Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaastrup Sogn (Hillerslev Herred) - Sennels Sogn (Hillerslev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skifter af Mursten. I Korets Østmur et oprindl., nu tilmuret Vindue, i dets Sydmur
en Sten med et Menneskehoved i Relief (se Løffler, Gravst. Pl. XIII); Skib og Kor
have fladt Loft. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil,
med en 1900 malet Kopi af C. Blochs Vandringen til Emaus. Granitdøbefont.
Prædikestol og Stolestader fra Chr. V’s Tid. Stort Krucifiks paa Nordvæggen. Foran
Alteret Ligsten over Slotsskriver paa Ørum Slot og Ejer af Nedergaard Anders
Pedersen, † 1665.
Kirken hørte i ældre Tid til Mariager Kloster; 1630 omtales den som meget
brøstfældig; 1633 udgik Kongebrev om, at den efter endt Reparation (bekostet af Kirkerne
i Vendelbo Stift) skulde vedligeholdes af sine egne Midler.
Nedergaard var tidligere en Hovedgaard, der 1490 ejedes af Jep og Lasse Bild
og, som det synes, 1568 af Eiler Lykke. Se under Kirken.
Sennels Sogn omgives af Hillerslev Sogn, Hundborg Hrd. (Thisted
Landdistr.) og Limfjorden med Lønnerup Fjord, hvis yderste Del kaldes
Hovsørhavn. Kirken, mod S., ligger 3/4 Mil Ø. for Thisted. De især
mod Ø. højtliggende Jorder (Hov Aas, 140 F., 44 M.) ere meget
forskellige, dog i det hele frugtbare. Lidt Skov. Gennem den nordvestl. Del
gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 3950 Td. Ld., hvoraf 1766 besaaede (deraf med Rug 232,
Byg 349, Havre 696, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf. 24, Kartofler
289, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 925, Høslæt, Brak, Eng m. m. 655, Haver 20, Skov
100, ubevokset 49, Kær og Fælleder 46, Heder 231, Stenmarker m. m. 69, Veje og
Byggegr. 88 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1217 Stk. Hornkv. (deraf 570 Køer),
879 Faar, 654 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 288 Td.; 55
Selvejergaarde med 254, 80 Huse med 34 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 885 (1801: 416, 1840: 619, 1860: 765, 1880: 890), boede i 183 Gaarde og
Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed., 564 af Jordbr., 43 af Fiskeri,
105 af Industri, 2 af Handel, 17 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sennels (1406: Sælnæs, 1446: Seels) med Præstegd.,
Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11/6
1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 65,245 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservefonden 3981 Kr., Antal af Konti 371); Hov, ved Lønnerup
Vig, med Skole; Malle (1406: Malgh); Hundal. Hovedgaarden
Ullerupgaard har 18 5/8 Td. Hrtk., 187 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 1 Skov, Resten
Ager. Hovedgaarden Nørre-Ullerupgaard har 17 1/4 Td. Hrtk., 160 Td.
Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Gaarden Momtoft har 29 Td. Hrtk,,
305 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gadegd. (8 3/4
Td. Hrtk., 94 Td. Ld.), Hundalsbakkegd., Knudegaard, m. m.
Sennels S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg
Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 555. Lægd. Kirken
tilhører nogle Privatmænd uden for Sognet.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Taarnet, fra den senere
Middelalder, er af Mursten. Skibet har fladt Loft; Kor, Taarnrum, Sakristi og Vaabenhus
ere overhvælvede. Alterbord af Granit med Relikviegemme, hvori en Blyæske med
en Pergamentstrimmel med Paaskrift fra 1728 og Præsten Friedenreichs Navn.
Altertavle og Prædikestol udskaarne i Barokstil. Romansk Granitdøbefont med
kløverbladformet Kumme med Planteornamenter, samt Rebsnoninger og Menneskehoveder
paa Foden. I Skibet to Messinglysekroner fra 1703 og 1761. I Sakristiet, under
hvilket Begravelse for Ullerupgd.’s Ejere, et Krucifiks; et lignende, men større, hænger
over Korbuen. I Skib og Kor findes Kalkmalerier fra omtr. 1500, restaur. 1885
(se Magn. Petersen, Kalkm. S. 43).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
