Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørning Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højtliggende Jorder (Sorthøj, 203 F., 64 M.) ere mod V. jævne og
lermuldede, mod Ø. sandmuldede, med Engstrækninger mod N. og S. Paa
Sydgrænsen løber Alling Aa; Hald Sø, paa, Nordgrænsen, er udtørret.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4266 Td. Ld. (deraf ca. 80 indvundne ved Søudtørring,
Hald Se) hvoraf 1812 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 385, Byg 278, Havre 740,
Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 19, Kartofler 50, andre Rodfrugter 227),
Afgræsn. 982, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 26, Skov 95, Moser 150,
Kær og Fælleder 19, Heder 61, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898:
134 Heste, 1217 Stkr. Hornkv. (deraf 619 Køer), 767 Faar, 438 Svin og 23 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 333 Td.; 49 Selvejergde.
med 314, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 794 (1801: 499, 1840: 659, 1860: 697, 1890: 769),
boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh.,
517 af Jordbr., 96 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsf., 83 af forsk. Daglejervirks., 23
af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning med Kirke, Skole, Hospitalet „Den Hørningske
Stiftelse“ (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1875;
31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,090 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef.
2243 Kr., Antal af Konti 162), Vandværk og Telefonst.; Gundestrup;
Lund; Krogsager; Moeskjær med Mølle; Fløjstrup med Skole.
Hovedgaarden Tustrup har 46 Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 80 Skov,
Resten Ager; til Gaarden høre 8 Arbejdshuse, et Hus i Hørning By, et
Teglværk og et Kalkbrud samt 1 Td. H. Fæstegods. Raaballegaard, med
Teglværk, har 21 Td. H., 280 Td. Ld. Gaarden Pindsminde har 19 1/2 Td.
H., 200 Td. Ld., hvoraf 17 Eng (5 i Essenbæk S.), 5 Gaardspl., Have
og Skov, Resten Ager; til Gaarden et Kalkbrud. Gaarden Ravnholt (i
Gundestrup) har 12 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng (i Essenbæk S.), 5
Skov, Resten Ager. Gundestrupgaard (9 Td. H.).
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
322. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid et Præbende til Aarhus Kapitel), fordum kaldet St. Trinitatis
Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsarme mod N. og S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Fire Vinduer
og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken
Hvælvinger, og de hvælv. Korsarme og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten,
tilføjedes. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Forhal, har et ottekantet, gennembrudt
Spir (102 F.), der vistnok stammer fra en Restaur. i Beg. af 18. Aarh. (paa
Sandstensportalen i Vestmuren staar: 1726), da Hvælvingerne prydedes med
legemsstore Relieffigurer i Stuk. Ved en Restaur. 1886-88 (Bygningsinspektør Walther)
fandtes i Murfylden en udsk. og bemalet Planke (nu i Nationalmus.), der viser, at
her oprindl. har staaet en Trækirke, vistnok fra omtr. 1000 (se Aarb. f. n. Oldk.
1894 S. 383 flg.). Altertavle i Barokstil, skænk. af Oberst Hans Friis († 1697), med
et nyt Maleri (den korsfæstede) af A. Fritz. I Alterskranken udsk. Figurer af
Christus og Apostlene. Af Kirkens Kar, der opbevares i et Jærnskab i Muren,
nævnes et Sølvdøbefad med Friis-Vaabenet. Døbefont af Smedejærn fra 1649,
skænket af Bisp Peter Vinstrup (i Hørning Hospitalforstanders Have staar en rom.
Granitdøbefont, i en Gaard i Gundestrup en lign., maaaske fra Hørning og Fløjstrup
Kirker). Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. I den sydl. Korsfløj et af H.
Friis skænk. Orgel og en lille Altertavle, der siges at være anvendt af ham i Felten
og paa Rejser. Den nordl. Korsarm er af Friis indrettet til Gravkapel, skilt fra
Skibet ved et Smedejærnsgitter; i Kapellet et af Th. Quilinus udf. Epitafium over
Friis, med hans knælende Billede af hvidt Marmor, hans to Hustruer og Datter (med
Basrelieffer), hvilke tillige med andre hvile i Hvælvingen under Kapellet. Stor
Malmlysekrone. Series pastorum. Mindetavle over Mikkel Rasmussen, † 1630, og Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
