- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
189

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsø (Hjørring Amt) - Byrum Sogn (Læsø)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsvinden var Sandflugten, som vi allerede høre omtale i Kongebreve af 1536
og 1544 (se ogsaa S. 192), og den vedblev i 17. og 18. Aarh., da J. U. Røhl (se
om ham II S. 95) gentagne Gange (1726 og 1741) tilbød at dæmpe den ved
Plantning af Fyr og Rødgran, men blev afvist af Regeringen (se Oppermann, i Tidsskr.
for Skovvæsen 1899, Majhæftet). Først i de senere Aar er der ved Hedeselskabets
Bestræbelser begyndt Plantning.

Strandinger have ogsaa sikkert tidligere været en betydelig Indtægt for
Beboerne og Viborg Kapitel, hvilket sidste havde Vragsretten for de nærmere Grundes
Vedk. (de fjærnere, som Trindelen, vare Kongens). Flere Gange udstedes
Kongebreve om, at Læsøboerne have taget for ublu Bjærgeløn. Bing omtaler i sin
nedennævnte Bog 86 Strandinger i Aarene 1780-1800; 1858-88 forekom der i alt 624
Strandinger, hvoraf 239 vare totalt Forlis. Men nu ere de sjældnere paa Grund af
de gode Foranstaltninger. Allerede tidlig havde Regeringen Øje for, at der maatte
gøres noget for de søfarende; 8/6 1560 udgik der Kongebrev om, at der ved
Trindelen skulde udlægges en Tønde med Klokke, og Dagen efter fik Viborg Kapitel
Ordre til at træffe Aftale med „nogle forstandige Bønder“ paa Læsø om at passe
paa Tønden, tage den op om Vinteren og lægge den ud om Foraaret, om hvilket
sidste Punkt Kapitlet flere Gange blev mindet; 1569 og 1570 fik Lensmanden paa
Aalborghus Paabud om paa Kongens Bekostning at holde Tønden i Stand med
Ankre, Jærnlænker o. a., og at bringe den paa Plads, hvis den af Stormen skulde
blive dreven bort. Aar 1651 blev der under Tilsyn af Fyringsforvalter P. Jensen
Grove indrettet paa Læsø et „Lygteværk“ (to Glaslanterner, der ved Hjælp af Tove
kunde hidses til Vejrs, og hvori der brændtes Talglys); det tændtes første Gang
16/11 (se Arent Berntsen, Danm. oc Norgis Fructbar Herlighed, I S. 107, og
V. A. Secher, Det d. Fyrvæsens Hist., i Saml. til j. Hist. 3. R. II). Om Nutidens Fyr
og Redningsstationer se ovfr.

Under Krigen 1807-14 dannede Læsøboerne en Kystmilits, som afholdt Fjenden
fra at lande paa Øen.

Læsøboerne, der omtales for deres ranke Holdning og kønne, ofte fine
Ansigtstræk, have, som det tit er Tilfældet paa de smaa, afsides liggende Øer, bevaret en Del
Særegenheder i Skikke, Dragt og Levemaade. Som en Ejendommelighed maa omtales
deres Byggemaade. De ældre Huse, som dog i den senere Tid vige for mere
bekvemme Boliger, ere lange, hvide Bindingsværksbygninger med mange grønmalede
Vinduer lige under Tagskægget og vældige, ofte flere Al. tykke Tage af
Bændeltang, som naa omtr. ned til Jorden og have Udskæringer til Døre og Vinduer;
Tagene, der ere bevoksede med Græs og Blomster, benyttes til Udsigtspunkter, ja
endog til Kaffeselskaber. Nye Tangtage bygges (Husene „tænges“) dog ikke mere,
bl. a. fordi der ikke er den gamle Overflod paa Tang.

Litt.: L. H. Bing, Phys. og økonom. Beskr. over Øen L., Kbh. 1802. —
Deichmann Branth, Fyrreskovens Undergang paa Læsø, i Bot. Tidsskr. 1872. — A.
Heise
, Diplomatarium Vibergense, Kbh. 1879 (se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 21 flg.). —
V. Bang, En Birkedommer som Drabsmand, en Kriminalsag fra L. i 17. Aarh., i
Saml. til j. Hist. IX S. 243 flg. — Th. A. Müller, Et Par Studier fra L., i „Dania“,
III S. 1 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbladene Læsø og Anholt, ved
A. Jessen, Kbh. 1897. — C. B., En Udflugt til L., i Fædrelandet 26.-28. Aug. 1868. —
A. Riis Carstensen, Læsø, i M. Galschiøt, Danm. i Skildr. og Bild. — B. Janssen,
En mærkelig Ø, i „Jylland“ 1892, S. 165 flg.

Byrum Sogn er det sydøstligste og frugtbareste Sogn. Til Sognet høre
de ved Sydkysten beliggende „Rønner“, Langerøn, Kringelrøn (landfaste)
og Hornfiskerøn. Til Sognet hører en Strækning ved Nordkysten mellem
Hals og Vesterø Sogne.

Fladeindholdet 1896: 7953 Td. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med Rug
288, Byg 170, Havre 226, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 227,
Kartofler 44, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 314, Have
15, Skov 21, ubevokset 11, Kær og Fælleder 81, Heder 4268, Flyvesand 553,
Stenmarker 1128, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 720 Stkr.
Hornkv. (deraf 516 Køer), 1119 Faar, 363 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free