Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jannerup Sogn (Hundborg Herred) - Nørhaa Sogn (Hundborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Malerier (fra 17. eller 18. Aarh.). Rigt udskaaren Altertavle, skænket 1648 af
Iver Kaas til Ulstrup og Hustru og udf. af Peder Jensen, Bildtsnider i Kolding.
Granitdøbefont. Anselig, udskaaren Prædikestol, bl. a. med Iver Kaas’ Vaaben og
paa Himlen Aarst. 1675. Præste- og Degnestol omtr. fra samme Tid (alt
Billedskærerarbejdet er restaur. 1865). I Loftet interessant Lysekrone fra 1694. I Kirken
findes en Blok, hvortil der i sin Tid er indkommet store Gaver (se D. Atl. v S. 457),
hvilke det skal skyldes, at Kirken er saa rigt udstyret (den kaldes endnu af Almuen
„den hellige Kirke“), og som især ydedes af søfarende i Havsnød. Kapitalerne ere
inddragne under Seminariefonden.
I Sognet har der været en hellig Kilde, St. Andreas’ Kilde.
Ellegaard i Snedstrup blev 1365 af Poul Glob og hans Brødre solgt til Vald.
Atterdag.
Nørhaa Sogn omgives af Hassing Hrd. (Snedsted, Sønderhaa og
Hvidbjærg S.), Vesterhavet og Hundborg Sogn. Kirken, mod S. Ø., ligger 2
Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod Ø. godt
muldede, mod V. sandede og dækkede af Hede og Flyvesand. I Sognet
den 1894 anlagte, 982 Td. Ld. store Stenbjærg Statsplantage og flere
smaa Søer, deribl. den 2 Td. Ld. store Freskilde Sø og, paa Grænsen af
Hassing Hrd., Nørhaa Sø eller Gyrup Sø, 80 Td. Ld. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Vilsund til Stenbjærg.
Fladeindholdet 1896: 6090 Td. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med Rug
129, Byg 86, Havre 311, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 33,
Kartofler 42, andre Rodfr. 27, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 475, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 661, Haver 6, Skov 2, Moser 25, Kær og Fælleder 114, Heder 1189,
Flyvesand 2834, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1898:
141 Heste, 727 Stk. Hornkvæg (deraf 279 Køer), 1340 Faar og 163 Svin. Ager
og Engs Hartk. 1895: 125 Td.; 24 Selvejergaarde med 97, 78 Huse med 23 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 679 (1801: 343, 1840: 465,
1860: 547, 1880: 631), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af
immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 163 af Fiskeri, 67 af Industri, 25 af Handel,
21 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørhaa med Kirke og Skole; Fiskerlejet Stenbjærg
med Kirke, Præstegd., Kro, Skole, Mølle, Købmandsforretn.,
Toldassistentstation, Redningsstation (opr. 1890) og Fare-Signalstation for Fiskere.
Kløverhuse. Nørhaagaard har 18 1/4 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 40 Eng,
Resten Ager. Andre Gaarde: Broager, udskilt 1890 af Nørhaagd. (9 Td.
Hrtk.), Næsgd., Freskildegd., Lægindgd. med Kalkstensbrud. Om Fiskeriet
se Vorupør S. 259.
Nørhaa S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 575. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor med Apsis
samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i Overgang mellem romansk og gotisk Stil
af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel; Spidsgavlene ere i nyere Tid omsatte
med smaa Mursten. Norddøren (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 241) benyttes endnu.
Korbuen er ombygget af Træ og pudset. Vaabenhuset, af Mursten, er senere
tilbygget. Altertavle fra 1711 (Nadveren). Prædikestol i Renæssancestil.
Granitdøbefont. Klokken, i en muret Klokkestabel, er fra 15. Aarh.
Stenbjærg Kirke er opf. 1895 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt af røde Mursten i
romansk Stil og har kvadratisk Form med 4 Sidebygninger og Taarn. Altertavlen
er en Kopi (Simon Peters Fiskedræt); Sandstensdøbefont; Prædikestol i Barokstil.
Nørhaagaard var i ældre Tid en Hovedgaard (1486 nævnes Jens Andersen i
Nørhaa), der hørte til Vestervig Kloster, og hvortil der i 15. og 16. Aarh. hørte
Birkeret. 1662 ejedes den (20 Td. Hrtk.) af Jokum Irgens til Vestervig og 1727 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
