- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
614

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

614

Sorø Amt.

paa Nordsiden af Indløbet til Fjorden, og som lodse mod N. til Korsør
og Nyborg, mod S. til Raage-Sund og mod 0. til Masnedsund. Der er
Telefon til Lodshuset.

I gejstlig Henseende danner Skjelskør et eget Pastorat.

Skjelskør hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Slagelse Amtstuedistrikt og
Skjelskør Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek.
Den hører til 2. Udskrivningskreds’ 313. Lægd og er Sessionssted
for Kredsens 296.—303., 305. og 307.—313. Lægder.

Ved Skjelskør Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Assistent og
en Rorbetjent. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en
Ekspedient), der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Skjelskør staar i
Telefonforbindelse med Aggersø og Omø og, ved et privat Selskab, med de
sjællandske Byer.

Paa Slagelse-Næstved Banen med Sidebane til Skjelskør (se
nærmere S. 593) befordredes der i Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) til
Skjelskør 22,595 og fra Skjelskør 22,972 Personer; Totalvægten af Gods,
Kreaturer osv. s. Aar var ankommet til Skjelskør 87,63? og afgaaet fra
Skjelskør 89,040 Cntr.

Historie. Skjelskør, i Vald. II’s Jordebog kaldet Skiælfiskør og Skelfiskør (af
Skjelfisk o: Musling; se Vaabnet S. 607), er en gammel By og har i
Middelalderen været ret anselig; den har saaledes strakt sig over et en Del større Areal
end nu, særlig mod Vest, nemlig til den saakaldte „Helledegrøft", som skal stamme
fra den nedennævnte Henrik Æmeltorps Befæstning. Derimod er den i den nyeste
Tid bleven udvidet mod 0., hvor den tidligere, 1806 afbrændte Landsby Smidstrup
laa. I Købstadslisten i Valdemars Jordebog ansættes Byen til en Skat af 13 Mark
Sølv og maa saaledes antages i Størrelse at have staaet mellem Vordingborg og
Ringsted. Byen hørte til Valdemar Sejrs Familieejendom, og ved Skiftet efter ham
blev den udlagt til Erik Plovpenning. Da Christoffer I efter Kong Abels Død
bemægtigede sig Tronen, fandt han Modstand fra flere Sider, og bl. a. bekæmpedes
han af en tysk Ridder Henrik Æmeltorp, som besatte Skjelskør og byggede en Borg
her 1253 samt befæstede Byen. Christoffer angreb ham her, men blev første Gang
grundig slaaet tilbage; senere maatte dog den fremmede Æventyrer opgive baade Borg
og By, der skal have lidt meget under disse Fjendtligheder. I Foraaret 1288, da der
holdtes Danehof i Skjelskør, havde Hertug Valdemar af Sønderjylland taget Ophold
i Byen; han havde mange Fjender i den unge Kong Erik Menveds Omgivelser,
og Drost Peder Hoseøl gjorde et dristigt Forsøg paa at bemægtige sig Hertugens
Person; men Angrebet fik et meget uheldigt Udfald for ham: Hertugens Folk ydede
tapper Modstand, og Drosten blev fangen og ført til Sønderborg; ogsaa Enkedronning
Agnes faldt i Fjendernes Hænder, men undslap ved List. Senere hen i samme Aar
blev Skjelskør, vei som en Hævn for Overfaldet, plyndret af Nordmændene og de
fredløse, ved hvilken Lejlighed Byen næsten blev helt ødelagt og den derværende
Kongsgaard, „Hovgaarden", der skal have ligget lige V. for Kirkegaarden, hvor den
nuv. Præstegaard er (1841 ved dennes Opførelse fandtes Fundamenter af gamle
Bygninger), afbrændt. Aar 1300 holdt Erik Menved et Fredsmøde i Skjelskør med den
norske Kong Hakon. Da Erik Menveds Svoger, den svenske Kong Birger Magnussen,
maatte flygte til Danmark, forlenede Christoffer II ham, som den samtidige
Eriks-krønike fortæller, med to Herreder og en Gaard ved Skjelskør, og „den Gaard hed
Spikeborg*), siges der (se S. 380). Nogle Grunde ved Skjelskør kaldes endnu
Spigerborg, og Vejen, der fører ud til Borreby, hedder Spigerborgvejen; endnu 1674 fandtes

’) Det Jordstykke, som nu bærer Navnet Spigerborg, bestaar af to ved Vejen til Borreby adskilte
Dele, hvoraf den østlige har været Mose og Sø, som i sin Tid har omgivet den vestlige
Del, et omtr. 500 Al. langt og 100 Al. bredt Bakkestrøg. Maaske har „Spikeborg" ligget paa
den nordvestligste Pynt af denne tidligere 0 nærved Indløbet til Noret og Byens Havneplads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free