Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klarup Sogn (Fleskum Herred) - Storvorde Sogn (Fleskum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St. Nicolai Kirke gjorde Indførsel i den for et Tilgodehav. hos ham. Kirken solgte
den (18 og 55 Td. Hrtk.) til Poul Kriesch, der endnu 1682 ejede den. For 1700
kom den til Fru Magd. v. Ginchel († 1703), Tøger Lassens, og saa til hendes
Arvinger Dr. Frants Reenbergs Børn, der 1705 solgte K. til Hans Benzon paa
Sohngaardsholm, som s. A. solgte den (26 og 138 Td. Hrtk.) til Oberst Heinr. Rosenauer,
der 1726 testamenterede den til Jfr. Margr. Cathr. Schrader, g. 1. m. Kancellir. Chr.
Ulrik Hauch, † 1739, 2. m. Regimentskvartermester Jørg. Hauch. Denne sidste solgte
1757 K. med Tiender og Gods (i alt 491 Td. Hrtk.) til Kammerr., Amtsforvalter
Christen Christensen, hvis Søn Verner C. ejede den 1782. Den var nu i denne
Families Besiddelse indtil omtr. 1842, da den købtes af H. C. Søltoft, der 1847
(Skøde af 1849) solgte den (22 Td. Hrtk.) for 190,000 Rd. til Kammerr. Kalko og
Arnold Branth, senere Etatsr., der blev Eneejer, og efter hvem den 1892 købtes
(med Klarup, Storvorde og Sejlflod Kirker) for 320,000 Kr. af Sønnen, den nuv.
Ejer, C. Branth. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje, hvoraf Midtfløjen, i 1
Stokv. og til Dels af Bindingsværk, er omtr. 150 Aar gammel, medens de to
Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur, ere opf. 1847 og 48. Den store, smukke Ladegaard
er opf. 1858.
Storvorde Sogn omgives af Annekset Sejlflod, Lillevorde, Romdrup
og Klarup Sogne samt Limfjorden. Kirken, noget mod S. Ø., ligger 1 1/2
Mil Ø. S. Ø. for Aalborg. De mod S. noget højtliggende og bakkede, mod
N. lave og jævne Jorder ere mod S. V. lermuldede og kalkblandede, mod N.
opdyrkede Kærjorder, til Dels med Mergelunderlag. Gennem den nordøstl.
Del gaar Gudumlund Kanal (se S. 439). Desuden hører til Sognet et
Enklave mod Ø. mellem Sejlflod og Mov Sogne, „Østerenge“. Gennem
Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3003 Td. Ld., hvoraf 1408 besaaede (deraf med Hvede
35, Rug 249, Byg 382, Havre 524, Blandsæd til Modenh. 58, Grøntf. 6, Kartofler 99,
andre Rodfr. 55), Afgræsn. 706, Høslæt, Brak, Eng m. m. 801, Have 7, Veje og
Byggegr. 81 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 881 Stkr. Hornkvæg (deraf 512
Køer), 719 Faar, 577 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 138 Td.; 26 Selvejergaarde med 119, 69 Huse med 19 Td. Hrtk.
og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 619 (1801: 305, 1840: 389, 1860:
435, 1880: 590), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat.
Virksomh., 377 af Jordbr., 102 af Industri, 13 af Handel, 88 af andre Erhverv., 18
af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Storvorde (1345: Yterworthugh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, 2 Møller og Jærnbanestation. Storvorde-Østerenge, Huse, med Skole,
Mølle og Lykkensprøve, Gd. (i Enklavet).
Storvorde S., en egen Sognekommune, hører under Fleskum Hrd.’s
Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr.
(Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
430. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klarupgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kirken
med dens Tilbygninger, der ere samtidige, er opf. i den senere Middelalder i gotisk
Stil af røde Mursten; kun Korvæggen og den indv. Del af Vestgavlen ere af
tilhuggen Granit. Granitkvadrene i Korets nederste Skifter tyde paa, at der tidligere
har staaet en romansk Granitkirke. Norddøren benyttes endnu. Korbuen er spids.
Skibet har Bjælkeloft, Koret en oprindl. Hvælving. Taarnets hvælvede Underrum
har Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset Bjælkeloft. Trefløjet Altertavle fra 18.
Aarh. med et Midtbillede, Christus i Getsemane. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibet et Krucifiks og to Træfigurer, Maria og Johannes; i
Skibet et Træbillede, Madonna med Barnet; et lignende paa Vestmuren. I
Taarnrummet Orgel, bag dette en Stukramme i Rokokostil til et Epitafium for Familien
Christensen, for hvem der har været Begravelse under Taarnet. I Vaabenhuset en
udskaaren Egetræs Kiste og i Koret Ligsten over Provst Enoch Lauridsen Dallin,
† 1761, og Hustru. Klokken er støbt 1554.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
