- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
140

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furreby Sogn (Børglum Kloster) - Lyngby Sogn (Børglum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Sognet Byen Furreby med Kirke, Skole og Vand- og Vejrmølle og
Ladepladsen og Fiskerlejet Løkken — 1. Febr. 1890: 164 Huse og 1067
Indb. (1801: 217, 1840: 445, 1860: 627, 1880: 815) — med Kirke,
Metodistkirke, Realskole, Privatskole, Apotek, Lægebolig, Alderdomsbolig
(opr. af Understøttelsesforeningen af 1888, med et Hus til 2 trængende Familier),
Sparekasse (opr. 11/12 1871; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav.
595,978 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 30,900 Kr., Antal af Konti
1188), Gæstgiveri, Badehotel, Købmandsforretn., Jærnstøberi, Markedsplads
(Marked i Apr. og Okt.), Redningsstation (opr. 1882), Fare- og
Signalstation for Fiskere, Toldassistentstation, Kysttelegrafstation, Telegraf- og
Telefonstation samt Postekspedition. Stedet skal være Station paa den
paatænkte Aabybro-Hjørring Bane. Løkkensholm, Mølgaard og Kodal, Gaarde.
Løkkens Mølle.

Efter Fiskeriberetn. var der i Aaret 1897-98 i Løkken 180 Fiskere, der
fiskede fra 26 aabne Havbaade og 70 mindre Baade til en Værdi af 67,708
Kr. (særlig Torsk og Kuller).

Furreby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’
510. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne, Kirken i Løkken ejer sig selv.

Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. (nyt).
Kor og Skib ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa en profileret Sokkel.
Korgavlen er omsat. Et enkelt af de oprindl., rundbuede Vinduer samt begge Døre
ere bevarede (nu tilmurede). Kirken har fladt Loft. Alterbord af Granitkvadre med
Relikviegemme; Altertavle med en Kopi af Thorvaldsens Christus. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur.

Kirken i Løkken er opf. 1898 (indv. 18/12 1898) i gotisk Stil af røde Mursten
efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller; den bestaar af Skib og Kor samt Taarn med
Spir (80 F. højt). Taarnrummet er Vaabenhus. Paa Alteret et Trækrucifiks
(Billedhugger Fjeldstrup); udskaaren Prædikestol; Døbefont af Faksekalk. — Metodistkirken
er opf. 1882 af røde Mursten med Taarn og Spir.

Furreby skal have Navn af de Fyrreskove, der før have været her langs Stranden
(se D. Atl. V S. 278). Nu er der ingen Klit i Sognet, men det har i 17. Aarh. lidt
af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 128 flg.). Ogsaa Havet har gjort stor
Skade og bortskyller stadig af Kysten i den nordl. Del af Sognet; Havet skal i sin
Tid have borttaget en hel By, Kinderup.

Løkken har før været en betydelig Handelsplads med stor Handel paa Hamburg,
Norge og England (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 426 flg. og 3. R. I S. 340 flg.),
ligesom den var Ladeplads for Hjørring (se S. 14).

Lyngby Sogn, Anneks til Jelstrup i Vennebjærg Hrd., omgives af
Furreby og Børglum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Rubjærg S.) og Skagerak.
Kirken, mod N. V. ved Stranden, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Hjørring.
De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere til Dels gode,
muldlerede, ikke sjælden med Lerunderlag; i Midten er der dog daarlige
Sandjorder med nogen Hede, ved Stranden nogen Klit. Østspidsen af Sognet
berøres af Landevejen fra Hjørring til Løkken.

Fladeindholdet 1896: 1063 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug 91,
Byg 77, Havre 193, Bælgsæd 3, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 21, Grøntf. 9,
Kartofler 20, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 197, Haver 4,
Skov 2, Moser 48, Heder 46, Flyvesand 44, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold
1898: 79 Heste, 342 Stk. Hornkv. (deraf 219 Køer), 512 Faar, 182 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 32 Td.; 14 Selvejergaarde med
24, 35 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 343 (1801:
191, 1840: 197, 1860: 258, 1880: 274), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv:
3 levede af immat. Virksomhed., 220 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 15 af Industri, 7 af
Handel, 9 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free