Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundborg Sogn (Hundborg Herred) - Jannerup Sogn (Hundborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Albret S., henrettet 1609 for Drab). Ingeborg Albretsdatter S. bragte R. til sin
Ægtefælle Palle Rodsteen, † 1643. Deres Datter Christence ægtede Oberstlieutn. Jak.
Sparre, der saaledes blev Ejer af R. (Svogeren Albert Friis skrev sig ogsaa til R.)
og boede her til sin Død 1694. 1699 blev den (28 Td. Hrtk.) af Peter Chr.
Fahrenkrug solgt til Poul Maes († 1720), Forvalter paa Ørum, der 1704 fik nyt Skøde
paa den af Etatsr. Poul Klingenberg, † 1723, som maaske har haft Panteret til den.
Maes’ Enke Øllegaard Sophie Seltoft ægtede 1726 Kapt. Jens Kraft († 1752), som
1751 solgte R. (27, 29 og 214 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. til Fuldmægtig Søren
Sørensen i Thisted, † 1755. Enken Joh. Justine Søltoft ægtede Iver Dalsgaard, † 1771,
hvorefter hun 1775 skødede R. til sin Søstersøn Vinhandler Lorents Chr.
Schiønning. Senere har den været ejet af Brødrene Christen og Niels Raastrup; nuv. Ejer
er B. P. Nørgaard.
Faddersbøl ejedes 1472 af Las Dan, hvis Datter Fru Abel Dan ægtede Albrecht
Skeel. Disses Sønnedatter Fru Abel Skeel, Niels Langes, ejede den 1568. Senere
tilhørte den Iver Kaas, † 1662, og hans Sønner Hartvig og Jørgen K., idet Hartvig
(† 1704) 1662 havde udkøbt sine Brødre Herman og Mogens, medens Jørgen († 1698)
endnu 1689 skrev sig til F. Hartvig Kaas’ Enke Sophie Rothkirck solgte 1715 F.
(13 Td. Hrtk.) til Brigader Eifler til Tandrup, som endnu 1723 ejede den. Hans
Svigersønner Frands Linde og Chr. Leth skødede 1727 F. for 2600 Rd. til Hans
Carsten Langballe paa Nørhaagd., som 1751 solgte denne og F. med Tiender og
Gods (50 og 207 Td. Hrtk.) til sin Svoger Jens Ware i Aalborg, der 1766
afhændede F. (13, 50 og 221 Td. Hrtk.) for 19,100 Rd. til Cl. Gotlob Kjærulf, som
1800 skødede den til sin Svigersøn Prokurator Mogens Nyeborg for 40,200 Rd.
Denne solgte straks efter F. for 10,150 Rd. til Chr. Poulsen og Jens Christensen.
1832 ejedes den af Anders Nielsen Faddersbøl, senere af Chr. Møller, hvis Søn nu
ejer den.
Ved Hundborg ligger Voldstedet Borggaard, en 15—16 F. høj, 94 F. bred Banke,
der før har været omgiven af Volde og Grave.
I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje.
Jannerup Sogn, Anneks til Hundborg, omgives af dette og Vang
Sogn, samt Vesterhavet. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil V. for Thisted.
De højtliggende, bakkede Jorder ere af omtr. samme Beskaffenhed som i
Hovedsognet, med Klit og Flyvesand mod V. En Del af den udtørrede
Sjørring Sø ligger i Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld. (323 Td. indvundne ved Søudtørring),
hvoraf 447 besaaede (deraf med Rug 92, Byg 51, Havre 224, Bælgsæd 3, Spergel
8, Blandsæd til Modenh. 16, Kartofler 45, andre Rodfr. 8), Afgræsn. 371, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 219, Haver 5, Skov 15, Moser 17, Kær og Fælleder 7, Hegn 6,
Heder 430, Flyvesand 982, Veje og Byggegr. 51, Vandareal m. m. 15 Td.
Kreaturhold 1898: 70 Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 118 Køer), 502 Faar, 121 Svin og
2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 47 Td.; 14 Selvejergaarde med 40, 33 Huse
med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 294 (1801: 165,
1840: 184, 1860: 256, 1880: 242), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 7
levede at immat. Virksomh., 163 af Jordbr., 50 af Industri, 6 af Handel, 61 af
forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jannerup med Kirke, Anneksgaard, Skole og Teglværk;
Snedstrup.
Jannerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’
573. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.
Kirken, fordum indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Kirken er oprindl. opført i Overgang mellem romansk og gotisk Stil. Koret
er, undt. Spidsgavlen, af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant, Skibets Mure
væsentlig af store Mursten i Munkeskifte, senere forlængede mod V. I Koret et
tilmuret, oprindl., rundbuet Vindue; Korbuen, af Mursten, er spids. Skibets Sydmur
er omsat 1896, ligesom den og Vestgavlen have faaet nye, rundbuede Vinduer (Arkit.:
H. Kampmann). Vaabenhuset er yngre. Kirken har fladt Loft, der i Koret er prydet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
