Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
Sorø Amt.
i hvis Gavl der er et hvidt, fast Fyr; Flammens Højde er 51 F., Synsvidden
omtr. 2 Mil.
I gejstlig Henseende er Taarnborg Sogn forenet med Korsør som
Anneks.
Korsør hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3.
Folketingskreds (Valgsted i Slagelse). Den hører under Slagelse Amtstuedistrikt
og Korsør Stadslægedistrikt (med hvilket Sognene Taarnborg, Vemmelev
og Hemmershøj af Slagelse Herred ere forenede) og har et Apotek. Den
hører under 2. Udskrivningskreds’ 317. Lægd og er Sessionssted for
Kredsens 314.—317. Lægder.
Ved Korsør Toldsted (Lokaler paa Banegaarden) er ansat en Told
forvalter, 2 Kontrollører og 3 Assistenter. Ved Postvæsenet er ansat en
Postmester, en Kontrollør og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer
og 4 Telegrafister. Korsør er foruden ved Statstelefonen ogsaa i
Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og Købstæderne paa Sjælland ved
Telefonselskabet for Korsør og Omegn, opr. 1894 med en Aktiekapital paa 5000 Kr.
Allerede ved Anlægget af Kjøbenhavn-Roskilde Banen (se S. 198) havde
det været paa Tale at forlænge den til Korsør; dog fastsloges det først
ved Lov af 27/2 1852, ved hvilken der bl. a. tilsikredes det sjællandske
Jærnbaneselskab Statsgaranti for 4 pCt. af den fornødne Kapital. Den
vestsjællandske Bane, der paabegyndtes s. Aar, og som var bestemt at
skulle være fuldendt 1854, blev aabnet 27/4 1856 og havde da (inkl.
Roskilde Banen) kostet omtr. 6,5 Mill. Rdl. for hele Strækningen, o: omtr.
887,000 Kr. pr. Banemil. Ved Købet af de sjællandske Jærnbaner 1880 ovefgik
den til Staten. Om de senere Anlæg af Dampfærgelejerne og Banen ud paa
Halskov se S. 603. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Korsør 8
Gange daglig (4 Iltog) fra Kbh. til Korsør og 8 Gange omvendt (4 Iltog). —
Der gaar 4 Gange daglig danske og tyske Postdampskibe mellem Korsør
og Kiel; og Dampfærgen gaar 6 Gange frem og tilbage mellem Korsør
og Nyborg. Tillige staar Korsør i daglig Dampskibsforbindelse med
Rudkjøbing og 3 Gange ugentlig med Flensborg (paa første Rute anløbes Lohals.
paa anden bl. a. Svendborg, Faaborg og Sønderborg). — I Driftsaaret
1895—96 (Finansaaret) befordredes pr. Bane til Korsør 33,654 og fra
Korsør 39,388 Personer (her er selvfølgelig ikke Tale om rejsende med
gennemgaaende Billetter); Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet
til Korsør var 208,205 Cntr. og afgaaet fra Korsør 1,068,421 Cntr. Transit
fra det sydlige Udland var s. Aar ankommet 13,966 og afgaaet 13,623
Personer, af Gods osv. ankommet 44,915 og afgaaet 66,025 Cntr.; Transit
paa Rudkjøbing og Flensborg Ruterne var ankommet 3608 og afgaaet 3796
Personer, af Gods osv. ankommet 3354 og afgaaet 8397 Cntr.
Historie. Hvoraf den første Del af Navnet kommer, vides ikke (Korset i Byens
Vaaben fra 1608 er selvfølgelig dannet efter Navnet; i det ældste By vaaben, fra 1519,
staar Bykirken). Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft Betydning som
Overfarts-sted til Fyn. Svend Grathe skal have anlagt et Slot ved Korsør; men det er ikke
godt at afgøre, om der med dette menes Taarnborg Slot eller et Slot lige ved Byen,
og i senere Beretninger er det ogsaa ofte usikkert, hvilket der menes, naar Korsør
Slot nævnes, saaledes da det berettes, at det under Grevens Fejde indtoges af nogle
som Hesteprangere forklædte Skj ei skørborgere. Maaske er det egentlige Korsør Slot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
