Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skibsbro, der 1804 ombyggedes og indrettedes væsentlig, som den nu er.
Havnen er fra 5 til 14 F. dyb, Bolværkernes Længde 538 F.,
Havnepladsenes Størrelse omtr. 8300 □ Al.; 1895 anlagdes en Baadehavn, 3—4
F. dyb. Havnevæsenet bestyres af et Havneudvalg, der foruden af
Borgmesteren som Formand bestaar af 3 af Byraadet valgte Medlemmer.
Havnen ejede 1/1 1900 i Penge 6445 og i Ejendomme og Løsøre 2550 Kr.;
Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 2000 Kr. Se S. 824.
I gejstl. Hens. danner Mariager eet Pastorat med østre og vestre Lands.
Mariager hører til 9. Landstingskreds og Amtets 1.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Randers Amtstue- og Mariager
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører
til 4. Udskrivningskreds’ 425. Lægd.
Ved Mariager Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter
samt 3 Strandkontrollører, henh. ved Hurup, Hadsund og Alsodde, ved
Postvæsenet 1 Postmester, som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen.
Byen staar i Forb. med de jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab, i
Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne ved Fjorden.
Historie. Byen har vistnok oprindl. været en Landsby, der maaske har tilhørt
Glenstrup Kloster og senere, efter at dette var ophævet, gik over til Mariager Kloster (s. d.);
men man ved intet om Byen før dette Klosters Oprettelse, ja den nævnes endog
først 1434, da Hans Valtersen tilskødede Klosteret sin Gaard der. Om ikke sin
Oprindelse skylder den Klosteret i alt Fald sin Fremvækst, især efter at dette havde
faaet Brev paa en fri Havn ved Fjorden, da handlende og Haandværkere bosatte sig
i Klosterets Nærhed og Skibsfart efterhaanden blev den lille Bys Hovederhverv, om
det end kun var smaa Skibe, der kunde besejle Fjorden; navnlig var Udførselen
fra Omegnens Teglværker og Kalkbrænderier ret betydelig i Beg. af den nyere Tid;
Chr. III lod hente store Skibsladninger Kalk til Kolding og andre Steder, Fr. II og
Chr. IV til Kronborg, Frederiksborg og Kjøbenhavn, ja der skete endog Udførsel til
Tyskland. Ogsaa Folk, der søgte Klosteret, droges til Byen; saaledes vides enkelte
adelige at have haft Gaarde i Byen. Købstadsprivilegier fik den dog vistnok først
ved Brev af 23/5 1592, der gav Indb. Ret til at bruge saadan Handel og borgerlig
Næring og Købstadfrihed, som andre Købstæder i Riget nyde, navnlig samme
Privilegier som Hobro (de ældre Privilegier af 1449 og senere, der anføres i D. Atl.,
lyde paa Klosteret). Indtil 1592 har M. vel indtaget en Stilling omtr. som Flække,
om end den ofte er bleven behandlet som Købstad; saaledes havde den 1457 et
Byting, og 1486 nævnes baade Byfoged og Byskriver; 1536 opføres den ogsaa
blandt Landets Købstæder, der sendte Afsendinge til Kjøbenhavn, og i de flg. Aar er
der flere Eksempler paa noget lign. For øvrigt vedblev den længe at staa i
Afhængighedsforhold til Klosteret, til hvilket den foruden Jordskyld og Kornafgift maatte yde
Hoveri indtil 1631 eller 1634. Byen havde for øvrigt fra gammel Tid sin egen Kirke,
St. Peders Kirke, der vistnok har været Sognekirke for den oprindl. Landsby og
laa omtr. paa Hj. af Teglgades Bakke og Kirkegade. Den er maaske bleven
nedbrudt, efter at Klosterkirken var bleven Sognekirke; endnu paa Resens Tid (1677)
stod dog Taarnet, hvori Byens Stormklokke hang; men 1729 var det forsvundet.
Paa Pladsen er der fundet Murbrokker. Byen har ogsaa i Middelalderen haft et
Hospital for fattige (først nævnt i et kgl. Brev af 1490), senere kaldet
„Kærlingegaarden“ eller „Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard“ (Erik Ottesen Rosenkrantz
gav Gods til Hospitalet 1496 og 1503). I den katolske Tid har det vistnok været
knyttet til Klosteret, efter Reformationen stod det under Lensmændene. Det nævnes
sidste Gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke (maaske paa den nuv.
Kirkegaard eller paa Teglgades Bakke). Byens Øvrighed var en Borgmester og 5 Raadmænd;
ved Forordn. af 28/1 1682 blev de sidstes Antal indskrænket til 2, ved Reskr. af
13/10 1682 endog kun til en Byfoged. Først 1868 fik M. atter Borgmester og Raad.
Nogen større By blev den dog aldrig, og dens Tilbagegang begyndte allerede
tidlig, vistnok endnu før den blev Købstad, hvad der skyldtes dels Klosterets
Nedlæggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder, idet de adelige Familier da
snart flyttede bort fra Byen, dels et Par store Ildebrande, 22/6 1573 og 1583, dels
Kalkbrændingens Aftagen, efterhaanden som de omliggende Skove ødelagdes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
