- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
952

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

952

Præs to Amt.

egnet til et saadant Anlæg. De første Bygninger, opførte efter Tegn. af Arkitekt M.
G. Bindesbøll, stode færdige 1857; den anden, større Del opførtes 1868—71 efter
Tegn. af Prof. J. H. Nebelong (efter dennes Død har Broderen Justitsr. N. været
Arkitekt), Bygningerne opførtes alle i italiensk Villastil. Bygningskomplekset, der
indtager omtr. 8 Td. Ld. og ligner en lille By for sig, bestaar af 32 Bygninger,
hvoraf en Del ere økonomibygninger og Funktionærboliger, og 15 beplantede
Gaards-pladser, og ligger symmetrisk paa begge Sider af Hovedvejen, der fører ind i Anstaltens
forreste Gaard. Lige over for Indkørselen ligger Hovedbygningen, der bl. a. indeholder
Kirke og Festsal samt Bolig for Overlægen og Forvalteren, Om denne gruppere de
øvrige Bygninger sig i en brudt, trappeformig Række paa hver Side. Alle Bygningerne
have Korridorvinduerne ind til den omtr. 180 Al. lange og 50 Al. brede Midtgaard,
medens Opholdsværelsernes Vinduer vende ud til Haverne, der omgive
Bygningskomplekset i en Halvkreds. Anstalten forsynes med Gas fra Vordingborg Gasværk
(se S. 806); Vandforsyningen foregaar fra Hulemose Sø gennem en omtr. 9000 Alen
lang Støbejærnsledning. Patienterne inddeles i 3 Forplejningsafdelinger, for hvilke
Betalingen er henholdsvis 2, l1^ og 1,08 Kr. pr. Dag (uformuende i 3. Kl. betale 55
Øre). Indtil LTdgangen af 1897 havde Anstalten i det hele optaget 4954 Patienter.
Direktionen bestaar af Overlægen, der alene bestyrer den i lægelig Henseende,
Amtmanden i Præstø Amt og en Mand fra Anstaltens Omegn (f. T. Forpagter J.
Hammerich paa Iselingen).

Kjøng Fabrik anlagdes 1774 af Grosserer Konferensr. N. Ryberg paa
Øbjærg-gaard i Kjøng Sogn som et Spinderi, ved hvis Oprettelse Godsinspektør Voelcker,
der havde indført Høravl paa Godset, var virksom; det egentlige Linnedvæveri
sammesteds anlagdes först 1783 og fik 1786 Understøttelse af Finanserne,
hvorefter Fabrikationen udvidedes til Damask og Drejl. Blegeriet var dog allerede fra
Beg. henlagt til Vintersbølle. Fabrikken dreves af Rybergs Søn Etatsraad C. R.,
indtil Regeringen 1813 maatte overtage den, og efter at den forgæves var bleven
udbudt til Salg til en meget ringe Pris (18,000 Rd.), dreves den fra 1820 for Statens
Regning og arbejdede til Dels for Militæretaterne; 1836 blev den tillige med
Objærg-gaard (se S. 924) solgt ved Auktion til Klingberg, som straks bortforpagtede Fabrikken
til dens dav. Füldmægtig O. F. Olsen, der senere købte den af Kapt. Buchwald og
1852 afkøbte Staten Vintersbølle Bleg og lidt efter lidt flyttede alle Fabrikkens Væve
og Maskiner dertil; 1861 overdrog Olsen Fabrikken til sin Søn og Svigersøn samt
sin mangeaarige Medarbejder C. Sandberg, hvis Søn fra 1892 er Ejer af den.
Væveriet drives (alene for Fabrikant Chr. Olsens Regning) ved Haand- og Vandkraft; der
er i Gang 11 Væve, alle forsynede med Jaquardmaskiner. Værdien af den aarl.
Produktion, som udelukkende bestaar i linnede Damasker, er omtr. 15—18,000 Kr.,
og der beskæftiges 10 Mænd og 5 Kvinder. Ved Fabrikken har Ejeren 1891 oprettet
et Sommerpensionat.

Masnedø (i Vald. II’s Jordebog kaldet „Masnæth", hvor den kun er ansat til 3
Mark Solv) nævnes oftere hos Saxo som Udgangpunkt for Vald. den stores Tog
mod Venderne.

Knudshoved Odde frembyder Interesse i flere Henseender. Den er saaledes rig paa
Hvid- og Rødtjørn samt Bregnearter, f. Eks. i Knudskov, hvor der ogsaa findes flere
mærkelige Træer, deribl. „Kæmpeegen", der er 105 F. høj og har en Stamme paa
16 F. 5 T. i Omfang, en 40 F. hoj Oxyacantha (alm. Hvidtjørn), som vokser i tæt
Bøgeskov, og flere Eksemplarer af Crategus monogyna (Tjorn); paa et af dem, 20
F. højt, snyltede Misteltenen (nu ødelagt af Skovgæster). Paa den yderste Del af
Landtungen, der forbindes med det øvrige ved det kun faa Favne brede „Draget",
som ofte ved Højvande er helt overskyllet, findes et stort Tjørnekrat, „Hovedskoven",
og ude paa Oddens „Hoved" er der et lille Kær, hvori der findes Klokkefrøer, hvilke
for øvrigt ogsaa leve paa andre Steder af Landtungen.

I Vintersbølle Skov er der fredlyst en Stenkiste og en Langdysse, „Kong Valdemars
Plads"; en Dæksten til en af Dyssens to Kister har paa Overfladen en mindre,
vistnok i nyere Tid dannet Fordybning, i hvilken Sagnet lader Kong Valdemar vande
sin Hest under sit natlige Ridt. Ved Knudsby og Knudskov og i Knudsby Skov
er der fredlyst en Hoj, 3 Langdysser og 3 Høje med Jættestuer. Et større
Bopladsfund fra den yngre Stenalder er gjort ved Bakkebolle; Bopladsfund fra den ældre
Stenalder hidrøre fra Stranden ved Marienlyst og ved Oringe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free