Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hillerslev Sogn (Hillerslev Herred) - Kaastrup Sogn (Hillerslev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romansk Tid af hugne Granitkvadre. De oprindelige Vinduer ses paa Nordsiden
(se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 265); begge Dørene ere bevarede, Norddøren
tilmuret. Skib og Kor have Bjælkeloft. Særlig interessant er Apsis, hvis udv. Mur
ved Halvsøjler og Lissener deles i 5 Felter, som hvert sluttes af 2 Rundbuer; paa
Grund af Brøstfældighed blev Apsis ombygget 1886 (Arkitekt: F. Uldall).
Granitkorbuen har et Mandehoved under den profilerede Gesims. Ved en Restauration
1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) blev bl. a. Sydmuren omsat. Det anselige Taarn, med
blindingsprydede Gavle, forneden af raa og huggen Kamp, foroven af Munkesten
(ligesom Trappetaarnet mod N.), er tilføjet i den senere Middelalder; det tidligere
hvælvede Underrum har ind til Skibet haft en høj Spidsbue. Granitalterbordet
bestaar af en rund Pille, over hvilken en mægtig Dækplade. Altertavlen er i Barokstil
(i Skibet hænger Midtpartiet af en katolsk Tavle i gotisk Stil, ligesom flere Figurer
fra samme findes i Kirken). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Et Gitter
i s. Stil med udskaarne Figurer af Peter og Paulus skiller Skibet fra Koret. Den
Store Klokke har Iver Krabbe til Albæk, Befalingsmand paa Mariager Kloster, ladet
støbe 1641. I Taarnets Mure sidder et Par middelalderlige Ligsten, deriblandt en
med Kors og adeligt Skjold, den ældste hidtil kendte (vistnok fra Midten af 13.
Aarh.), der bærer et saadant; tillige har den Runeskrift og Munkebogstaver med
Navnene Thorkil og Margrethe (se Thorsen, Runemindesmærker II S. 201, Løffler,
Gravst. S. 15 og Pl. XII, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113).
Kirken blev 1454 af Chr. I overladt til Mariager Kloster, og den tilhørte det længe
efter. Aar 1631 og 1634 omtales den som meget brøstfældig.
Hillerslevhus (se Vald. Jrdb., udg. af O. Nielsen, S. 123) var tidligere et Slot,
der (1406 og 1408) tillige med Ørum Slot forlenedes af Dronn. Margrethe til Niels
Strangesen; 1423 var Hr. Henr. Knudsen Gyldenstierne Høvedsmand paa denne Borg,
der sagtens er ødelagt under de følgende Bondeoprør. Stedet, hvor den har staaet,
paavises endnu tæt ved Hillerslev i et Voldsted, „Store Vold“ eller
„Margrethevold“; det bestaar af en større og en mindre Banke, adskilte ved og omgivne af
sidt Engdrag.
Kortegaard ejedes 1491 af Børglumbispen.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved St. Hillerslev de 3 „Galgehøje“
(tidligere har der været en 4. „Galgehøj“), og ved Lille H. den 10 F. høje
„Tinghøj“, hvorved Herredstinget muligt har været holdt (ved Sønderby i Tved Sogn
ligger dog ogsaa en „Tinghøj“).
Kaastrup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Hillerslev, omgives
af dette, Hundstrup og Tved Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil
N. N. Ø. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere ret gode, muldlerede.
Gennem Sognet løber Storaa med dens Biaa Lilleaa. Mod N. har Sognet
et Enklave..
Fladeindholdet 1896: 1253 Td. Ld., hvoraf 340 besaaede (deraf med Rug 45,
Byg 76, Havre 132, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 42, Kartofler 24, andre
Rodfr. 7), Afgræsning 239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 355, Moser 70, Kær og
Fælleder 81, Heder 133, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold
1898: 84 Heste, 346 Stk. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 358 Faar og 116 Svin. Ager
og Engs Hartk. 1895: 79 Td.; 14 Selvejergaarde med 68, 23 Huse med 6 Td.
Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 206 (1801: 167, 1840: 165,
1860: 179, 1880: 201), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat.
Virksomhed, 129 af Jordbr., 28 af Industri, 17 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks.,
5 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kaastrup med Kirke og Skole; en Del af Ballerum.
Gaarde: Nedergd. (10 5/8 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 200 Eng og Hede,
Resten Ager), Bisgd., Kirkegd. og Knakkegd. Kaastrup Mølle.
Kaastrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5.
Udskrivningskr.’ 564. Lægd Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Murene ere senere forhøjede med 3-4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
