- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
754

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiks Sogn (Lysgaard Herred) - Karup Sogn (Lysgaard Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stedet, indtil de, særlig ved at bruge Hornkvæg som Arbejdsdyr og ved
Kartoffelavl („Kartoffeltyskerne“ var længe deres Spottenavn), kunde hjælpe sig selv. I de
første Aar boede i hver af de to Byer en teol. Kandidat, der prædikede, medens
Præsten i Torning og den reformerte Præst i Fredericia besørgede Kommunionen
for de dels lutheranske, dels reformerte Kolonister. Skønt den reformerte Præst
vedblev at fungere indtil 1808, fik dog Kolonien alt 1764 sin egen lutherske Præst
i Ungareren Oswald, der boede i Frederikshede; 1773 fik Præsten sin egen
Præstegaard, idet Kongen skænkede to Kolonigaarde, der vare opf. ved Kirken, til dette
Brug. Nu ere alle Lutheranere. Kirkesproget var udelukkende tysk, indtil det ved
kgl. Res. af 19/8 1856 bestemtes, at det skulde være afvekslende tysk og dansk,
og fra 1870 bruges alene dansk. Kolonisterne have efterhaanden arbejdet sig op
til forholdsvis velhavende Folk; skønt de endnu ved deres mørkere Lød røbe deres
fremmede Oprindelse, ere de dog nu til Dels smeltede sammen med den omboende
Befolkning, have opgivet det tyske Sprog og indgaa Ægteskaber uden for Sognet.

Ogsaa Statens første Forsøg paa Træplantning i disse Egne mislykkedes til
Dels paa Grund af Ukendskab til Hedernes Natur og de Træarter, der skulde
benyttes. I den nordøstl. Del af Alheden anlagdes 1790 Stendals Plantage, omtr. 595
Td. Ld.; 1796 forøgedes den med Ulvedals Plantage, omtr. 433 Td. Ld., og 1828
kom Havredals Plantage, omtr. 332 Td. Ld., til. Til Beplantningen, der forestodes
af G. W. Brüel, benyttedes alm. Fyr; men denne viste sig senere ikke at kunne
trives her. Først da man særlig anvendte Rødgran, og da der ved Hedeselskabets
Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen, trivedes Plantagerne. (Se F. C. Carstens,
Bemærkn. over Alheden og dens Kolonier, Viborg 1839, og E. Dalgas, En
Oversigt over Hederne i Jyll., Aarhus 1866, Geogr. Billeder fra Heden, Kbh. 1870, og
Hederne i Danm. og deres Trækultivering, Aarhus 1878).

Paa begge Sider af Skellet mellem Frederiks og Lysgaard Sogne strækker sig
i en ret smal Stribe en tæt Række af Gravhøje (se Billedet S. 753). Mod N.
fortsættes Rækken ind i Dollerup Sogn, mod S. gaar den gennem Torning Sogn langt
ind i Funder Sogn. Formentlig betegner den ligesom andre lign. Højrækker en
ældgammel Færdselsvej, ved hvilken man i Oldtiden boede tæt.

Øster-Aarestrup nævnes 1466; men 1486 var A. en Gaard, som Bisp Niels Glob
i Viborg forlenede til Niels Andersen og hans Afkom i 300 Aar.

Karup Sogn, Anneks til Frederiks, omgives af dette og Torning Sogn,
Hids Hrd. (Kragelund S.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skive Aa, og Fjends Hrd. (Resen S.). Kirken, mod N. V., ligger
3 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder
(Gammellund Bjærg, 206 F., 65 M.), der høre til Alheden, ere sandede med store
Hedestrækninger. I nogle Dalstrøg løbe Aaresvad Aa, Haller Aa og
Vallerbæk, alle Biaaer til Skive Aa. Langs Aaen er der Enge, der i den nyeste
Tid betydelig ere forbedrede og udvidede ved Engvandingsanlæg. Mod N.
gaar Landevejen fra Viborg til Karup.

Fladeindholdet 1896: 4659 Td. Ld., hvoraf 698 besaaede (deraf med Rug
292, Byg 22, Havre 172, Boghvede 76, Spergel 56, Blandsæd til Modenh. 7, Kartofler
66, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 461, Have 6, Moser
5, Kær og Fælleder 285, Heder 1806, Veje og Byggegrunde 75 Td. Kreaturhold
1898: 97 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 585 Faar, 135 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 32 Td.; 12 Selvejergaarde
med 18, 42 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
300 (1801: 111, 1840: 187, 1860: 221, 1890: 259), boede 1890 i 44 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 20 af
Industri, 8 af Handel, 14 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Karup, ved Landevejen og Karup Bro, der fører
over Aaen, med Kirke, Skole, Købmandshdl., Vandmølle og Kro;
Vallerbæk med Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Hedenshaab) og
Vandmølle; Bøgelund. Gaarde: Stordal, Majlund.

Karup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 66.
Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:02 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free