Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 18, Skov 196, ubevokset 12, Moser 57, Kær
og Fælleder 56, Heder 511, Stenmarker m. v. 61, Veje og Byggegr. 80, Vandareal
m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 326 Heste, 839 Stkr. Hornkvæg (deraf 523
Køer), 1492 Faar, 441 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 200 Td.; 61 Selvejergde. med 185, 79 Huse med 15 Td. Hrtk.
og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 522, 1840: 645, 1860:
720, 1890: 818), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat.
Virksomhed, 497 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 126 af Industri, 32 af
Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vistoft (1443 og 55: Westhofft, 1464: Vesstoft,
1476: Wetztoffth) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884),
Fællesmejeri og Telefonst.; Strands med Skole, Forsamlingshus (opf. 1900),
Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 207,031 Kr., Rentef.
3 3/5 pCt., Reservef. 10,095 Kr., Antal af Konti 355) og Telefonst.; Begtrup
(1320: Becketorp) med Forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1320:
Fuglæsiø) med Kro; Viderup (1203: Weddethorp); Bogens; Toggerbo.
Særbæk, Ladeplads med Anlægsbro for Dampskibe (ved Brohovedet 13 F.),
ved Begtrup Vig. Klokkerholm, Gd., med Strandkontrollørstation.
Lægerholmgaarde. Bogensholm, Gd. Rødegaard.
Vistoft S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af
Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 332. Lægd.
Kirken tilhører til Dels Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Begge Døre
(Nordd. tilmur.) ere bevarede. Vistnok i 15. Aarh. nedbrødes Vestmuren, og Skibet
forlængedes mod V. Over den nye Vestgavl opførtes et Klokketaarn, aabent mod
V. (senere tilmuret), med Pyramidetag; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, af store røde
Mursten. Kirken har fladt Loft, undt. Koret, hvis Hvælving er fra 16.-17. Aarh.
Altertavle i Renæssancestil, skænket 1666 af Præsten Christen Christensen og Hustru,
med et Maleri (Christus velsigner Menigheden) af Pastorinde N. Jensen. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra 1627 med smukt udsk. Dør. Præstestol fra 1666.
Et af Stolestaderne har Aarst. 1681. I Korvæggen Ligsten over Provst Søren Jonsen,
† 1608, og Hustru, og over Herredsfoged Anders Pedersen, † 1666. — Paa
Kirkegaarden et Lighus, opf. 1894.
Bogensholm var forhen en Hovedgaard, der 1420 ejedes af Johs. Slet, hvorefter
den tilhørte Aarhus Bispestol, der 1491 lod den indværge med Lovhævd. Ved
Reformat. kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge, hvis
Søstersønner Hans og Iver Dyre med deres Svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til
Fru Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin Datterdatter Jfr. Abel Gertsdatter
Bryske, † ugift; 1662 ejedes den (12 Td. H.) af Erik Hardenberg Gyldenstierne, hvis
Fader Henrik G. dog 1669 solgte den til Knud Bille til Skjerrildgd., som straks efter
mageskiftede den til Predbjørn Gyldenstierne til Møllerup 1669; derefter ejedes den
af hans Søn Knud G. († 1682), dennes Datter Hilleborg G., g. m. Oberstlieutn. Chr.
Trolle, deres Søn Kmhr. Knud T., hvis Enke, født Restorff, efterlod den til sin
Broderdatter Margr. Elisab. Restorff og hendes Ægtefælle Major Peder Lassen v.
Post til Holmegd., der 1790 solgte sin Arvepart til Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz,
som 1797 solgte B. (12 og 50 Td. H.) for 10,000 Rd. til Claus Gaardsted.
Nuværende Ejer er Rasmus Skjøt. — B. har oprindl. ligget Ø. for den nuv. Gaard i
den flade Eng. Voldstedet spores endnu som en svag Forhøjning, omtr. 100 F. i
Gnmst., omgiven af en Grav (eller maaske snarere 3 mindre Forhøjninger, indbyrdes
adskilte ved Grave og omgivne af en fælles Grav). Der er før oppløjet Mursten her.
I Strands var tidligere en Hovedgaard, der 1420-58 tilhørte Knud Slet og 1490
kom til Aarhus Bispestol. — I Vistoft ligger Rødegaard, oprindelig kun en Bolig
med Gods til, der opførtes af Bodil Pedersdatter, Enke efter Herredsfoged Anders
Pedersen, i Slutn. af 17. Aarh. og gik over til Svigersønnen Provst Laur. Aagaard,
hvis Enke omtr. 1730 solgte den til Forvalter Chr. Hasselbalch († 1759), hvorefter
den ved Aukt. 1760 solgtes til J. E. Hauch, † barnløs 1782, og snart efter adsplittedes
Godset. En mulig Levning af Gaarden er et lille Stykke gml. Mur (af utilhuggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
