- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
971

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anholt Sogn (Nørre Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paa Øen ligger mod V. lige Ø. for Bankerne Anholt By med Kirke,
Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Mølle, 2 Kroer og Telefonstation. Midt
paa Øen ligger Ostebakke Fyr, et hvidt, fast Vinkelfyr, paa den 78 F.
høje Ostebakke; det vises fra et Skur, Flammens Højde 84 F., Lysvidden
2 1/2 Mil. Paa Nordøstkysten næppe 1/4 Mil fra Totten er Anholt Fyr, et
hvidt Blinkfyr, der vises fra et 136 F. højt, rundt og hvidt Taarn af
Mursten; Fl. Højde 130 F., Lysvidden 4 1/2 Mil. Ved Fyret er
Redningsstation (med en Baad her og en ved Byen), Telegraf- og Statstelefonst.
samt Toldassistentstation. Uden for Knoben ligger Fyrskibet Anholt-Knob,
1 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Fyrtaarnet (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F.,
Lysvidden 2 3/4 Mil).

Det vigtigste Erhverv er Fiskeri, særlig af Tunger, Rødspætter og
Sletvar, men ogsaa Pigvar, Kuller, Torsk og Rokker; ifl. Fiskeriberetn.
1899-1900 fangedes der af 25 Fiskere fra 6 mindre Fartøjer i alt for en Værdi
af 8744 Kr., deribl. 27,520 Pd. Sletvar, 3900 Pd. Pigvar og 8385 Pd.
Tunger. Ogsaa Bjærgningen ved Strandinger er en Indtægtskilde (se ndfr.).
Beboerne byggede før selv deres Baade, som de eje, delte i „Selskaber“,
ligesom der endnu er en Del Husflid. Skibsfart er der ikke, da Beboerne
ikke fare til Søs. Agerbruget er overordentlig ringe paa Grund af Øens
Ufrugtbarhed (366 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.); mest dyrkes Rug. Øen har
ingen Havn; der anlægges dog nu en Havn ved Nordvestpynten (saml. Bevill.:
990,000 Kr., 1. Gang ydet ved Finansl. 1899-1900; ventes færdig Efteraaret
1902). Postforbindelsen, med Sejlbaad, foregaar over Grenaa 2 Gange ugtl.

Ved Toldstedet fortoldedes 1900 bl. a. 206,375 Pd. Stenkul og 173 Clstr. og 32,464
Kbfd. Tømmer. Paa Øen var der ved Udg. af 1900 5 Fartøjer og maalte Baade
paa i alt 49 Tons. Der indkom fra Udlandet 98 Skibe med 4906 T. Gods og udgik
97 uden Ladning; fra Indlandet indkom 13 Skibe med 274 T. Gods og udgik 17 med 48
T. Gods. Postbaaden har 1899 (paa 77 Rejser) indført 1000 og udført 600 T. Gods.

Anholt S., en egen Sognekommune, hører under Nørre og en Del af
Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Anholt
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
364. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (uden Korbue) samt Taarn mod
V. Den er opf. 1818, da den ældre Kirke var bleven ødelagt under den engelske
Okkupation, af smaa gule Mursten i romansk Stil med Bræddeloft; Taarnet har
firsidet Pyramidetag; dets Underrum er Forhal; over Indgangen fra V. staar paa en
Rude Fr. VI’s Navnetræk og Aarst. 1818. Ny Altertavle (Vandringen paa Søen),
malet 1890 af C. Rasmussen; den gml. Altertavle (over Døren), hvis Indfatning
ligesom Prædikestolen mulig skriver sig fra en Restauration af den ældre Kirke 1683,
er et Maleri (Nadveren) fra 1819. Granitdøbefonten, med Kors paa Kummen, er meget
gammel (vistnok fra 13. Aarh.). I Skibets Loft hænger et Skib fra 1819. I
Forhallen er indmuret en Stentavle med Indskriften: „Anno 1683 hafve dette Lands
Husbond edele Hans Rostgaard kgl. Maist. Ambts Forwalter ofver Cronborg Ambt med
sin Søn Friderich Rostgaard hiulpen, at denne Kirche er blefven repareret. Jens
Rostgaard“. Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Tiden noget efter
Reformationen, idet Øen efter en tvivlsom Beretn. før siges at have været Anneks til
Mørup Sogn i Halland [1]. — Paa Kirkegaarden er begravet Major Melsted, der faldt
her 1811 (se S. 973).

Øen kaldes i Vald. Jrdb. Anund; Beboerne selv kalde den Anø; Overgangen er
vel sket fra Anundø (og Anøn); Navnet kan udledes af Mandsnavnet Anund eller


[1] Præstekaldet var før kun ringe. Kongen tilstod 1551 Præsten Peder Knudsen Kongetienden af
Voldby Sogn; 1567 tilstodes der Kaldet Kronens Part af Korn- og Kvægtienden af Voldby Sogn,
da Kaldet ikke havde den nødvendige Indkomst; 1680 paalagdes det Aarhusbispen at sørge
for, at Præsten fik af Bønderne Fisketiende og andre lovbefalede Afgifter; 1706 klagede
Præsten over sin elendige Tilstand, osv. Se videre Chr. Bruun, Fr. Rostgaard, I S. 408 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:02 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/1017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free