Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager (Købstad) - Grenaa (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den skaanselsløse Forbrug af Brændsel; i Beg. af 18. Aarh. var den næsten helt standset.
Efter Branden 1583 skal næppe Halvdelen af de brændte Huse være bleven
genopført, og Grundene udlagdes til Haver, Marker og Enge. Ogsaa den Omstændighed,
at Landevejen mellem Randers og Aalborg, som fra gammel Tid gik over M. og
gjorde Byen til det vigtigste Færgested over Fjorden, blev forlagt over Hadsund,
vistnok i 1. Halvdel af 17. Aarh., har skadet den. I 17. Aarh. kom nye Ulykker
over den lille By. Under Krigene var den besat af Fjender, saaledes 1627-29 af de
kejserlige; 28/10 1629 gav Kongen en Del brandlidte Frihed for Skat og Tynge, og
dette gentoges 1636 for nye brandlidte. Efter Krigen 1657-60, i hvilken M.
utvivlsomt har lidt meget, flyttede mange bort fra Byen; 1672 var der 370 Indb.; 1680
oplyste Borgerne i en Ansøgning til Kongen, at der i de sidste Aar var brændt 16
Gaarde og 43 Huse, og at i alt 123 Ejendomme stode ødelagte eller ubeboede. I
de flg. Aar var næsten al Næring ophørt, bl. a. fordi Toldstedet 1680 var blevet forlagt
til Hadsund (se under Hobro, S. 825), og Fattigdommen var overordentlig stor. Efter
en ny Brand 1687 gav Kongen Byen Frihed for Skatter i 10 Aar. Atter i den nordiske
Krig led den; 1732, 1764 og 1/12 1775 var der nye Brande; dertil kom ødelæggende
Kvægsygdomme (1746-47 døde 148 Stkr. Hornkvæg). Aar 1769 havde Byen 402,
1787 393 Indb.; 1775 havde den kun eet Skib. Først op i 19. Aarh. er Byen
kommen noget til Kræfter og har taget Del i Landets almindelige Opkomst, om den end
er vedbleven at indtage den beskedne Plads som Landets mindste Købstad; Hobro
og Hadsund ere dens lykkelige Konkurrenter. — I 1808 var en Afdeling spanske
Tropper indkvarteret i M.; 1864 var den en Tid besat af Preusserne.
En Latinskole, der grundlagdes af Chr. III, ophævedes 1739. Skolen laa N. for
Kirken; en Rest af den, Graverboligen, staar endnu.
Litt.: H. Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist., Kbh. 1882. — V. Greibe, Hobro,
M. og Hadsund, Kbh. 1900.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
