- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
973

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der var 19 Selvejergaarde med 42,7, 31 Huse med 0,1 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 330 (1801: 177, 1840: 255, 1860: 295, 1880: 341),
boede i 69 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 10 levede af
immat. Virksomh., 73 af Jordbrug, 3 af Fiskeri, 13 af Industri, 12 af Handel, 188 af
Skibsfart, 25 af forsk. Daglejervirksomh., og 6 af deres Midler. Den vigtigste Næringsvej
for Nyorderne eller, som de kalde sig, Nordboerne (Øen kaldes „Nords Land“) er
Skibsfarten og Lodseriet — en Lodsoldermand og 13 Lodser —, hvori ogsaa Hartkornsejerne
deltage. Ved Udg. af 1897 var paa Øen hjemmehørende 18 Skibe, 4 Baade og 30 Joller.

Øen har kun een By, Nyord med Kirke, Præstegd., Skole, Havn (anl.
1885, under Udvidelse 1898), Lodseri (paa en Bakke V. for Byen findes
et Stillads, „Møllestangen“, til Udkig for Lodserne) og Fællesmejeri.

Nyord, der danner en egen Sognekommune, hører under Møenbo Herreds
Jurisdiktion (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds
og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 176. Lægd.
Kirken tilhører Kommunen. Præsten er tillige Skolelærer.

Nyord Kirke, i Præsteboligens Have, er opført 1846 (indviet 16/12) efter Tegn. af
Tømrermester Glahn i Nykjøbing F., efter at det paa Foranledn. af Provst D. Smith,
Stege, ved kgl. Reskr. af 23/5 1845 var blevet bestemt, at Øen skulde udskilles fra
Stege Landsogn og være et eget Pastorat. Kirken er en ottekantet, grundmuret
Bygning (omtr. som Frederiksberg Kirke ved Kbh.), 20 Al. i Gennemsnit, med gibset
Loft, der hævede sig efter Tagets Form, saa at Kirken indvendig havde en Højde
af 14 Al.; i Spidsen af Taget var et lille Spir. Ved en Restauration 1888—89
sænkedes Loftet, saa Kirken nu kun er 10 Al. høj, og Spiret nedtoges; Klokken hænger
nu i et Klokkestativ ved Siden af Kirken. Udvendig over Døren findes Chr. VIII’s og
Dronnings Navnetræk med Krone over, af støbt Jærn. Altertavlen er en Gibsafstøbning
af Thorvaldsens „Christus og Disciplene i Emaus“, modelleret paa Nysø for
Kirken i Jungshoved; egetræsmalet Prædikestol med Himmel; Døbefont af Terrakotta.
I Loftet et tremastet Skib („Christiane Marie 1808“) og en 1896 af Chr. IX skænket
Lysekrone og 3 Lampetter.

Nyord, i Vald. II’s Jordeb. Nyorth (se O. Nielsen, Bland. til Oplysn. om dansk
Sprog I S. 178, der afleder det af Warth, ɔ: en Varde, et Vagthold), har ingen
Gravhøje eller Stengrave at opvise, men paa den anden Side fattes der ikke
Vidnesbyrd om, at der i Oldtiden har været Mennesker paa Øen; ved Strandbredden langs
Vesternæs, Øens vestligste Spids, er der opsamlet et stort Antal Spaaner fra
Tilhugningen af Flintredskaber, foruden flere saadanne af primitiv Form. For øvrigt
er den vistnok forholdsvis sent bleven regelmæssig beboet, og de ofte paa Øen
forekommende Fornavne som Jan, Gert og Bo ligesom Beboernes Udseende kunde
lede Tanken hen paa frisisk Indvandring; mulig kan dog ogsaa denne
Ejendommelighed med Hensyn til Navne og Udseende hidrøre fra en temmelig ny Tid, nemlig
fra Fred. IV’s Forsøg paa at gøre Møen med omliggende øer til en Koloni for
Sømænd. Allerede i 16. Aarh. var der Lodser paa Øen, men næppe endnu Agerdyrkning.
I nyere Tid hørte Øen til Jungshoved Len og efter 1660 til Jungshoved Amt (se S.
939); 1668 skødede Chrf. Parsberg den til sin Søster Fru Else Parsberg, Enke efter
Laur. Ulfeldt. Da Regeringen ved Auktion 1769 solgte det Møenske Gods, købte Øens
20 Gaardmænd den tillige med Konge- og Kirketienden (55 Td. Hrtk.) for 3903 R. C.

Lodseriet ejede indtil Dec. 1897 — da Fonden indlemmedes i Danmarks Lodsers
Fællespensionskasse — en Pensionsfond paa 57,636 Kr., af hvis Renter afgaaede Lodser,
Lodsenker og uforsørgede Børn understøttedes, og hvis Oprindelse er følgende: Dec.
1808 under Krigen med Sverige strandede paa Nyords Grunde en svensk Galease,
hvis Mandskab for ikke at falde i Krigsfangenskab forlod Skibet, og Nyords Lodser
bemægtigede sig da Skibet; det ved Salget af Skib og Ladning indkomne Beløb
deltes lige mellem Lodserne og Kongen, og Fr. VI skænkede ved Reskr. af 9/6 1809
sin Del til en Understøttelsesfond for Øens afskedigede Lodser, deres Enker og
efterladte Børn indtil deres 15. Aar. — Befolkningen har som paa flere af de afsides
liggende, smaa danske Øer et eget Præg og en Tilbøjelighed til at være sig selv
nok og udelukke fremmede. Enhver konfirmeret Dreng uden Undtagelse kommer til Søs.

Litt.: D. Smith, Øen Nyords Kirkes Indv., med Afbildn. af Kirken, Kbh. 1847.

Bogø Sogn bestaar af Øerne Bogø, omtr. ½ Mil fra N. til S. og ¾
Mil fra Ø. til V., den mindre Ø Farø (med den ubeboede Holm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free