Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken ved en Tværbjælke, hvorpaa Christus paa Korset, Maria og Johannes. I
Kirkens Gang ere Præsterne Math. Johansen Vessel, † 1657, Peder Corfitsen, † 1661,
og E. Villumsen Dichmann, † 1666, begravne. Paa Taarnets vestre Gavl er indmuret
et mærkeligt Relief i Kridtsten: et stort „Kirkelam“, Agnus Dei. Paa Kirkens Mur
ere adskillige Sten prydede med meget gamle indridsede Bomærker.
Paa Karlslunde Mark fandtes, ved en Forsamling af 8 Landinspektører i Anledning
af den nye Matrikulering af 1844, et Stykke Jord, der blev antaget som Normaljord,
ɔ: Jord af den bedste Beskaffenhed, som findes her i Landet (til Takst 24).
Denne Jords Bestanddele blev antaget at være 5/12 Sand, 3/12 Ler og 4/12 Muld,
foruden Kalken, som ikke optog noget mærkeligt Volumen. Denne Blanding fandtes i
en Dybde af 18 Tommer, og Jordens Beliggenhed var mod Syd med et godt Fald.
Sammesteds udsøgtes 3 andre Jordstykker, til Takst 20, 16 og 10.
Ved „Kalfslunde“ stod der 1153 et Slag med Venderne.
Nu er der i Sognet kun faa bevarede af de mange Gravhøje.
Karlstrup Sogn, Anneks til Karlslunde, omgives af dette, Snoldelev
og Solrød Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken i den vestl. Del af Sognet, ligger
omtr. 2 Mil S. Ø. for Roskilde, 1½ Mil N. for Kiøge og 3½ Mil S. V.
for Kbh. De lermuldede Jorder ere gennemgaaende jævne og til Dels
lavtliggende med Mose- og Engstrækninger mod Ø.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1237 Tdr. Ld., hvoraf 537 besaaede (deraf med
Hvede 10, Rug 106, Byg 183, Havre 124, Ærter og Vikker 57, Blandsæd til Modenh. 19,
til Grøntf. 22, Kartofler 8, andre Rodfr. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 104, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 438, Have 8, Moser og Kær 62, Hede 68, Stenmarker 2, Byggegr.
12, Veje m. m. 6 Tdr. Kreaturhold 1893: 102 Heste, 353 Stkr. Hornkv. (deraf
212 Køer), 295 Faar, 191 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 133¾ Td. Der var 11 Arvefæstegd. med 78½, 7 Fæstegd.
med 441/8, 29 Huse med 3 Tdr. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 137/8 Td.). Befolkningen, 1/2 90: 262 (1801: 213, 1840: 270, 1860:
274, 1880: 290), boede i 49 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
3 levede af immat. Virksomh., 176 af Jordbrug, 53 af Industri, 18 af Handel, 10 af
andre Erhverv og 2 vare under Fattigv. Sognet er daarligt befolket. Gennem Sognet
gaar Landevejen mellem Kbh. og Kjøge.
I Sognet Byen: Karlstrup (Kagstrup, gml. Form Kaxtorp) med Kirke,
Skole, Mølle og 1 Kalkværk. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Karlstrupgd.
(137/8 Td. Hrtk., omtr. 114 Tdr. Ld.). Desuden mærkes Gaarden
Korporalskroen, ved Landevejen til Kjøge.
Karlstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 74. Lægd. Kirken ejes
af Stamhuset Gammel-Kjøgegaard.
Karlstrup Kirke, beliggende paa en Bakke, er lille, men smukt bygget. Den
bestaar af Skib og firkantet Kor (Slutn. af 12. Aarh.), senere tilføjet Taarn i Vest
og Vaabenhus mod Syd. Den er opført af Kridtstenskvadre og Munkesten med
Lissener paa Hjørnerne, og Skibet er under Tagskægget prydet med en Rundbuefrise.
Paa Nordsiden ses de oprindelige smaa, nu tilmurede Vinduer og en rundbuet, ligeledes
tilmuret Portal. Skibet har endnu fladt Loft og en oprindelig halvrund Korbue.
Koret er i den senere Middelalder blevet overhvælvet og er mærkeligt derved, at
det er forsynet med en stor hvælvet Niche, en Slags indvendig Korrunding mod
Ø., hvori et lille cirkelrundt nu lukket Vindue. I Korets nordre Indermur indenfor
Korbuen har der været en smal og lav Aabning, omtr. 1½ Al. fra Gulvet, der førte
ind til et lille Rum med Tøndehvælving, og herfra gik en Vindeltrappe op til Loftet,
der vistnok har været benyttet som Tilflugtsted under Kamp; senere, da man ikke
havde Brug for Trappen, murede man paa Dørens Sted en omtr. 31/3 Al. høj Niche
for at skaffe mere Plads i det lille Kor, og for Symmetriens Skyld indrettedes en
lignende i det tilsvarende søndre Hjørne. Ribberne i Korets Hvælving hvile paa
Konsoler i Form af fantastiske Hoveder. I Kridtstenskvadrene er der i senere
Tid indridset Jesu Monogram og gamle Bomærker som paa Plankeværkerne af
Nutidens Gadedrenge. Kirken er i de senere Aar restaureret indvendig. Altertavle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
