Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1893: 202 Heste, 920 Stkr. Hornkvæg (deraf 587 Køer), 432 Faar, 472 Svin og 2
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 249 Td.; 4
Selvejergaarde med 65, 35 Arvefæstegd. med 143, 5 Fæstegd. med 16, 56 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 7 jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 601
(1801: 347, 1840: 467, 1860: 528, 1880: 603), boede i 113 Gaarde og Huse;
Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 439 af Jordbr., 2 af Gartneri, 11 af Fiskeri,
98 af Industri, 9 af Handel, 13 af Skibsfart, 20 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byen Aastrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus
(opf. 1893) og Andelsmejeri. Nab og Dyvskrog, Huse. Hovedgaarden
Nakkebølle, under Baroniet Holstenshus (se S. 656), har 78 Td. Hrtk., omtr.
700 Td. Ld., hvoraf 164 Eng, 90 Skov, Resten Ager; til Godset høre
af Fæstegods 38 1/4 (5 Gaarde og 43 Huse) og af Arvefæstegods 180 3/4
Td. Hrtk. (44 Gaarde og 48 Huse); saavel Hovedgaardens Jorder som
Bøndergodset ligge dels i Aastrup, dels i V.-Aaby Sogne. Til Bøndergodset
hører Øen Svelmø, omtr. 48 Td. Ld., med 3 Fæstegaarde.
Aastrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Salling
Hrd.’s Jurisdiktion (Faaborg) og i øvrigt under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet, samt under 3. Udskrivningskr.’ 28. Lægd.
Kirken tilhører Baroniet Brahetrolleborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn mod V., Vaabenhus
mod N. og Kapel ved Korets Sydside. Kirken, der er opført i den ældre
Middelalder, bestod oprindl. af Skib og Kor, opførte af raa Kamp. Rester af et Vindue
og af Syddøren kunne spores. Ved Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget
mod V., Koret nedbrudt og Kirken forlænget mod Ø., samt overhvælvet. Noget
senere, omtr. 1550, blev Taarnet, hvis overhvælvede Underrum aabner sig ind til
Skibet med en Spidsbue, tilføjet. Samtidig tilføjedes Vaabenhuset, og Eiler
Brockenhuus lod opføre det hvælvede Kapel. Den samme lod 1594 Taarnet forhøje og
forsyne med Spir. 1765 lod Grev Chr. Ditlev Reventlow, ifølge Indskrift paa Taarnet,
nogle Bygningsarbejder udføre. 1852 er Taarnet delvis ommuret og forsynet med
Renæssancegavle. Alterbilledet (Gangen til Golgatha) er malet af Roed. Romansk
Granitdøbefont med rige Ornamenter og Indskriften: Hvicmanne me fecit.
Prædikestolen er ny. Ligsten over Jakob Brockenhuus, † 1577, og Hustru Susanne Bølle,
† 1569 (Portrætfigurer), over Eiler Bølle til Nakkebølle, † 1535 (ifl. Gravskriften:
1534), over Claus Eriksen til Kindholm, † 1541, over Eiler Brockenhuus, † omtr. 1602,
hans første Hustru Berte Friis, † 1582, og to Døtre, hans anden Hustru Anne
Bille, † 1640, med fire Børn (den meget anselige Sten, med Portrætfigurer, er opsat
1589); der er tilmurede Begravelser under Koret og Kapellet, hvori hvile bl. a. flere
Ejere af Nakkebølle. I Taarnets Underrum er indrettet en Begravelse, hvori staa 3
Sandstenskister med Ligene af Sophie Amalie Sehested, Enke efter Oberstlieutn.
Cicignon, † 1793, Johan Fr. Cicignon, † 1764, Erica Christina Holck, Cicignons
første Hustru, † 1741. Over Kisterne en Mindetavle med Cicignons Fødsels- og
Dødsaar etc. fra 1804, opsat af hans Datter.
Nakkebølle ejedes alt tidlig af Familien Bølle, nemlig Mads Andersen 1463,
Sønnesønnen Eiler Eriksen, † 1535, hvis Datter Susanne var gift med Claus Eriksen
Ravensberg (Slippeslot) og senere med Jakob Brockenhuus til Damsbo († 1577). Hans Søn
Eiler B. var den følgende Ejer. N. ejedes derefter af hans Datter af 1. Ægteskab
Susanne Brockenhuus, der ægtede Markvard Bille, † 1631, som ved Eiler
Brockenhuus’ Død omtr. 1602 fik Part i N. (den anden Part beholdt Fru Anne Bille, Eiler
Brockenhuus’ 2. Hustru, til sin Død), og da hans Søn Eiler Bille døde ugift 1649 efter
at have frasolgt eller pantsat meget af Gaardens Tilliggende, tilfaldt N. Svogeren
Falk Gøye, efter hvis Død 1653 den blev solgt til Niels Krabbe til Skjellinge i
Skaane. Han døde 1663, hvorpaa N. blev delt mellem hans to Døtre og deres
Mænd, Etatsraaderne Herluf Trolle og Johan Monrad; førstnævntes Søn Etatsr.
Børge T. forenede 1706 begge Parter, men bestyrede sine Ejendomme saa slet, at
han maatte sælge alt og forlade Landet († 1739). N. købtes 1732 paa Auktion af Joh.
Lehn til Hvidkilde for 35,000 Rd.; han solgte den 1741 til Oberstlieutn. Joh. Fr.
Cicignon, † 1764, hvis Enke († 1793) og Datter, g. m. Fr. Chr. Skeel til Mullerup
(† 1798), beholdt den til 1815, da den efter Datterens Død solgtes for 358,000 Rd. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
