Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barbara Ahlefeldt, efter hvem den arvedes af Søstrene Margrethe, Øllegaard, Hedvig og
Mette A., hvilken sidste († 1694) 1657 blev Eneejer (g. m. Lieutn. Chrf. Korff, † 1678)
og 1682 solgte den til Joh. Didr. v. Wettberg, Kommandant paa Kronborg, hvis Datter
Hylleborg bragte den til sin Mand Generallieutn. J. F. Frølich, der 1754 solgte Ø.
med Gods, to Kirker og Ø. Vejrmølle til Krigsr. Laurids Schebye for 18,000 Rd. C.
Derefter ejedes Gaarden af Sønnen Jens Dreyer S., hvis Enke Anna Elisabeth, f.
Ramus, 1797 ægtede Kancellir., senere Justitsr. Elias Møller, der samlede og ordnede
Godset, inddæmmede omtr. 1200 Td. Ld. (1809 og 1818) og 1828 oprettede
Østrupgaard til et Stamhus, hvilket 1846 overgik til Brodersønnen Jørgen J. Møller, † 1870,
derefter til dennes Søn Elias M. († 1895), som grundforbedrede Inddæmningen. Nuv.
Besidder er hans Søn cand. polyt. Holger Møller. — Hovedbygningen, der
afløste den tidligere, 1812 af Egebindingsværk opførte, er opf. 1881-82 i nederlandsk
Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt C. Lendorf. Bygningen er i to Stokv. og hviler
paa en 5 F. høj Granitsokkel; den har Skifertag, det ottekantede Taarn og
Karnapperne have Kobbertag. — Til Gaarden høre en stor, smuk Have og en Park med
flere Damme.
Østrupskovgaard var fordum en større Gaard, der 1503 ejedes af Jørgen Friis, 1588
af Rentemester Chrf. Walkendorff, derefter af Daaerne (flere Tjørne paa Egnen kaldes
„Daas Tjørne“ og ere if. Sagnet plantede til Minde om en omtr. 1590 stedfunden
Duel, hvorved en Daa fra Østrupskovgd. faldt for en Skinkels Haand).
I Daugstrup (Daxtorp) har ligget en adelig Sædegaard, der 1391 beboedes af
Johannes Jensen, 1451 af Mads Pedersen og 1472 af Niels Madsen.
For Østrup eksisterer en udførlig Byskraa (medd. efter en 1598 tinglæst Original
i Hist. Tidsskr. I S. 417 flg.),
Litt.: H. F. Rørdam, Ø.-Hjadstrup Præstekalds Adkomstbreve, i Kirkeh. Saml.
4 R. II Bd. S. 704 flg. — Th. Hansen, Min Mindegang ved Østrup Præstegd., Odense
1895 (tr. som Manuskr.). Mindegangen for Præsterne er fredlyst 1897.
Hjadstrup Sogn, Anneks til Østrup, fra hvilket det adskilles ved
Otterup Sogn, omgives af Norup, Otterup og Lunde Sogne samt Skam
Hrd. (Skamby, Uggerslev og Bederslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 2 Mil N. for Odense. De noget højtliggende, for det meste
jævne Jorder ere lermuldede, dog mod N. Ø. noget sandblandede. Gennem
Sognet gaar den nordfynske Bane.
Fladeindholdet 1896: 2265 Td. Ld., hvoraf 1281 besaaede (deraf med Hvede
75, Rug 257, Byg 307, Havre 301, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 179, Grøntf.
35, Frøavl 39, Kartofler 14, Sukkerroer 8, andre Rodfr. 57), Afgræsn. 311, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 604, Have 29, Skov 2, Moser 2, Veje og Byggegr. 36. Kreaturhold
1893: 227 Heste, 905 Stkr. Hornkvæg (deraf 563 Køer), 405 Faar, 443 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 249 Td.; 48
Selvejergaarde med 224, 101 Huse med 25 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 697 (1801: 309, 1840: 553, 1860: 638, 1880: 695), boede i 145 Gaarde og
Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 484 af Jordbr. 145 af Industri,
16 af Handel, 2 af andre Erhv., 10 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjadstrup med Kirke, Skole og Anneksgaard; Bladstrup
med Teglværk; Gyrup med Mølle og Andelsmejeri; Kappendrup med
Jærnbane- og Telegrafstation samt flere Haandværkere og Købmandsforretninger;
Emmelev med Damp- og Vejrmølle; Brandsby.
Hjadstrup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’
134. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Østrupgaard.
Kirken, indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod
V. og Vaabenhus paa Skibets Nordside. De ældste Dele, Skib og Kor, ere opf. ved
12. Aarh.’s Midte af firhugne Kampestenskvadre. Et Par af de oprindl. Vinduer
skimtes; Norddøren er ypperlig bevaret, men tilmuret. Hele Bygningen har hvilet paa en
Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder er det anselige Taarn tilbygget af
røde Mursten i Munkeskifte, prydet med Kamtakker og Blindinger; den nederste,
overhvælvede Del er forbunden med Skibet ved en stor Spidsbue. Skib og Kor
ere overhvælvede. Alterbilledet (Korsfæstelsen), i en Rokokoramme, er malet 1777.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
