Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjelskør.
615
der if. Edvardsen Friis en „Spegerborg Gaard med Have og Park". Kort efter at
Kong Birger var død 1321, fremsatte en anden svensk Fyrste, nemlig Birgers Fætter
Erik Valdemarsøn, Krav paa Skjelskør, idet han paastod, at baade denne By og
meget andet Gods tilkom ham som Søn af Sophie, Erik Plovpennings Datter,
Valdemar Birgersøns Dronning. Da Hertug Valdemar var Konge, bleve disse Godser ogsaa
tilkendte ham 1327; men om han virkelig har faaet dem og dermed Skjelskør i Eje,
vides ikke. Senere skal Skjelskør være bleven forlenet bl. a. til Axelsønnerne eller
Thotterne, indtil den ved Midten af 15. Aarh. atter kom ind under Kronen. Den
sidste Stadsret fik Byen 1441.
Af det ovennævnte kan sluttes, at Skjelskør i Middelalderen har været en ret
anset By. Den besøgtes ofte af Kongerne*), om ikke af anden Grund, saa fordi
den i de Tider var Hovedoverfartsstedet til Fyn. Ogsaa den Omstændighed, at den
har haft to Klostre, vidner om dens Betydning i de katolske Tider.
Om disse Klostres Beliggenhed og Historie vides kun meget lidt. Karmeliternes
eller Vor Frue Kloster, som Erik af Pommern stiftede 1418, maa have ligget i Byens
østlige Del mod S., hvor endnu Pladsen „Marie Kirkegaard" minder om det. ’Der
vides ikke stort andet om det, end at det 1503, 1505, 1509 og 1514 i Testamenter
betænktes med Gaver, at en Broder Oluf var Prior her 1464, og at
Priorværdigheden sidst beklædtes af en af Reformationstidens mere bekendte Mænd, Lektor
Mourids Samsing, der senere blev Sognepræst i Tjæreby. Aar 1532 forlode Munkene
„formedelst deres store Armod" Klosteret og overdroge det til Fred. I, som
skænkede Lensmanden paa Borreby, Johan Urne, alle Bygningerne med Undtagelse af
Kirken, der bestemtes til Sognekirke for Skjelskør. Men under Grevens Fejde gav
Grev Christoffer 1534 Klosteret til Byens Borgere, i hvis Eje det synes at være
forblevet til dets Nedriveise, som foregik fra Tid til anden efter 1550. Efter en dog
noget usikker Beretning har Johan Friis faaet Materialer fra Klosteret til
Hovedbygningen paa Borreby. Omtr. samtidig forsvandt ogsaa Klosterkirken, idet det
utvivlsomt er til den, der sigtes, dels i Chr. III’s Brev af 1552, hvorefter Borgerne i
Skjelskør maatte nedrive den ene Halvdel af „Klosterkirken" og bruge Materialerne til
Forbedring af deres Sognekirke og Raadhus, medens den anden Halvdel skulde
benyttes til Byggearbejder paa Nyborg Slot, dels i samme Konges Brev af 1557, da
det tillades Borgerne i Byen at bryde Sten af „den gamle Kirke til Brug ved Skolens
Forbedring", og Fred. II’s Brev af 1562, som tillod Borgerne at’tage Mursten og
Kalk i samme Kirke mod at rydde Pladsen og anvende Gruset til Forbedring af
de slette Veje uden for Byen. Kirkens oprindelige Altertavle er maaske den rigt
udskaarne, der nu findes i Boeslunde Kirke. — Det andet Kloster, et Sortebrødrekloster,
er egentlig kun kendt af Fred. II’s Brev af 1570, som tillagde Byen den Plads,
hvorpaa Klosteret havde staaet. Det kan næppe være stiftet før efter 1300 og har maaske
haft sin Plads paa Algade. Man har formodet, at Munkene vare henviste til Byens
Kirke, og at Korstolene i denne ere en Erindring derom (se H. F. Rørdam, i Ny
kirkeh. Saml. IV S. 473 fl., og Fr. Beckett, Altertavler, S. 25).
Byen havde lidt meget ved Middelalderens Krige; ogsaa den sorte Død havde
hærget den (en Mængde Lig, som 1843 fandtes i Byens østlige Del i Algade, kunne
maaske henføres til denne Epidemi), og den var gaaet meget tilbage. Men i Slutn.
af Middelalderen lader den til igen at være kommen noget op, især ved betydelig
Handel med Korn og tysk 01; 1488 fik Byen Toldfrihed overalt i Danmark undtagen
Skanør; samtidig tiltog Agerbruget dels ved Opdyrkning af de Grunde, som vare
blevne lagte øde under Middelalderens Krige, dels ved Rydning af de Skove, hvormed
Byen dengang var omgiven. De betydelige Ydelser i Syvaarskrigen tyde paa, at
den har været ganske velhavende (1565 ydede den, ligesom Korsør og Slagelse,
400 Rd., skønt Borgerne havde faaet Nedsættelse paa Grund af en Byen overgaaet
Ildebrand), og ved Prinsesseskattens Udskrivning 1596 i Anledning af Chr. IV’s
Søster, Prinsesse Augustas Bilager med Hertug Johan Adolf af Gottorp ansattes
Skjelskør til 100 Rd., medens af sjællandske Byer kun Kjøbenhavn, Helsingør og
Næstved vare ansatte højere. Krigene i 17. Aarh. have dog atter bragt Byen i Stampe;
især har Svenskekrigen 1658—60 tynget svært med dens Krigskontributioner (i det
hele 26,000 Rd., siger P. Edvardsen Friis) og Indkvarteringer, og den har snart maattet
vige for Nabobyerne; saaledes blev der ved Forordningen om Købstæderne af 28/x
1682 tilstaaet Korsør og Næstved Ret til udenlandsk Handel, medens samme Ret
*) Siden Erik Menved skal ingen Konge have gæstet Skjelskør, og et gammelt Sagn lød, at
ingen Konge turde fare eller køre over Skjelskør Bro „formedelst Kong Tolv, Klintekongen,
der bor i Klinten uden for Byen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
