Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er vist fra 18. Aarh., dens Himmel skriver
sig ifl. Indskr. fra 1575. Den ene Klokke bærer Indskriften: help got sancte michel
o rex glorie veni cum pace mccccixvi av. maria. Over Triumfbuen et Krucifiks trå
den senere gotiske Tid.
Jakob Norby boede 1590 i Gyrup, 1609 boede hans Enke Fru Ingeborg der, og
1660—63 nævnes „Fru“ Beate Markdanner til „Dannerup“ ɔ: Kappendrup i Hjadstrup
Sogn, hvor der har ligget en større Gaard, den samme, der 1550 ejedes af en
Adelsmand Jens Eriksen og 1631 af Peder Bille. Gaarden udstykkedes omtr. 1800.
Paa Emmelev Mark Ø. for Byen har der været en hellig Kilde, som endnu
indtil midt i 19. Aarh. besøgtes St. Hans Nat.
Sognet er ualmindelig rigt paa Stengrave, navnlig Jættestuer, af hvilke 16 endnu
ere mere eller mindre fuldstændig bevarede (en, ved Gyrup, er fredlyst; se
Vignetten S. 460); desuden findes to Langdysser (en, „Kappendrup Kirke“ ved Gyrup,
er fredlyst) og 3 stærkt forstyrrede Gravkamre; 3 Stengrave vides at være
sløjfede. De fleste Jættestuer ere smaa og af en sjældnere forekommende Form, med et
aflangt firkantet eller skævt firkantet Kammer, fra hvis ene Ende Gangen udgaar,
saa at dennes Længderetning mod Sædvane falder sammen med Kamrets. Ti af
Jættestuerne ligge samlede i en tæt Gruppe paa en Mark N. for Hjadstrup.
Hjadstrup S. har i Beg. af 16. Aarh. været Anneks til Skeby.
Lunde Sogn omgives af Allesø, Lumby, Østrup, Otterup og Hjadstrup
Sogne samt Skam Hrd. (Skamby S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
omtr. 1 1/2 Mil N. N. V. for Odense. De noget højtliggende og jævne Jorder
ere lermuldede. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Lunde Aa, gaa
Landevejen fra Lumby til Bladstrup og den nordfynske Bane.
Fladeindholdet 1896: 3070 Td. Ld., hvoraf 1662 besaaede (deraf med Hvede
224, Rug 176, Byg 409, Havre 353, Bælgsæd 28, Blandsæd til Modenh. 228, Grøntf.
81, Frøavl 16, Kartofler 21, Sukkerroer 14, andre Rodfr. 112), Afgræsning 458,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 38, Skov 3, Moser 3, Hegn 15, Veje og Byggegr.
76, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1893: 303 Heste, 1164 Stkr. Hornkv.
(deraf 760 Køer), 387 Faar, 679 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 363 Td.; 54 Selvejergaarde med 344, 1 Arvefæstegd. med 7,
70 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 765 (1801:
475, 1840: 621, 1860: 652, 1880: 780), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv:
33 levede af immat. Virksomhed, 525 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 143 af Industri, 25
af Handel, 16 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester-Lunde, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.
og Skole; Øster-Lunde med Jærnbane- og Telegrafstation samt Andelsmejeri;
Tostrup (Taastrup); Beldringe med Jærnbanestation; Fremmelev. Gaarden
Rosendal: 17 Td. Hrtk., 147 Td. Ld. (deraf 36 i Allesø S.), hvoraf 1 1/2
Eng, 1 1/2 Skov, Resten Ager (til Gaarden hører et Arbejdshus). Ulkendrup,
Forpagtergaard under Dallund, oprindl. en By (se under Dallund), oprettet
1874, har 34 1/4 Td. Hrtk., 267 Td. Ld., alt Ager. Lunde-Dalskov,
Kronborg, Huse. Ravnemark, Teglværk. Lunde Mølle.
Lunde S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders
Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 131. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt.
Kirken (hvidkalket) bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. De ældste Dele, Skib
og Kor, ere vistnok opf. ved Midten af 12. Aarh. af firhugne Granitkvadre, hvilende
paa en profileret Sokkel; et lille Vindue er endnu bevaret. Bygningen synes noget
senere, dog endnu i den romanske Tid, at være bleven forlænget betydelig mod V.
I den senere Middelalder har man nedbrudt Skibets Vestgavl og opf. den paa ny med
Mursten, smykket med Blindingsdekorationer. Samtidig er vistnok Kirken bleven
overhvælvet. Noget senere, dog endnu i den katolske Tid, er Taarnet med takkede og
blindingssmykkede Gavle opført mod V. Taarnets nederste, overhvælvede Del danner
en umiddelbar Fortsættelse af Skibet. Aar 1852 have Korets og Skibets Gavle faaet
Kamtakker, og Taarnrummets vestl. Del er ved en lav, smagløs Mur afskildret til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
