid, og den store Jordegods-Gave, Kirken modtog under Svend Estridsen,
blev ikke givet af Kongen, men af hans Moder Estrid og bestod i Gods i
Skaane (se Kr. Erslev, Svend Estridsen og Biskop Vilhelm, i Hist. Tidsskr.
6. R. III Bd., S. 602 fl.).
Efter Saxos Beretning var det Svends Ven Biskop Vilhelm, der var
Biskop i Roskilde († 1074), som begyndte paa Opførelsen af en Stenkirke
i Stedet for Harald Blaatands Trækirke. Maaske har Vilhelm faaet
Koret færdigt; thi Munken Ælnoth beretter, at da Svend Estridsen døde
(1076), førte man hans Lig til Roskilde og begravede det i Hellig
Trefoldigheds og St. Lucii Kirke der. Saxo fortæller om et Uheld, der ramte
den Del af Kirken, som Vilhelm opførte, idet den styrtede sammen.
Roskildekrøniken meddeler, at Vilhelms Eftermand paa Bispestolen, Svend
Norbagge, fuldførte denne Stenkirke, hvilken han snakkede med en udmærket
Lysekrone, „Marmorsøjler“ og alle Slags Prydelser, ligesom han byggede
et „Stenkloster“[1] for Kannikerne og gav af sit Mensalgods saa meget, at
15 Præbender deraf kunde oprettes. Saxo fortæller ogsaa, at Biskop Svend
byggede en Korsgang, „Ambitus“, med Knud den Helliges Bistand. Ælnoth
[1] Det var til dette, at Absalon flygtede efter Svends Overfald paa Knud og Valdemar 1157. Om
dette „Kloster“ se Daugaard, Danske Klostere, S. 283.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0221.html
