Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laastrup Sogn (Rinds Herred) - Skals Sogn (Rinds Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre og hugne Sten om
Vinduer og Døre. Flere Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) ere
bevarede. En blindet Rundbue i Vestgavlen har ført ind til en Forhal (mulig et
Taarn, der forlængst er nedbrudt). Over Vestgavlen er der et lille Træspir.
Vaabenhuset, af Munkesten, er fra den senere Middelalder; det har Kamgavle, ligesom Skib
og Kor. Smuk gml. Altertavle med et nyere Maleri. Alterkalk fra 1553.
Alterstagerne ere skænkede af Chrf. Michelsen til Lundbæk 1590. Prædikestol med Malerier.
Granitdøbefont.
Laastrup er vel det Lafvestorp, som 1351 ejedes af Rigskansleren Niels Jensen
(Munk) og 1379 af hans Sønner Jens og Chr. Nielsen, 1404 af Ytti Nielsen, 1487 af
Erik Persen. — 1488 pantsatte Jens Nielsen af Restrup Bjergegaard i Laastrup til
Bisp Glob. — 1466 nævnes Erik Persen af Rind og i et udat. Brev Per Eriksen af Rind.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Laastrup-Skals blev ved Reskr. 8/5 1686 henlagt til Lect. theol. i Viborg, saa at
Præsterne vare resid. Kapellaner; dette Forhold ophørte 1746 i fl. Reskr. af 14/6 1740.
I Laastrup Præstegd. er Sjællands Bisp Th. Skat Rørdam født 1832.
Skals Sogn, Anneks til Laastrup, omgives af dette, Tostrup og
Bjerregrav Sogne samt Nørlyng Hrd. (Pederstrup, Løvel og Vorde S.), fra hvilket
det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger omtr.
1 1/2 Mil N. for Viborg. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere
mod N. og Ø. for det meste sandede, i øvrigt muldsandede; store Enge
ved Skals Aa og mod V. Paa Nordvestgrænsen løber Simested Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Løgstør, over Skals Bro og Lille Vejle
Bro, og Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 4815 Td. Ld., hvoraf 1615 besaaede (deraf med Rug
478, Byg 215, Havre 664, Boghvede 62, Spergel 19, Blandsæd til Modenhed 4,
Grøntf. 40, Kartofler 88, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m.
813, Have 28, Skov 51, Moser 47, Kær og Fælleder 588, Hegn 9, Heder 248, Veje
og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1110
Stkr. Hornkv. (deraf 563 Køer), 1483 Faar, 697 Svin og 29 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 223 Td.; 60 Selvejergaarde med 200, 1
Fæstegd. med 4, 60 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 792 (1801: 388, 1840: 561, 1860: 624, 1880: 749), boede i 131 Gaarde
og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 565 af Jordbr., 13 af Fiskeri,
77 af Industri, 27 af Handel, 78 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skals (1345: Skalnæs), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse
(opr. 3/12 1876; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 671,978 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 32,373 Kr., Antal af Konti 1654), Markedsplads (Marked i Apr.
og Sept.), Kro, Andelsmejeri (Gjølballe), Købmandshdlr., mange Haandværkere
m. m. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Skringstrup med Skole og
Jærnbanehpl.; Ejstrup med Teglv. Nederhede og Høkjærrør, Gde. og Huse;
Nørredam, Huse. Hovedgaarden Holmgaard har 15 Td. Hrtk., 540
Td. Ld., hvoraf 260 Eng og Kær, 30 Skov, Resten Ager; 2 Huse og
Tørvebrug. Dalsgaard. Trinderupgd.
Skals S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 326.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm
mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
profileret Sokkel. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere
Middelalder er Taarnet, af Granit og røde Munkesten, med Pyramidetag og hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: AK KV og 1737), og
Vaabenhuset, af Munkesten. Korsarmen, af røde Munkesten, med Rundbue ind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
