Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie: Kjøge er utvivlsomt en meget gammel By. Den nævnes allerede i
12. Aarh. og har i Middelalderen vistnok haft stor Betydning for Sildefiskeriet og
Handelen med Lübeckerne, ligesom den ogsaa har været et vigtigt Udskibningssted
for Kornvarer. Men hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke, rimeligvis dog i
Slutn. af 13. Aarh. Det ældste kendte Privilegium for Byen er udstedt 4/7 1288 af
Erik Menved, hvorved han tilsiger Kjøge de samme Rettigheder som Roskilde, og
dette fornyes ofte i den nærmest følgende Tid, nemlig 1293 (2 Breve), 1302, 1314
(se Joh. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog, S. 451) og 1321. Det
sidste galdt dog det nye Kjøge; thi omtr. paa den Tid, ved man, flyttedes Byen,
der tidligere laa længere inde i Landet paa begge Sider af Aaen, hvor nu
Landsbyen Gammel-Kjøge og Hovedgaarden Gammel-Kjøgegaard ligge, ud til sin nuværende
Plads. Efter Sagnet skal Ny-Kjøges Grundlægger være Prins Erik († 1332),
Christoffer II’s Søn. Flytningen har maaske været begrundet i Havnens og Aaens
Tilsanding; thi den gamle By har ogsaa ligget ved Søen, idet der vistnok tidligere
har skaaret en Fjord ind i Landet (Parken ved Opkørselen til Gammel-Kjøgegaard
skal være en Levning af denne Fjord). Den gamle Bys Kirke laa paa „Kirkebakken“,
hvor nu Herregaardens Frugthave findes. Det sidstnævnte Brev af 1321 har da
overført alle den gamle Bys Rettigheder paa den nye By, der vist hurtig har vokset
sig stærk, hvorom St. Nicolai Kirkes Opførelse er et Vidnesbyrd. Hertug Valdemar,
der under Christoffer II’s Fordrivelse var sat til Danmarks Konge, udstedte et nyt
Beskærmelsesbrev for Kjøge 18/6 1329. Holstenerne skulle 1342 have afbrændt Byen;
i alt Fald er den snart kommen over det, og efter at den i Begyndelsen af 15. Aarh.
havde faaet sin Havn (se S. 230) og et nyt Beskærmelsesbrev 18/7 1414 af Erik af
Pommern, som jo særlig beskyttede Købstæderne, samt 1441 en egen Stadsret, blev
den. efterhaanden en ret anselig Handelsby, der stadig blev begunstiget ved nye
Privilegier, saaledes under Christian I, da Borgerne fik Toldfrihed i Danmark, 1477
og 1486, og navnlig drev den en indbringende Handel med Hollænderne. Byen var
ogsaa befæstet, og rimeligvis har den været det lige fra den nye Bys Anlæggelse,
i alle Tilfælde fra Midten af 15. Aarh.; da Grev Christoffer under Grevens Fejde
besatte Byen, fortælles det, at han istandsatte de just i den Tid ødelagte Volde og
Befæstningsværker. Byen har dengang været ikke saa lidt større end nu, ligesom
den ogsaa har haft flere Gaarde og Huse, der tilhørte Adelen og Gejstligheden.
Ogsaa af Kirker havde den flere, i alle Tilfælde foruden St. Nicolai Kirke (se S. 224)
Gammel-Kjøge Kirke, som tidligere var Hovedkirken, men fra 1555 var Annekskirke
til St. Nicolai Kirke og efter Reformationen stod forladt, indtil Kjøge Borgere 1571
fik kgl. Tilladelse til at nedrive den og bruge Materialet til St. Nicolai Kirkes
Istandsættelse (dog har den vist staaet en Række Aar endnu som Ruin); desuden var der
Klosterkirken og et St. Gertruds Kapel, om hvilke se nedenfor.
Kjøge havde derimod kun eet Kloster i Middelalderen, nemlig et Graabrødrekloster.
Kong Hans skænkede 29. Juli 1484 til Anders Glob, Laurentius Brandere og
alle Observantsbrødre af Franciskanerordenen i Odense Stift Kronens Gaard i Kjøge
for deraf at indrette et Kloster for Munke, som fulgte den strengere Ordensregel,
Observantsen. Om denne Gaard, som kaldes Kongsgaarden, hedder det i Gavebrevet,
at den laa „ved Porten, hvor man udganger til den gamle Kjøge Kirke“ (ɔ: i Vestergade,
hvor nu Klosterkirkegaarden er). Vistnok samme Aar indviede Roskildebispen
Oluf Mortensen (Baden) Kirkegaarden; men selve Kirken og Omgangen synes da
endnu ikke færdige; de indviedes først 1509 af Bispen i Oslo til Vor Frues Ære.
Allerede 1493 kaldtes Klosteret dog Vor Frue Kloster[1]. I Kong Hans’ Moder,
Enkedronning Dorothea, synes det at have haft en virksom Beskytterinde; det hedder
saaledes, at hun for en stor Del bekostede dets Opførelse og Udstyrelse.
Franciskanerne holdt Kapitel her 1487, 1492, 1501 og 1520. I Sommeren 1531 forlode
Munkene Klosteret, og Bygningerne overlodes Borgerne i Kjøge til et Hospital for
fattige, syge og vanføre, medens Kongen betingede sig at faa alle Klosterets
Klenodier, Kalke, Diske, Monstranser osv. Allerede 1532 synes Hospitalet at være
indrettet, men senere høres intet om det; maaske er det blevet forenet med Steens
Boder. Klosterbygningerne forsvandt tilmed snart. 1552 skænkede Chr. III Borgerne
i Kjøge 2 Huse i Graabrødreklosteret og St. Gertruds Kapel, saaledes at Stenene
og Tømmeret skulde anvendes til Raadhuset, Havnen og andet Byens Behov, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
