Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børglum Sogn (Børglum Herred) - Furreby Sogn (Børglum Kloster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dets Anliggender; da blev det endelig sekulariseret, idet det overdroges Albert Skeel
som Afgiftslen, mod at han skulde underholde de tilbageblevne Kanniker, et
Forleningsvilkaar, der atter nævnes 1559. Senere var Børglum bortforlenet til Adelsmænd;
1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester deraf skulde have sit
Underhold. Efter Akademiets Nedlæggelse blev B. privat Ejendom, idet Fr. III 1669
mageskiftede det til Kansler Peder Reedtz, † 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen
Chr. Reedtz solgte Børglumkl. omtr. 1688 til Dronn. Charlotte Amalie, efter hvis Død
det tillige med Dronninglund og Dronninggd. tilfaldt Fr. IV, som 1715 mageskiftede
dem mod Gjorslev og Erikstrup til Søsteren Sophie Hedevig (se S. 117), som s.
Aar solgte det (51) med Tiender (120) m. m., i alt 703 Td. Hrtk. for 30,000 Rd. til
Generalmajor Chr. G. Møsting, som s. Aar transporterede Skødet til Fr. Kjær, adlet
1722, udnævnt til Kancellir. 1727; men s. Aar blev Adelskabet kasseret; 1730 fik
han det dog igen med Navnet Kjærskjold, købte efterhaanden Hegnet, Halkjær,
Baggesvogn, Hæstrup og Aagaard og døde 1738, Enken Inger Pop 1740 (om Kjær se C.
Bruun, Fr. Rostgaard S. 233 flg. og 371 flg.). Hans Svigersøn, den holst. Adelsmand
Joh. Heinr. Rantzau († 1748), blev da Ejer af B.; hans Enke ægtede 1750
Generalmajor, Bygmester Laur. Thurah, der 1757 solgte det (51, 223, 615 m. m.) for 56,000 Rd.
og 300 Speciesdl. til Oberst Jens de Poulsen, der solgte det (51, 283 og 692 m. m.)
1772 for 100,000 Rd. til Konferensr. H. Chrf. Rosenkrone, efter hvem Broderen Baron,
senere Greve M. G. Rosenkrone arvede det 1774; efter ham blev det 1801 solgt til
Kancellir. J. Qvistgaard, der atter solgte det til Købmand N. Fr. Hillerup, † 1819;
efter Enkens Død 1835 købte cand. jur. C. M. Rottbøll det (gml. Hovedgaardstakst
49 3/4, Bøndergods 540 og Strøgods 132 Td. Hrtk.) for 182,000 Rd.; efter hans Død,
1894, overtog Sønnen, J. Rottbøll, den nuv. Ejer, Gaarden.
Klosterbygningen bestod af 4 sammenbyggede Længer om en firkantet Gaard;
af disse udgjorde Kirken den nordl. Fløj, den sydl. indeholdt Boliger for Provsten
og Kannikerne, i den østl. var bl. a. Ragestuen. Aar 1575 hedder det, at Klosteret
var meget bygfældigt baade paa Tømmer og Tag, men da det vilde kræve for stor
Bekostning at reparere det hele, skulde kun et af Husene istandsættes til Beboelse
(1662 benyttedes dette ogsaa til Beboelse). Senere ere Bygningerne undergaaede
store Forandringer. Om Kirken er allerede fortalt. Af de andre Fløje ere kun
Ydermurene delvis fra Klostertiden, enkelte Steder med Spor af gamle Vinduesaabninger. En
betydelig Restauration blev foretagen af C. M. Rottbøll baade ud- og indvendig, deribl.
af den af Thurah istandsatte og udsmykkede Riddersal, hvori findes legemsstore
Portrætter af de oldenborgske Konger og Dronninger. (Om Klosteret se Kirkeh.
Saml. 2. R. IV S. 465 flg. og 733 flg., om Kirken Løffler, Uds. over Danm.
Kirkebygn. S. 84, og Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 237 flg.).
Neden for Børglumkl. vises endnu den Plads („Bispegaarden”), hvor de katolske
Bisper havde deres Residens.
Christiansdal og Nielsminde ere Afbyggergaarde fra 19. Aarh. af Børglumkl.;
ved C. M. Rottbølls Død 1894 gik de over til Sønnen, Landstingsmand C. M. R.
Tæt ved Børglumkl. ligger Boelhøj, hvorfra der er en vid Udsigt. Her har der
været en hellig Kilde, St. Boels Kilde.
Furreby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Børglum,
omgives af dette, Lyngby Sogn, Skagerak og Vrensted Sogn. Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. 2 1/4 Mil S. V. for Hjørring. De temmelig jævne
Jorder, der have brat Affald til Stranden, ere overvejende sandmuldede.
Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Klostergrøft, gaar Landevejen fra
Hjørring til Løkken og fra Løkken til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 707 Td. Ld., hvoraf 343 besaaede (deraf med Rug 77,
Byg 79, Havre 145, Blandsæd til Modenh. 18, Grøntf. 6, Kartofler 14), Afgræsn.
249, Høslæt, Brak, Eng m. m. 84, Flyvesand 9, Veje og Byggegr. 20 Td.
Kreaturhold 1898: 86 Heste, 263 Stk. Hornkvæg (deraf 196 Køer), 524 Faar og 220
Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 22 Td.; 8
Selvejergaarde med 11, 54 Huse med 11 Td. Hrtk. og 112 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 1287 (1801: 400, 1840: 676, 1860: 862, 1880: 1027), boede i 209 Gaarde
og Huse; Erhverv: 64 levede af immat. Virksomhed, 171 af Jordbr., 520 af Fiskeri,
277 af Industri, 132 af Handel, 17 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 38 af
deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
