- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
605

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korsør — Sprogø.

605

der har ligget paa det nuv. Søbatteris Plads (se S. 598), først opstaaet, da
Taarn-borg Slot havde tabt sin Betydning, om der end alt tidligere har ligget en mindre
Befæstning ved Indløbet til Havnen. Af Slottets Høvedsmænd kendes Hr. Erik
Barnumsen 1364, Jørgen (Jens?) Rud 1369—70, Claus Holste 1376, Oluf Pant († 1397),
Hr. Oluf Nielsen 1409, Anders Skytte 1415, Iver Jensen Dyre 1439, Hr. Oluf Lunge
1464, Hr. Henr. Meinstrup 1471—96, Stig Griis 1497, Erik Hardenberg 1499, Oluf
Hansen 1505, Mourids Jepsen Sparre 1512—16, Hr. Henr. Gøye 1516—23 osv.
Slottet har dog vist aldrig spillet nogen større Rolle eller været videre stærkt
befæstet. De svenske landede uhindret her 7/8 1658, og de holdt Slottet besat under
hele Krigen og forstærkede Befæstningerne saaledes, at Fæstningen endog siges at
være anlagt af Svenskerne; desuden nedbrøde de en Del af Byens Huse i Nærheden
af Slottet og anlagde en ny Befæstning inde i Noret paa „Lilleø", der nu er
inddæmmet. Bekendt er Sagnet om, at Karl Gustav stod paa Korsør Slot og saa sine
Troppers Nederlag ved Nyborg, og de „Velkomstord", hvormed han modtog Stenbock.
Efter 1660 har Fæstningen staaet forsømt, og 1764 solgtes den med Undtagelse af
Taarnet og nogle Magasinhuse (se S. 598).

Heller ikke Byen har trods sin gode Beliggenhed nogen Sinde haft stor Betydning.
Aar 1288 blev den udplyndret af Marsk Stig og hans Parti. Der omtales nogle af
Erik Menved paa Taarnborg Slot givne Privilegier, men Byens ældste
Købstadsprivi-legier, ved hvilke den tillige fik „Fægang paa Sprogø," ere vist givne 1425 af Erik af
Pommern; de ere ofte senere bekræftede og udvidede, bl. a. af Christoffer af Bayern 1445
(det var i Korsør, at Danmarks Riges Raad udstedte Brevet 28/10 1438, hvorved det
indkaldte Christoffer som Konge), endvidere 1558, da der blev tilsagt Byen samme Stadsret,
Bylov og Privilegier som Roskilde og Kalundborg samt Ret til at lade Heste og Kvæg
gaa paa „Halffskoug", 1648, da Borgerne havde klaget over den Skade, som
Skibs-holms Havn gjorde dem (se S. 595), 1661, da Korsør tillige med Kjøbenhavn blev
Stabelstad, som „alene maa bruge den udenlandske Handel", og 1664, da Havnene ved
Skibsholm, Vaasen, Gedehuset, Bisserup og Basnæs Fjord nedlagdes som skadelige for
Korsør. En vigtig Indtægtskilde for Byen var vei Færgefarten til Nyborg, men den
havde ogsaa sine Ulemper for Borgerne, da de uden Godtgørelse ofte maatte bære
Udgifter, naar Hoffet skulde over Bæltet; saaledes befaledes det dem 1578 at
indrette Staldrum til 400 Heste og have Fourage til dem til Brug for Kongen, og 1644
lik Byen en alvorlig Irettesættelse, fordi Færgefolkene havde sagt, at de hellere vilde
opbrænde deres Baade end overføre Kongens Folk og Bude. Mest har vei Byen
følt Trykket under Krigsforhold, naar den maatte skaffe Tropper og Materiel over, som
f. Eks. under Svenskekrigen 1658—60, da Korsør ogsaa særlig led under
Indkvartering og Beskatning. Byen havde 1672 kun 826 Indb., og baade paa den Tid og i
hele 18. Aarh. klages der meget over dens Fattigdom; 1769 havde den 1280 Indb.
Byen har vei ogsaa som de andre Byer lidt under Ildebrande, skønt der kun er
Beretning om en større Brand i Juli 1557, da en Svend hos Lensmanden paa
Nyborg Slot skød Ild paa Byen, saa at den brændte paa 10—11 Gaarde nær. I 19.
Aarh. er Byen taget betydeligt til, især efter at Jærnbanen er kommen i Stand og
Havnens Betydning er stegen. — Aug.—Okt. 1857 led Korsør meget af
Koleraepidemien, der bortrev over 200 Mennesker (se E. Holst, Medd. om Koleraepidemien i
K, i 1857 samt Bidr. til en medicinsk Topografi af K., Kbh., 1859).

Korsør har haft en Latinskole, der blev nedlagt ved Forordn, af 17/4 1739 og
ophørte 1. Jan. 1740; Rektor ved den aldrig betydelige, Skole var tillige Degn;
den 1 Stokværk høje Bindingsværksbygning, der fra 1740 blev Sæde for den danske
Skole, laa ved Kirken og blev først nedreven 1883 for at give Plads for
Sparekassebygningen (se S. 599). — I Korsør er Jens Baggesen født 15/2 1764.

Litt.: F. R. Friis, Bidr. til K. Bys Hist., Slagelse 1875.

Sprogø, siden 31/3 1886 hørende under Korsør (se S. 597), midt i
Store Bælt, omtr. 1 Mil V. S. V. for Halskov og lige saa langt 0. N. 0.
for Knudshoved paa Fyn, er 62 Td. Ld. (hvoraf omtr. 2/3 Del opdyrkede;
omtr. 21/4 Td. Hrtk.) og havde 1/2 1890 14 Indb. (2 Familier). Det er en
fra 0. til V. omtr. 1/8 Mil lang, men fra N. til S. meget smal 0, der
deles i 5 Banker, hvoraf den østligste er 76 F., 24 M., høj; rundt om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free