- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
660

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


V.-Aaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Holstenshus’
Birks Jurisdiktion (Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
2. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Brahetrolleborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn mod V. og Korsfløje
mod N. og S. Af den oprindelige, fra den ældre Middelalder stammende Kirke, der
bestod af Skib, Kor og Apsis, opf. af raa Kamp, med profileret Sokkel og
Dør-og Vinduesindfatninger af Fraadsten, staar nu tilbage kun Skibets vestl. Del. Rester
af de oprindelige Vinduer og Døre kunne skimtes. Senere i Middelalderen forlængede
man Langhuset mod V., nedbrød Kor og Apsis og opførte en lige Østvæg;
Sidemurene opførtes væsentlig af raa Kamp, Gavlene af Munkesten. Omtr. samtidig
overhvælvedes Kirken. Fra en lidt senere Tid, men dog endnu fra Middelalderen,
skriver sig den nordl. Tilbygning, der oprindl. var et Kapel. 1591—98 opførtes det
nuv. Taarn, der afløste det ældre „med Træværk paa“; ifl. Indskrift blev det
repareret 1765 af Chr. Ditl. Reventlow. 1842 blev et Vaabenhus, mod S., nedbrudt, den
sydl. Korsfløj opført og Kapellet mod N. indrettet til Korsfløj. Skibet har 3, Koret
1 og hver af Korsfløjene 1 Hvælving; Taarnrummet tjener til Vaabenhus. Under
Koret findes tilmurede Begravelser. Kirken blev restaureret 1840—42 (indviet 27/11
1842). Altertavlen (Simeon og Anna i Templet) er malet af A. Thomsen 1840. Paa
Kalken staar Manderup Brahes og Birgitte Trolles Navnetræk samt Aarst. 1677. Ny,
jærnstøbt Døbefont. (Den oprindelige, romanske Granitdøbefont findes i Præstegaardshaven).
Ny Prædikestol. Orgel fra 1898. Den ene Klokke er fra 1501. Malmlysekrone,
skænket 1709 af Friherreinde Anna Catharina Walkendorff, Fr. Trolles Enke.
I Koret en Series pastorum.

Brendegaard blev oprettet 1588 af Henrik Rantzau af to store Skovgaarde,
Brendegaard og Røjlegaard, hvortil 100 Aar senere blev lagt en Del af Byen Nybo.
Den har siden da været forenet med Rantzausholm og siden 1672 hørt under
Baroniet Brahetrolleborg. — Hovedbygningen er opf. omtr 1880.

Pilegaard var tidligere en Hovedgaard og tilhørte 1358 Niels Jakobsen Ruth,
1574 Henning Venstermand, ved hvis Død 1581 den tilfaldt hans Søster Anne, g. m.
Godske Brockenhuus, † 1589. Gaarden kaldtes nu Leiholm. Da alle Godskes Børn
døde ugifte, kom Gaarden under Nakkebølle til 1651, da Falk Gøye solgte den til
Fru Anne Margr. v. Gøtzen paa Findstrup, hvis Svigersøn Niels Banner 1663 lagde
den under Rødkilde. En af hans Kreditorer Simon Fock i Hamburg overtog 1667
begge Gaardene, men fra ham kom L. for Skatterestancer til Kronen og blev udlagt
til Ryttergods. 1717 købtes den af Herredsskriver Niels Hansen Krogstrup, der
1739 solgte den til Enkehertuginde Dorothea Christiane, der overlod den til Kmjkr.
Philip Ernst v. Schleppegrell, der 1743 lod den stille til Auktion. Den blev da
tilslaaet Præsten i Nørre-Broby Mikkel Clausen (Mules) Enke, ved hvis Dattersøn,
Mikkel Andersen Pilegaards Død 1790 den paany blev købt til Nakkebølle for 8600
Rd.; 8 Aar senere kostede den uden Besætning 14,860 Rd. og var saa i Agent
Jørgen Plougs Slægt til 1823, da Forpagter Dines Peter Lemming købte den for
10,400 Rd. uden Besætning; 1866 købte Møller C. Feldthusen L. for 47,500 Rd. uden
Besætning.

Ved Vester-Aaby ligger et fredlyst Dyssekammer.

Litt.: se under Diernisse Sogn. — Se ogsaa Aarb. for d. Kulturhist. 1894 S.
177 flg., og Kirkeh. Saml. 2. R. VI Bd. S. 335 flg.

Aastrup Sogn, Anneks til V.-Aaby Sogn, omgives af dette og
Diernisse Sogn samt Lille Bælt. Til Sognet høre Store og Lille Svelmø samt
Kidholm, de to sidste ubeboede. Kirken, mod N., ligger omtr. 1 Mil
Ø. S. Ø. for Faaborg og 2 1/4 Mil V. N. V. for Svendborg. De noget
højtliggende og bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Nogen Skov
(Enemærket, Dyrehave). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Faaborg til Svendborg.

Fladeindholdet 1896: 2214 Td. Ld., hvoraf 1010 besaaede (deraf med Hvede
45, Rug 168, Byg 278, Havre 205, Bælgsæd 6, Frøavl 13, Blandsæd til Modenh.
164, Grøntf. 62, Kartofler 15, andre Rodfr. 50, Handelspl. 4), Afgræsn. 408, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 434, Have 30, Skov 93, Moser 16, Kær og Fælleder 109, Hegn 6,
Stenmarker m. m. 31, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:00 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free