Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Viborg Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viborg Domkirke.
Vor Frue eller St. Marie Kirke, mod Ø. i Byen paa
en fri Plads, er Danmarks anseligste Granitkirke. Tidligere
har der maaske staaet en Trækirke her. Grunden til
Stenkirken blev lagt ved 1130 af Bisp Eskil (dræbt 1132), og
Bisp Niels († 1191) skal have fuldendt den ved 1169.
Den var opf. af omhyggeligt tilhugne Granitkvadre — dog
var der ogsaa anvendt rhinlandsk Tuf, i Kortaarnenes øvre Partier og
Triforiernes Blindinger, samt Al, i Kryptens Indervæg (til Rundingens Murvæk) og
til en Alterniche i Vestvæggen, og Fraadsten, i Kryptens Hvælvinger og
Kortaarnene — og ligesom Lund og Ribe Domkirker, om end med mindre rigt
udformede Enkeltheder end disse, i ren romansk Stil som en treskibet Basilika.
Mod V. begrænsedes Sideskibene af to firkantede Taarne, mellem hvilke
Midtskibets Gavlside kun traadte et Par Al. frem. Dernæst var der et
Tværskib mellem Skibet og Koret, hvilket havde halvrund Apsis, og endelig var
der — hvad der særlig adskilte Kirken fra Ribes og Lunds — paa Overgangen
mellem Højkoret og Apsis to mindre, firkantede Trappetaarne. Fra en
overhvælvet Forhal mellem de vestl. Taarne førte en rundbuet Dør ind i
Midtskibet, der utvivlsomt fra Beg. havde Bjælkeloft, og som ved rundbuede, paa
firkantede Piller hvilende Arkader aabnede sig ind til de med ribbeløse
Krydshvælvinger dækkede Sideskibe. Over Arkaderne var der i Højkirken
Triforier og over dem atter smaa, rundbuede Vinduer, der gav Højkirken Lys
foroven. Maaske have Højkoret og Korsarmene ogsaa været overhvælvede.
Der var Halvkuppelhvælving i Apsis, den mest udformede Del af Kirken;
den havde udvendig et maskeret Stokv., der ved Halvsøjler inddeltes i 3
hele og 2 halve, rundbuede Blindingsfag, hvoraf de 3 hele midterste vare
forsynede med Vinduer, og ovenover et aabent Søjlegalleri. I Hjørnerne
mellem Korsarmene og Højkoret var der to smaa Kapeller. Under Højkor
og Apsis var der en treskibet Krypt, hvortil Nedgange fra Korsarmene,
med 12 Hvælvinger, hvilende paa 10 Halvpiller og 6 runde Piller, hvoraf
de to midterstes Søjleskafter af rød Porfyr, de øvrige af Granit, alle med
tærningeformede Kapitæler med afrundede Hjørner. Over Korset har Kirken
sikkert haft en Tagrytter. Endelig var der til forskellige Tider i
Middelalderen blevet tilbygget 3 Kapeller, nemlig ved sydl. Sideskib St. Annas
Kapel, hvis Halvtag støttede sig til Korsfløjen, og Vor Frues Kapel (fra
omtr. 1400), der laa lige V. for St. Annas, samt ved nordl. Sideskib,
støttende sig til Korsfløjen, St. Kjelds (fra 13. Aarh.).
Den første uheldige Forandring fandt sikkert Sted ved Ildebranden 17/6
1501. Vestgavlene med Taarnene (undt. sydl. Taarns nederste Del) og
Apsis’ øverste Del med Galleriet ødelagdes helt, og kun Krypten blev
urørt. Kirken blev dog snart, ved Bisp Niels Friis’ Bestræbelser, genopf.,
med Anvendelse af Mursten, i sen-gotisk Stil, og vistnok efter en halv Snes
Aar kunde Gudstjenesten atter optages. Højkirkens Vestgavl var nu rykket
tilbage fil Taarnenes Linie, disse vare blevne bredere og havde faaet slanke,
firsidede Spir, bag Triforierne var der opf. en Mur for at støtte Højkirkens
Vægge, og langs dennes Ydervæg og Taget var der indrettet en
Vægtergang med Brystværn; samtidig fik Midtskibet Krydshvælvinger. Atter led
Kirken meget ved Branden 16/5 1567; især ødelagdes Taarnspirene og Taget,
Klokkerne smeltede, og Korsgavlene beskadigedes. Restaurationen tog Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0617.html
