- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
941

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vester-Alling Sogn (Sønderhald Herred) - Aarslev Sogn (Sønderhald Herred) - Hørning Sogn (Sønderhald Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V.-Alling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Stamh. Estrup.

Den lille Kirke, indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre
og have Bjælkeloft. Korbuen og Syddøren ere bevarede, enkelte Vinduer spores.
I Korgavlen er der indv. tæt under Loftet indmuret tre Lydpotter. Vaabenhuset er
en sen-middelalderlig Tilbygning, af raa Kamp og Mursten; i dets Mure ere to
romanske Ligsten med Korsstave indsatte, medens en tredje ligger som
Tærskelsten. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i Midten Gudfader m. m., paa Fløjene
Apostlene, foroven St. Jørgen og St. Katharina. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. Om Befalingen til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.

I Sognet skal have ligget en Gaard Bolhave, som tilhørte Esbern Udsen, der
byggede V.-Alling Kirke og blev dræbt af Ove Stigsen i Ovstrup. Rudera af Gaarden saas
endnu i 18. Aarh. — I V.-Alling boede 1371 Jortred, Niels Jensen Mackeprangs Enke.

Aarslev Sogn omgives af Annekset Hørning og Essenbæk Sogn samt
Galten Hrd. (Ølst og Voldum S.), fra hvilket det paa Sydgrænsen skilles
ved Alling Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 1 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De
højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede eller lerblandede.

Fladeindholdet 1896: 1284 Td. Ld., hvoraf 587 besaaede (deraf med Rug
119, Byg 107, Havre 254, Blands. til Modenh. 26, Grøntf. 28, Kartofler 13, andre
Rodfr. 39), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 217, Have 8, Skov 16, Moser 13,
Heder 13, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 490 Stkr.
Hornkvæg (deraf 238 Køer), 320 Faar, 157 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109 Td.; 22 Selvejergde. med 102, 32 Huse med
7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2
1901: 311 (1801: 222, 1840: 314, 1860: 339, 1890: 273), boede 1890 i 64 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr., 61
af Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 9 vare
under Fattigv.

I Sognet Byen: Aarslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1887), Mølle og Telefonstation. Ejstrupgaard har 14 Td. H., 183
Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 3 Mose, Resten Ager. Aarslev Mølle har 13 Td.
H., 138 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 7 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde:
Elisaholt, Vandborg, Charlottehøj, Birkehus.

Aarslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m.
fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 323. Lægd.
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.

Kirken (i kat. Tid Præbende til Aarhus Kapitel), indviet til St. Karen, bestaar af
Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra
romansk Tid af huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren
(tilmuret), paa hvis Tympanon Christus paa Korset (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 281),
og et Vindue ere bevarede. I 1868 blev Kirken delvis ombygget (Arkitekt: V. Puck i
Aarhus), Skibet forlængedes betydeligt mod V., hvor en høj Klokkekam opførtes,
og Vaabenhuset tilføjedes, alt væsentlig af Mursten og cementpudset. Altertavlen,
i Renæssancestil, er rest. 1900; i Midtfeltet et Maleri (Mariæ Bebudelse) af Frk. C.
J. Preetzmann, fra 1844. Alterstager, skænkede 1656 af Jmfr. Anne Lange.
Døbefont af Træ i Renæssancestil. (Den oprindl. Granitfont, med Dobbeltløver, staar i
Præstegaardens Have). Prædikestol i Renæssancestil. Malmlysekrone, skænket 1698
af Præsten Ole Pedersen Øye og Hustru.

Efter Sagnet har der i Nærheden af Birkehus staaet et lille Kapel, indviet til
St. Nicolaus. Stedet vises endnu, men der er ingen Bygningsrester.

Hørning Sogn, Anneks til Aarslev, omgives af dette, Essenbæk,
Virring, Favsing, V.-Alling, Lime og Mygind Sogne samt Galten Hrd. (Voldum
S.). Kirken, noget vestl., ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Randers. De til Dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0987.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free