Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtalt S. 192. 1573 omtales Bygningen som meget brøstfældig; i Løbet af 17. eller
18. Aarh. er den sikkert forsvunden.
Blandt de Gilder, der i Middelalderen have været i Roskilde, kunne nævnes
et Helligtrefoldighedsgilde, et St. Knuds og et St. Lucii Gilde. St. Knuds Gildet
forekommer tidligst 1335. St. Lucii Gilde hidrører vist først fra Slutn. af 15. Aarh. og
var knyttet til det omtr. 1365 i Roskilde Domkirke stiftede St. Lucii Alter. I
Slutningen af 15. Aarhundrede var der i dette Gilde omtr. 1530 Brødre, dels Borgere i
Roskilde, dels gejstlige fra Domkirken, men ogsaa baade gejstlige og verdslige fra
andre Steder.
Hvornaar Roskilde har faaet sin Stadsret, vides ikke; men sikkert er det, at Erik
Glipping stadfæstede den 15/6 1268, og at den flere Gange fornyedes, nemlig 9/1 1440,
10/4 1445 og 15/7 1472, ligesom der oftere gaves Byen særlige Privilegier, saaledes da
Dronning Margrethe 1395 stadfæstede sin Faders Privilegium for Roskilde Borgere om
Toldfrihed inden alle Rigets Grænser undtagen for de skaanske Markeders Vedkommende
(atter stadfæstet 1419 af Erik af Pommern). Men fra 14. Aarh. begyndte det at
gaa tilbage for Byen. Medens Kongerne tidligere ofte havde opholdt sig her, tog
dette af fra 14. Aarh. (Erik Menved døde her 13/11 1319), og det hørte endog til
Sjældenhederne i 15. Aarh. Til Byens Nedgang bidrog vel de store Ulykker, der
hjemsøgte den, saaledes Pesten 1350 og 1484 og Ildebrandene 1234, 1282 (der
begge gik ud over Domkirken), 1310, hvorved 5 Kirker brændte, og 14/5 1443, da
ligeledes Domkirken med hele den midterste Del af Byen brændte. Men den gamle
Beretning om, at Kongsgaarden ogsaa er brændt dengang, er vist urigtig, da den
sandsynligvis allerede er forsvunden tidligere, maaske under Erik af Pommern eller
før, og fra den Tid er det Haraldsborg, hvorfra Kongebrevene udstedes (1445 gav
Christoffer af Bayern Borgen i Morgengave til sin Dronning Dorothea), naar
Kongerne vare i Roskilde, indtil ogsaa den forsvandt, da Grev Christoffer i Grevens
Fejde ødelagde den 1534. Dengang havde Roskilde dog allerede forlængst mistet
Karakteren af Kongesæde, da Kjøbenhavn fra Erik af Pommerns Tid var kommen
under Kronen og efterhaanden arbejdede sig op til at blive Residensstad. Dertil kom
de store Begivenheder i 16. Aarh., nemlig Reformationens Indførelse, hvorved
Bisperesidensen forlagdes til Kjøbenhavn og Klostrene efterhaanden nedlagdes. Byen
aftog mere og mere, og nye Ulykker berøvede den det Præg af Storstad, som den
for en Del endnu havde bevaret; Pesten rasede haardt i 1592 og 1711, og
voldsomme Ildebrande hærgede den, saaledes 23/5 1523, 1559, da den sydøstl. Del brændte,
7/7 1647, da 160 Gaarde og Huse gik op i Luer (hvorefter det befaledes, at de nye
Huse skulde tækkes med Tegltag), 1731 og 1735, da 86 Gaarde lagdes i Aske;
1672 havde Byen 2196, 1753 kun 1550 Indb. En sørgelig Berømmelse havde
Roskilde dog i Mellemtiden opnaaet, nemlig da Karl Gustav 26/2 1658 tvang Danmark til
Freden i Roskilde. Eet Smykke og een Tiltrækning havde dog Byen fremfor Landets
andre Købstæder: den prægtige Domkirke, og ved een stadig tilbagevendende Lejlighed,
de kgl. Ligbegængelser, kastedes der ligesom noget af den gamle Glans over den;
da blev det ærværdige Roskilde Midtpunkt for hele Landets Opmærksomhed, Borgerne
havde travlt med at pynte op, og Gaderne vrimlede af fornemme Personer og Hoffets
Betjente. — Ved 19. Aarh.s Beg. havde Roskilde næppe 1800 Indb. Senere, ved
Midten af Aarh., begyndte dog Byen atter at hæve sig, da den kom i
Jærnbaneforbindelse med Hovedstaden, og bedre blev det, da den ogsaa blev Udgangspunkt
for Sydbanen og Nordvestbanen. — En lille mindeværdig Episode oplevede Roskilde,
da Spaniolerne under deres Ophold her i Foraaret 1808 foretoge en Militær-Revolte
(se Kornerups nedenfor nævnte Bog).
Om Roskildes store Betydning i Middelalderen have vi ogsaa et Vidnesbyrd i de
Mønter, der ere udgaaede fra denne By. Det var nemlig ikke alene Kongerne, der
lige fra Knud den Store, den egentlige Grundlægger af det danske Møntvæsen, have
haft et meget virksomt Prægested i Roskilde („Roscelden“, som Byen kaldes paa
flere af Mønterne), men tidlig begyndte ogsaa Roskilde Bispestol at tage Del i
Udmøntningen. Allerede Svend Norbagge har ladet slaa Mønt, og fra Absalon danne Roskilde
Bispemønter en sammenhængende Række lige ned til Slutningen af 13. Aarh. Af de
senere Konger prægede Christoffer II Mønt i Roskilde. I den nyere Tid er der kun
slaaet Mont i Roskilde 1535 under Christian III af Møntmesteren Reinhold Junge, der
blev afsat for Underslæb. — I Roskilde er Knud Lavard født 12/3 1091.
Litt. H. Meyer, Beskr. af Roskilde (fra 1755), udg. af S. L. Winding, Kbh. 1793. —
H. Behrmann, Grundrids til en hist.-topogr. Beskr. af det gamle Konge- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
