Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anholt Sogn (Nørre Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den paa Ænder rige Ø (se S. Bugge, Arkiv f. n. Filologi, 1890 S. 244); 1441 er
Navnet forvansket til Anolt, 1482 og 1486 til Anaol. Øen er bleven befolket alt i
den tidligste Oldtid. Der er vei ikke paavist; Køkkenmøddinger, ikke heller
Gravhøje, Dysser eller andre Stengrave; men navnlig paa den østl. Del er der opsamlet
Tusinder af Oldsager fra ældre og yngre Stenalder, dels Forarbejder, dels færdige
Sager i brugelig eller beskadiget Stand; endvidere findes meget Affald fra
Flinttilhugning. Sagerne henligge ofte i stort Antal omkring Stenlægninger, der formentlig
have tjent som Ildsteder. Fra Broncealder og Jærnalder synes der derimod ikke at
være Minder. Øen tilhørte i ældre Tid Kronen (1441 forlenedes Hr. Otte Nielsen
Rosenkrantz med A. og Grenaa), der 1668 solgte den til Toldforvalter Peder Jensen
Grove, hvis Enke 1674 blev gift med Hans Rostgaard til Kraagerup († 1684). Sønnen
Fr. Rostgaard, under hvem Øen 1711 blev plyndret af de svenske, lagde den med
Sejrø og Nekselø ind under det af
ham 1741 oprettede Stamhus
Kraagerup, og den hører endnu til det
Stamhuset substituerede
Fideikommis (se II S. 66); nuv. Besidder
er Kmhr. F. C. R. v. d. Maase.
Bjærgning ved Strandinger
har i lang Tid været en god
Indtægt for Beboerne („hver lever
kristelig og nærer sig af Vrag“; som
bekendt blev Fr. Rostgaard i høj
Grad opbragt paa Holberg, fordi
han havde valgt A. til Skueplads
i Peder Paars), om end disse ere
aftagne ved de gode
Fyrvæsensforanstaltninger. Af 337
Strandinger i Randers Amt i 1858-81 faldt
de 125 paa Anholt; 1882-87
strandede der 34, 1894-99 31 Skibe. Beg.
til Fyrvæsenet blev gjort under
Fr. II, idet der 8/6 1560 udgik kgl.
Ordre om at opsætte en
„Fyrpande“ paa A., og 16/12 s. Aar
gentoges Ordren, at en „Fyrlampe“
skulde opsættes; senere udgik der
jævnlig Kongebrev om, at
Fyrlampen skulde passes. Fra først af
brugtes der Træ til Fyringen, men
den tidligere Antagelse, at det
var ved Fyret, at Øens store
Skove af Fyr, Gran og Enebær
ere ødelagte, er ikke rigtig, thi 8/3
1564 forbød Kongen, at der maatte
hugges Ved i Skoven paa A., da
den ellers vilde blive øde, og
endnu 1591 var der saa megen
Skov, at den tjente som Sømærke. Det, der ødelagde Skoven, var Beboernes
skaanselslose Hugst i den til Tjæreudkogning, og senere kom Sandflugten, der især
fra 1643 tog Overhaand og helt gjorde det af med den. Fra Beg. var Fyret vistnok
et Papegøjefyr (se S. 40); senere blev det vistnok ligesom paa Skagen omdannet til
et Taarn fyr, en „Lygte“ (se et Billede i „Danmarks Natur“, Kbh. 1899, S. 281), og fra
1623 blev der indrettet et Vippefyr med Benyttelse af Stenkul (1622 gjorde Chr. IV
Akkord med Wigel Anchus om Anlæggelsen af en „Fyrbakke“ efter hollandsk Mønster),
hvilket holdt sig til 1788, da der opførtes et 112 F. højt Taarn med et aabent
Blusfyr, hvilket 1805 fik Lanterne og 1838 som det sidste lukkede Kulfyr
omdannedes til et Spejlfyr; endelig opførtes 1881 det nuv. Taarn, og Fyret blev et
Linsefyr. (Om Skoven se J. Deichmann Branth, Bot. Tidsskr. 2. R. I S. 195 flg.,
og K. J. V. Steenstrup, Tidsskr. for Skovvæsen, VIII S. 82 flg.; om Fyrvæsenet V.
A. Secher, i Saml. til j. Hist. 3. R. II, og C. D. Bloch, i Tidsskr. for Søvæs. Ny R.
XXXIII S. 436).
En vigtig Erhvervskilde for Øen var ogsaa tidligere Sælhundefangsten
 |
| Anholt Fyr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
