- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
502

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opfort af utilhuggen Kamp; senere er
Koret paa Sydsiden forhøjet med Munkesten, Kirken er bleven overhvælvet, og
Taarnet er opført af Munkesten; de andre Tilbygninger ere ogsaa af Munkesten med
Kamp forneden, Vaabenhuset paa Nordsiden mest af Kamp; Korbuen er spids,
ligeledes Aabningen fra Taarnrummet ind til Kirken; det sydlige Vaabenhus har fladt
Loft. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1626, senere restaureret; i
Midtpartiet nyt Maleri: Opstandelsen; tarvelig Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.
Den ene af Klokkerne er fra 1467. Foran Alteret en Ligsten over Jørgen Navl,
† 1506. Gammelt Krucifiks over Indgangsdøren. Marmortavle over de i de slesvigske
Krige faldne. Kirken har været helliget til St. Jørgen, af hvem et Billede har staaet
ved Siden af Alteret (Resterne af det og af den gamle Altertavle findes paa det sydl.
Vaabenhus’ Loft). Paa Vaabenhusets udvendige Side er indmuret en gammel Ligsten
med et Kors, — Paa Kirkegaarden et Monument over Gehejmeraad C. A. Fonnesbech.

Af de to nu forenede Ejendomme Vesterbygaard og Saltoftegaard (se S. 483)
nævnes den sidste alt 1316. Det var dengang en Helgaard og en Halvgaard, der
ejedes af to Adelsmænd Anders Niclason og Svend Truelsen. Vesterby nævnes først
1354 og var dengang den vestl. Del af Byen Jordløse og tilhørte Familien Munk.
Senere kom Vesterby eller en Del deraf til Vor Frue Kloster i Roskilde; Karl Nielsen,
som 1430 skrev sig i Vesterby, har vel haft Gaarden i Forlening, thi først 1480
mageskiftede Klosteret sin „Hovedgaard“ i Vesterby til Hans Navl i Marup, † 1489
(begr. i Sorø Kirke, hvor der er en Ligsten over ham). Hans Sønner Jørgen og
Laurids Navl ejede derefter Gaarden, som Jørgens Søn Jørgen 1562 solgte til Kansler
Joh. Friis. Denne solgte Godset til Kronen, hvorunder det blev indtil 1664, da Kronen
solgte Kalundborg Amt til Gabr. Marselis. Vesterbygd. og Saltoftegd. forbleve nu
under dette store Gods (fra 1690 nævnes Vesterby gd. som en ukomplet Hovedgaard,
Saltoftegaard var en Avlsgaard) i Marselis’ Familie indtil ved Aar 1700 (se
Lerchenborg), da de bortsolgtes. Som den første Ejer nævnes P. Thøgersen Lasson; derefter
ejedes de af Kancelliraad Niels Fuglede, der 1729 skødede dem (omtr 557 Td. Hrtk.)
til Raadmand i Kbh., senere Justitsraad og Viceborgmester Niels Henrichsen († 1745),
hvis Søn Henrik, adlet 1747 under Navn af Hielmstierne († 1780), overtog dem efter
hans Død. Denne solgte 1750 Gaardene til C. Lerche til Lerchenborg, under hvilket
Stamhus og senere Grevskab de hørte som Allodialgods, indtil C. C, Greve Lerche
1843 solgte Vesterbygd. med Saltofte til cand. jur., senere Minister og Gehejmeraad
C. A. Fonnesbech († 1880) for omtr. 160,000 Rd. Han købte 2 Bøndergaarde med
Ret til at nedlægge dem, og af dem og Saltofte Vænger dannede han den nuv.
Saltoftegd. Nu ejes Godset af hans Enke, Gehejmeraadinde Fonnesbech. —
Hovedbygningen opførtes 1844–46; stor og smuk Have.

Mikkel Sehested skrev sig 1580 til Truidstrup, som vel maa være Trustrupgaard.

Paa Vesterbygaards Mark er der under en større Sten gjort et samlet Fund af
henved 200 Ravperler fra den yngre Stenalder.

Sejrø, der danner et eget Sogn, er en langagtig 0,22 □ Mil (12 □ Km.)
stor Ø, der ligger i Kattegat (Sejrø Bugt), 2 Mil N. for Alleshave, 1½
Mil V. for Ordrups Næs, og strækker sig omtr. 1½ Mil fra N. V., Gniben,
til S. Ø., Knoben; dens største Bredde er omtr. ¼ Mil. De lerede og
stenede Jorder ere for det meste højtliggende med ejendommelige, stejle
Høje med mellemliggende dybe Lavninger, især paa den nordlige Del af Øen
(Skagelsehøj 92 F., 29 M.), der utvivlsomt i gamle Dage har bestaaet af
mange Holme, inden den helt har hævet sig. Paa Sydspidsen ligger Øens
højste Punkt Kongshøj, 95 F., 30 M. Øen er nu næsten helt blottet for Skov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2189 Td. Ld., hvoraf 1103 besaaede (deraf med
Hvede 29, Rug 229, Byg 467, Havre 181, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh.
10, til Grøntf. 12, Kartofler 128, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn.
304, Høslæt, Brak, Eng m. m. 686, Have 20, Skov 3, Moser og Kær 13, udyrkede
Strækn. 10, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1893: 187
Heste, 635 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 945 Faar, 321 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 143,1 Td. Der var 47 Selvejergaarde
med 112,2, 105 Huse med 30,8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 767 (1801: 347, 1840: 532, 1860: 688, 1880: 761), boede i 170 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat Virksomh., 558 af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free