- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
460

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



illustration placeholder
Hindsholm Segl.


Navnet Hindsholm (i Vald. Jrdb. Hægnæzholm), der nu bruges om den hele ved
Landtangen mellem Odense Fjord og Kjertinge Nor med det øvrige Fyn
sammenhængende Halvø, galdt tidligere kun den nordlige Del af denne, nemlig de 4 Sogne Viby,
Mesinge, Dalby og Stubberup, der i gamle Dage har været en Ø (hvad ogsaa Navnet
tyder paa), idet en Vig, den nu tørlagte Torup Strand eller Vejle (se S. 441) trængte
ind fra Odense Fjord paa Grænsen af Drigstrup og Mesinge Sogne og i Beg. af 19.
Aarh. kun ved et smalt Drag („Drejet“) skiltes fra Store Bælt, hvortil den havde
Afløb gennem Bodsbæk (se C. Engelstoft, Saml. til Fyens Hist. IX S. 350 fl., og
Geogr. Tidsskr. VII S. 124). „Holmen“ har ogsaa været betragtet som en egen
Landsdel; Ordet „Hindsboer“ bruges kun om de 4 Sognes Indbyggere, og den har altid
udgjort en særlig Retskreds, „Hindsbo Herred“, der i gamle Dage henhørte under
Nyborg Len. Det havde sit eget Ting, i Dalby, og sit eget Segl (se Afbild S. 459); det
henlagdes 1680 til Schelenborg Birk (medens det øvrige af Bjærge Hrd. med Aasum Hrd.
sammenlagdes til „Langeskov Ting“); først 1757 kom det under Odense Amt. Senere
forenedes Hindsholms Hrd., forøget med Drigstrup og Revninge Sogne, med
Kjerteminde Købstadsjurisdiktion. (Se Danm. geol. Undersøgelse I R. Nr. 2: Kortbladet
Hindsholm, der ogsaa indbefatter den sydl. Del af Samsø og det meste af Lunde Hrd.).

Lunde Herred.

Sogne:

Norup, S. 461. — Skeby, S. 463. — Otterup, S. 464. — Østrup, S. 466. —
Hjadstrup, S. 468. — Lunde, S. 469. — Lumby, S. 470. — Allesø, S. 471.

illustration placeholder

Lunde Herred, det næstmindste i Amtet,
grænser mod N. V. og V. til Skam
og Skovby Herreder, mod S. til
Odense Hrd., fra hvilket det for en lille
Del adskilles ved Odense Kanal, mod
Ø. og N. til Odense Fjord og
Kattegat. Den største Udstrækning fra N.
til S. er over 2 Mil, fra V. til Ø. er
den største Bredde omtr. 1 1/2 Mil.
Kysten ved Odense Fjord er meget
uregelmæssig; Indløbet til Fjorden
lukkes næsten af Halvøen Hals; flere
af Øerne i Fjorden høre til Herredet,
saaledes Viggelsø og Hasselø. De
lavtliggende og jævne, kun mellem
Norup og Otterup noget bakkede Jorder, der høre til „Sletten“, ere af god,
lermuldet Beskaffenhed; ved Inddæmninger er der indvundet større Arealer,
hvoraf en Del endnu henligger som Enge. Herredet er meget skovfattigt (331
Td. Ld.). Af de smaa Vandløb til Odense Fjord nævnes Lunde Aa og Horsebæk.
Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til de bedste i Amtet (gnmsntl. 9 1/2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free