Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romdrup Sogn (Fleskum Herred) - Klarup Sogn (Fleskum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskefigur; den oprindl. Norddør benyttes; over den tilmurede Syddør en Overligger
med et Kors i en Cirkel, en Lilje og en Fugl. Mod V. har der tidligere staaet et
Taarn, der har haft Bue ind til Skibet gennem den efter Nedrivningen genopbyggede
Vestgavl. Kirken er sidst restaureret 1893. Granitalterbord. Trefløjet Altertavle i
Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Prædikestol fra 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont med Buer og firkantet Fod. Ved Opgangen til Koret Ligsten
over Dorthe Sophie Holst, † 1776.
En Hovedgaard Romdrupgaard ejedes først i 15. Aarh. af Axel Axelsen og Agnes
Jensdatter, hvis Datter Christine Axelsdatter ejede den 1446. Hun ægtede Axel
Tuesen, der 1453 sammen med Per Tuesen solgte den til Bisp Knud i Viborg, som
dog maatte føre Proces om den med Per Hvas, der kom til kort over for den
lovstærke Bisp, som 1463 fik Gaarden tildømt.
Klarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Romdrup, omgives
af dette og Storvorde Sogn samt Limfjorden. Kirken, mod S. V., ligger
1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Aalborg. De mod S. noget højtliggende, mod N.
lavtliggende og jævne Jorder ere meget frugtbare, mod S. med Kalk-, mod
N. med Mergelunderlag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1324 Td. Ld., hvoraf 536 besaaede (deraf med Hvede
27, Rug 92, Byg 131, Havre 120, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 69, Grøntf.
3, Kartofler 26, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 204, Høslæt, Brak m. m. 353, Have
11, Kær og Fælleder 146, Hegn 7, Veje og Byggegr. 27, Vandareal m. m. 40 Td.
Kreaturhold 1898: 121 Heste, 562 Stkr. Hornkvæg (deraf 263 Køer), 219 Faar
og 360 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 11
Selvejergaarde med 91, 20 Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse, omtr. 1/2
i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 301 (1801: 186, 1840: 222, 1860:
289, 1880: 306), boede i 50 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat.
Virksomhed, 197 af Jordbr., 4 af Gartneri, 22 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk.
Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Klarup med Kirke. Hovedgaarden Klarupgaard har
30 1/2 Td. Hrtk., 406 Td. Ld., hvoraf 27 Eng (15 i Romdrup S.), 17 Plantage
og Gaardspl., Resten Ager. Gaarden Stranderholm: 16 Td. Hrtk., 490
Td. Ld. (130 i Storvorde S.), hvoraf 130 Eng, Resten Ager; til Gaarden
en Mølle. Gaarden Kjærager: 12 3/8 Td. Hrtk., 161 Td. Ld. (53 i
Storvorde S.), hvoraf 8 Eng, 3 Plantage og Gaardspl., Resten Ager.
Klarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 429.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klarupgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet oprindl.
Vindue og den firkantede Norddør ses. Murene ere i den nyere Tid blevne
forhøjede. I den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet (hvis
overhvælvede Rum har aabnet sig ind til Skibet med en Spidsbue, i hvilken der nu er
opf. en Mur til Støtte for et Pulpitur), af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af
samme Materiale, med Bjælkeloft og spidsbuede Blindinger i Gavlen, tilføjedes.
Granitalterbord. Altertavle i Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Kopi efter
C. Bloch: Englen, der trøster Christus). Prædikestol, med Malerier, fra 18. Aarh.
Romansk Granitdøbefont. Ovenn. Pulpitur er fra 1765 og har som Altertavlen Bogst.
GC og ECS. Over Korbuen et Krucifiks med malet Baggrund, hvorpaa de to Røvere
samt Johannes og Maria.
Klarupgaard skal af Erik Menved være bleven skænket til Viborg Bispestol.
1451 havde Otto Stampe, 1505 Niels Eskildsen (Høg), 1520 Mogens Stampe og
1534 Bagge Griis den i Forlening; den var en af de første Gaarde, som bleve brændte
i Skipper Klements Oprør. Bagge Griis blev samtidig dræbt ved Aalborg. 1540
mageskiftede Kronen K. til Erik Høg, hvis Efterkommere Jørgen H., † 1589, Erik
H., † 1631, og Else H., † 1640, ejede den. Med sidstnævntes Sønnedatter Anne
Vind kom K. vistnok til Jægerm. Hans Dipholt v. Dehn Rotfelser, † 1665, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
