Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mølle og Bageri. Godset ligger i Hagested S. med Undt. af 3 Gaarde og
2 Huse i Kisserup, Udby Sogn. — Desuden Avlsgaarden Ny-Hagestedgd.,
bortsolgt fra Hagestedgd. (omtr. 12 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld.).
Hagested S., der danner een Sognekommune med Annekset Gislinge,
hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
33. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hagestedgd.
Hagested Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Sakristi (fra 1882
Ligkapel) paa Korets og Vaabenhus paa Skibets Nordside. Den ældste Del, Skib og
Kor, stammer fra 13. Aarh’s 1. Halvdel og er opført af Fraadsten i Rundbuestil; senere
er der indbygget Hvælvinger, ligesom Taarn, Vaabenhus og Sakristi ere tilføjede,
alt af Munkesten. Et Kapel paa Korets Sydside, hvori Admiral Peder Galt var
begravet, er blevet nedbrudt i 19. Aarh’s 1. Halvdel, og Kisten er nedgravet paa
Kirkegaarden. Korbuen er halvrund. I Hvælvingen over Korrundingen findes et smukt
Kalkmaleri (vist fra Beg. af 13. Aarh.): Christus som Himlens Herre siddende paa
en Trone omgiven af Evangelistemblemerne, Maria, Johannes m. m.; ligeledes Kalkmalerier
paa Korbuens Underflade og til venstre for Triumfbuen (restaur. 1862 af Prof.
Kornerup; se Kornerup, Aarb. f. n. Oldk. og Hist., 1868 og 1875, og Magn. Petersen,
Kalkmalerier, S. 106). Udskaaren Altertavle i gotisk Stil; Prædikestol udskaaren i
Renæssancestil med Putbusernes Vaaben; Granitdøbefont. Paa nogle af Kirkestolene
Putbusernes og det Bornemannske Vaaben. I Koret er ophængt en Kisteplade over
Fr. Friis til Hagestedgd., † 1586, og en anden over Fru Johanne Werchmester,
g. m. O. Bornemann til Hagestedgd. og Nørager; desuden Epitafium over Hans
Seidelin til Hagestedgd., † 1740, og flere andre Kisteplader over Familien Seidelin;
Kisterne, der stode i Sakristiet, bleve i 1882 nedgravede paa Kirkegaarden. Klokke
med Majuskelindskrift fra Middelalderen.
Hagestedgaard, allerede nævnt i Valdemar II’s Jordebog, var 1481 og 1502
forlenet til Markvard Tinhuus og 1521 og 1540 til Otte Tinhuus eller Skinkel; den blev
1540 mageskiftet til Kansler Johan Friis til Hesselager, der opførte Bygning paa
Gaarden; derefter ejedes den af hans Brodersøn, Fr. Friis, † 1586 paa Hagestedgd.,
og hans Broderdatters Søn, Henr. Huitfeldt til Lillø († 1652), hvis Datter Lisbeth
(† 1638) tilførte Henrik Thott Gaarden. Han solgte den 1663 til Dr. Thomas Bartholin
(† 1680), under hvem Gaarden med hans kostbare Bibliotek brændte 1670, og som
1680 solgte den til Præsident i Christiania, Laur. Jacobsen, efter hvis Død den med
paahvilende Gæld til Bartholins Sønner 1695 gik over til Konferensraad Caspar
Bartholin († 1738). Han solgte den 1704 til Ursula, Friherreinde af Putbus (Enke
efter Gehejmeraad Thott), efter hvis Død den ved Auktion 1709 solgtes for 25,400
Rd. til Kancelliraad O. Bornemann til Nørager, fra hvem den atter ved Auktion 1712
gik over til Peder Benzon til Aastrup og derefter 1715 til dennes Broder,
Kammerjunker Lars Benzon til Sæbygaard, som 1725 for 22,000 Rd. solgte den til Assessor
Vilh. Worm. Denne skødede den atter til Rachel Sophie Marschalck Baronesse Fletscher,
der 1730 solgte den til Justitsraad, senere Konferensraad og Direktør i
Generalpostamtet, Hans Seidelin († 1746), hvorefter den ejedes af dennes Søn,
Konferensraad Hans Seidelin († 1752), der 1748 skødede den for 20,000 Rd. til sin Søstersøn
Hans Diderik Brinck-Seidelin, senere Konferensraad, som 5/7 1753 oprettede Hagestedgd.
samt Eriksholm og Holbæk Ladegaard til et Stamhus, hvorfra Hagestedgd. dog ved
kgl. Bevilling af 30/5 1769 solgtes s. Aar for 48,000 Dd. til C. Ad. v. Castenschiold.
Efter ham ejedes den af Sønnen Generalmajor C. L. Castenschiold, derefter af
Kammerherre Casp. Holten Grevenkop-Castenschiold, der ligeledes ejede Frederikslund og
Hørbygd. Nuv. Besidder er Kammerherreinde F. M. Grevenkop-Castenskiold, Enke
efter hans 3. Søn. — Af den af Joh. Friis opførte Hovedbygning er der kun tilbage
en Kant af Fløjen (af Granit) og to Stokværk af et af Munkesten opf. Taarn med
Granitsokkel og overhvælvet Kælder; i Taarnet er indsat en Sten med Friisernes
Vaaben og Aarstallet 1555 samt en Sten til Minde om dets Genopbyggelse 1672
(„Veteris Vestigia Troiæ Thomas Bartholin renovavit an. 1672“); 1862 blev Taarnet
forhøjet med et Stokværk. Ved Gravning er der fundet andre Bygningsrester.
Hovedbygningen bestaar nu af 3 Fløje paa 1 Stokværk og er til Dels opført
1748. Avlsbygningerne ere efter en Brand 1879 genopførte 1879–80 efter Tegn.
af Arkit. Tvede.
Ved Ny-Hagested er der (1891) fredlyst en rund Høj. — Tæt ved Hagested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
