Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da han snart følte sig utryg her, forlod han under Borgernes Beskyttelse
Klosteret og fik af Rektor ved Latinskolen, Jak. Skjønning (senere Vib. første lutherske
Bisp) Lov til at prædike i dennes Sognekirke, St. Hans. Senere, da hans
Tilhørerkreds stadig voksede, prædikede han først fra Benhuset paa Graabrødre-Kirkegaard,
og snart efter tiltvang Borgerne ham Adgang til Graabrødrekirken selv. Under
Modstand fra Bispen Jørgen Friis (Optrinet i Graabrødrekirke, da Bispens Udsendinge
fordrede, at han skulde forlade Kirken, er bekendt) og den katolske Gejstlighed, men
understøttet af Venner som Tøger Jensen (Løvenbalk) og den i Vib. fødte Jørgen
Sadolin samt beskyttet af Kongen, der i Efteraaret 1526 havde udnævnt ham til sin
Kapellan, dog med Tilladelse til foreløbig at blive i Vib., fortsatte han Reformationsværket.
og 1529 blev han udnævnt til Sognepræst ved den Byen s. Aar skænkede
Graabrødrekirke. Vel forlod han i Efteraaret 1529 Vib., men Reformationen havde sejret,
og Aaret efter satte de lutherske Præster Byens katolske Præsteskab i Ban, og
Borgerne bemægtigede sig Domkirken. Ogsaa i Grevens Fejde have Viborgs Borgere
upaatvivlelig deltaget og hyldet Chr. II; Skipper Klement havde en Tid, før han
trak sig tilbage til Aalborg, sit Hovedkvarter her, og efter en gml. Beretning var det
i Vib., at han tillige med Jens Hvas til Kaas henrettedes 9/9 1536 (en Blykrone, der
sattes paa Klements Hoved, opbevaredes længe i Domkirken).
Byens Storhedstid holdt sig op til Enevældens Indførelse. Tronfølgerne hyldedes
her, Kongerne opholdt sig ofte her og holdt Retterting, og den var Samlingssted for
den jydske Adel, som her forhandlede om sine Interesser eller mødte til sine
Bryllupper og andre Festligheder, til hvilke Forsamlinger den havde sin egen Gaard
(ved den nuv. Bispegd.), ligesom ogsaa mange adelige havde Gaarde i Byen, særlig
ned mod Søen, hvor de opholdt sig ved Landstings- og Snapstingstider, men som
ellers stode ledige. Snapstinget (eller Snapslandstinget), der nævnes første Gang
1442, kaldtes det første og fornemste Landsting i Aaret, der havde stor Betydning
og var en vigtig Indtægtskilde for Byen, idet det tillige var Omslagstermin for hele
Jylland og Marked og kaldte mange, endog Udlændinge, dertil. Det holdtes efter
„12. Dag Jul“ (Helligtrekongersdag), men rykkedes senere længere hen i Aaret; nu
holdes det i Juni som alm. Marked, men staar i Betydning tilbage for Toftemarkedet
(se S. 574), tidligere kaldet St. Mauritii Marked [1].
Danske Atlas (IV S. 595) siger, at Vib. før Suveræniteten skal have langt
overgaaet andre jydske Købstæder i Formue og Indbyggernes Tal. Dog begyndte den
allerede i denne Periode at gaa tilbage. Ved Brande 16/5 1567 og 27/4 1615 (se
ogsaa S. 567) ødelagdes store Dele af Byen, saa at der maatte tilstaas den Lettelser
(1567 bleve de skadelidte fri for Skat og al kgl. Tynge i 5 Aar). Tre Gange i 17. Aarh.’s
Krige Var Vib. besat af Fjender, 1627 af de kejserlige Tropper under Tilly, Schlick
og Strozzi, 1644-45 af de svenske under Horn, Wrangel og Torstenson og 1657-58
af de svenske under Hans Beddeker; da de sidste havde forladt den, fik den en med
Hensyn til Udsugelse og Plyndring lige saa slem Indkvartering af de allierede,
Brandenburgerne og Polakkerne; Kurfyrsten af Brandenburg og General Montecuculi havde
en Tid Kvarter her. Byen led meget ved disse Indkvarteringer, og Kommunen maatte
for at rede sig ud af Gælden afhænde flere af sine Ejendomme og optage Laan.
Med Suverænitetens Indførelse tog Byen yderligere af i Velstand, da Adelens
Møder her nu ophørte (det sidste var 1659 eller 1660). Og dertil kom andre
Ulykker. En stor Del af Byen, navnlig Graabrødre Sogn, brændte 18/4 1667 (se Saml.
til j. Hist. 3. R. I S. 511); under den skaanske Krig fortælles det, at Tilstanden var
saa slet, at Gaardene, hvoraf mange stode øde, solgtes for 1/3 af Tagstenenes Værdi,
og desuagtet maatte Byen betale 6000 Rd. i Krigsstyr; endnu 1682 laa de fleste af
de brændte Gaarde i Ruiner. Den største Brand var dog den, der udbrød 25/6 1726
paa Hjultorv og først standsede, efter at over Halvdelen af Byen (71 Gaarde
og 78 Huse) var lagt i Aske tillige med Domkirken, Sortebrodrekirke, Bispegaarden,
Raadhuset og en Fløj af Hospitalet, og 215 Familier, deribl. næsten alle Byens
Embedsmænd og de anseligste Borgere, vare blevne husvilde; Skaden ansloges af
Byen til 90,000 Rd.; Byen fik Konsumtionsfrihed for 12 Aar (se Saml. til j. Hist.
IV S. 410 flg.). Til Byens Genopbyggelse udskreves der en Skat over hele Danmark
og Norge paa 52,700 Rd. De offtl. Bygninger bleve som nævnt S. 584 genopførte,
men mange private havde ikke Penge til at rejse deres Huse igen, og langt op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
