- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
350

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vindue mod Nord. Den smalle og halvrunde Korbue har efter gammel Skik haft
smaa halvrunde Nicher paa hver Side. Skibet har i den senere Middelalder faaet
Hvælvinger og en Udvidelse mod Vest; endnu senere er tilføjet et Taarn, hvis
første Stokværk er meget smukt med sine røde Murstensvægge, i hvilke der rundt
om ses Nicher og mod Ø. Gavlen af det udvidede Skib. Baade Altertavle og Prædikestol
ere Træskærerarbejder i Barokstil, den sidste med ret smukke Reliefs af den
hellige Historie; i Stedet for det gamle Maleri paa Alteret er der i den nyeste Tid
opstillet Thorvaldsens Christusfigur af Biscuit; Granitdøbefont. I Vaabenhusdøren
ligger der en Ligsten fra Beg. af 14. Aarh. med Omskriften: Sacerdos. Paa
Kirkegaarden en Ligsten fra 1778, efter Sigende over en Skarpretter fra Roskilde.

Michael Gjøes Folkehøjskole blev oprettet 1866 (indviet 18/1 1867) af Bestyrelsen
for det „Gjøeske Legat“, der blev stiftet if. Testament 1795 af Mich. Gjøe til Gjeddesdal
(se S. 345), stort 68,100 Rd., nu 200,000 Kr., hvis Renter skulle anvendes dels til
Understøttelse for Godsets Beboere og Legatstifterens Slægt, dels til Befolkningens
Oplysning og Belæring. Aar 1871 gik Skolen over til at virke som Landbrugsskole,
men dog med Folkehøjskolen og en Pigeskole ved Siden, indtil de to sidste ophævedes
1891; 1867–71 var Digteren Chr. Richardt Skolens Forstander (A. Svendsen, Tune
Landboskole, 1871–90, Kbh. 1890).

Sognet har haft en Del Oltidsminder; men de ere nu for det meste ødelagte.
Af Gravhøjene nævnes Vildshøj, Grønshøj og navnlig Baldershøj.

Karlslunde Sogn omgives af Annekset Karlstrup, Snoldelev, Tune og
Greve Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr.
1¾ Mil S. Ø. for Roskilde, 3½ Mil S. V. for Kbh. og 2 Mil N. N. Ø. for
Kjøge. De stærkt lermuldede Jorder ere gennemgaaende jævne, især mod
Ø., hvor de ere meget lavtliggende og fortrinlig egnede til Engvanding.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2387 Tdr. Ld., hvoraf 1310 besaaede (deraf med
Hvede 33, Rug 245, Byg 438, Havre 265, Ærter og Vikker 201, Blandsæd til Modenh.
10, til Grøntf. 72, Kartofler 11, andre Rodfr. 33), medens der henlaa til Afgræsn. 236,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 30, Moser og Kær 31, Byggegr. 25, Veje,
Vandareal m. m. 8 Tdr. Kreaturhold 1893: 251 Heste, 770 Stk. Hornkv. (deraf
489 Køer), 511 Faar, 596 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 291¾ Td. Der var 47 Selvejergaarde med 246¼, 2
Arvefæstegd. med 18¼, 1 Fæstegd. med 5, 91 Huse med 16½ Td. Hrtk. og 11 jordløse
Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk (med 36 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90:
740 (1801: 396, 1840: 583, 1860: 651, 1880: 759), boede i 163 Gaarde og Huse
og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 394 af Jordbrug,
9 af Fiskeri, 122 af Industri, 41 af Handel, 116 af andre Erhv., 30 af deres Midler,
og 3 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Kbh. og Kjøge.

I Sognet Byerne: Karlslunde (tidligere Kalvslunde), tæt ved Landevejen
mellem Kbh. og Kjøge, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole; en Del
af Mosede (se S. 344). — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Karlslundegd.
(295/8 Td. Hrtk., 260 Tdr. Ld., hvoraf 39 Eng, 5 Have, Resten Ager; 5
Huse; 2¾ Td. Hrtk. ligger i Greve Sogn) og 1 Gaard i Karlslunde
(14¾ Td. Hrtk., 105 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, ½ Have, Resten Ager).

Karlslunde S., der danner een Sognekommune med Annekset Karlstrup,
hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1.
Udskrivningskr.’ 73. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjeddesdal.

Karlslunde Kirke er bygget af Kridtsten, Skib og Kor ud i eet med flad Altervæg
mod Ø.; Gavlen over denne er af røde Mursten og takket. De 4 Hvælvinger, malede
graat i graat med Snirkler og Zigzag, og Taarnet med takkede Gavle ere senere
tilføjede. Altertavlen fra 1663 er et stort tarveligt Snitværk i Barokstil (efter Kirkens
Liber daticus skal Alteret tidligere have staaet længere mod Vest); den ligeledes
udskaarne Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid, og rimeligvis sigter Aarstallet 1634 paa
Hvælvingen til den. Granitdøbefont i Bægerform med Rebsnoning; smukt Døbefad
af Messing med Marie Bebudelse og Hjorte rundt om Randen. Koret er skilt fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free