- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
756

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Købmandsforretn., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition.
Kirstinebjærg Huse. Aarslevgaard har 12 Td. Hrtk., 127 Td. Ld., hvoraf 5
Eng, 2 Skov, Resten Ager (2 Fæstehuse).

Aarslev S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 65. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken, der ligger højt, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Det er en tarvelig, lille Murstensbygning fra den gotiske Periode.
Et enkelt af de smaa spidsbuede Vinduer er bevaret. Taarnet, med Hvælving og
Spidstag, og det lille Vaabenhus, med fladt Loft, ere senere middelalderlige Tilføjelser.
Kirken er overhvælvet. Mørkt marmoreret Altertavle med en Kopi af Rubens’
Nedtagelsen af Korset. Lignende Prædikestol med Aarst. 1540. Romansk Granitdøbefont.
De øverste Stolestader med Vaabener paa Endestykkerne og tarvelige Udskæringer
ere bekostede 1605 af Jens Kruckow.

Aarslevgaard var tidligere en Hovedgaard, der i 15. Aarh. tilhørte en Linie af
Egern-Friiserne, nemlig Niels „Lundby“ af Aarslev 1414, Bonde Friis, Christen Friis
1511, Eiler Friis 1520, hvis Datter bragte Gaarden til sin Ægtefælle Axel Nielsen
(Kruckow), efter hvem den tilfaldt deres to Sønner Jens og Eiler Axelsen, hvilken
sidste døde 1621 som sin Slægts sidste Mand, samme Aar som Søsteren Christence
Kruckow blev henrettet for Trolddom. A. blev 1770 købt af Oberstlieutn. Kørbitz
til Lammehave.

I en Bakke nær ved Kirken afdækkedes 1820 to Skeletgrave fra Folkevandringstiden,
med et rigt og sjældent Udstyr: Guld- og Sølvsmykker, til Dels prydede med
Nielloindlægning eller med indlagte Granater, endvidere en Kugle af Bjærgkrystal
med magisk Indskrift, to Broncekar, en Sølvske m. m.

Aarslev Sogn var tidligere Anneks til Sønder-Næraa, Aasum Hrd., Odense Amt;
1857 blev det Anneks til S.-Højrup.

*


Langeland.


illustration placeholder

Langeland ligger i den sydl. Del af Store Bælt mellem Fyn, fra
hvis Kyst Langelands Nordspids er fjærnet omtr. 1¼ Mil,
Sjælland, til hvis Kyst der er 2½ Mil, og Laaland, fra hvilken
den skilles ved Langelands Bælt, der er omtr. 1¾ Mil bredt.
Den strækker sig fra N. N. Ø. til S. S. V. omtr. 7 Mil mellem det nordligste
Punkt Hov, under 55° 10′ n. Br. og 1° 39′ v. L. for Kbh. (den 45 F.
høje Frankeklint ligger lidt S. V. for Hov), og det sydligste Punkt, den 52
F. høje Dovns Klint, under 54° 47½′ n. Br. og 1° 52½′ v. L. for Kbh.
(lidt V. N. V. for Dovns Klint ligger den 42 F. høje Gulstavs Klint),
medens Øens Bredde kun er mellem ½ og 1¼ Mil. De mod V. flade,
mod Ø. høje og bakkede Kyster forløbe temmelig lige undtagen paa
Sydvestkysten, hvor den lavvandede Bugt Lindelse Nor skærer ind i
Landet (Ristinge og Magleby Nor ere nu udtørrede, Tryggelev Nor er
inddæmmet). Paa Sydøstspidsen ligger det nu inddæmmede Kjelds Nor.
Overfladen er i det hele lavtliggende og Vandskellene meget lidt fremtrædende;
men over de mange lave og jævne Strækninger, der ofte ere udfyldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free