- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
1006

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kamp og Mursten) i Kirkegaardsdiget og en Mængde Murstensbrokker, der findes
paa den af Landevejen gennemskaarne Karlshøj.

Paa høj, jævn Flade ved Vistoft ligge de to fredlyste Brunhøje (18 F. høje);
paa Toppen af meget høje Bakker ved Viderup ligge de fredlyste 3 anselige Trehøje, —
Paa Begtrup og Viderup Jorder har der været hellige Kilder.

Et Vedtægts- og et Grandebrev for Vistoft By, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 1 flg.

Helgenæs Sogn bestaar af den Halvø, der skyder ud mellem Begtrup
og Æbeltoft Vig og kun ved den omtr. 350 Al. brede Landstrimmel „Draget“
hænger sammen med Vistoft Sogn. De i Midten og mod S. højtliggende og
meget bakkede Jorder (Ellemandsbjærg, 314 F., 98,5 M.) ere dels
sandmuldede og lerblandede, dels sandede. Sydspidsen af Halvøen er
Sletterhage. Vænge Sø er udtørret.

Fladeindholdet 1896: 3964 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 467, Byg 301, Havre 472, Boghvede 18, Spergel 22, Frøavl 27, Blandsæd
til Modenhed 37, Kartofler 54, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 1465, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 611, Have 16, Skov 38, ubevokset 8, Moser 34, Kær og Fælleder 37,
Heder 12, Stenmarker m. v. 126, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td.
Kreaturhold 1898: 270 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 560 Køer), 1221 Faar, 446
Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.;
59 Selvejergde. med 148, 89 Huse med 18 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 524, 1840: 626, 1860: 725, 1890: 777), boede
i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 487 at
Jordbr., 2 af Gartneri, 29 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 7 af Skibsf.,
3 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Helgenæs Kirke (1186: Helghanes, i Vald. Jrdb.: Hælghænæs)
og Byerne: Stødov med Præstegd., Skole, og Telefonst.; Fejrup (1360:
Fæghædorp); Borup (1320: Bothorp); Esby med Skole og Telefonst.;
Ørby med Kro. Kongsgaarde (3 Gde.) med Telefonst. Stengaarde (2 Gde.).
Helgenæs Mølle. Klægbjærg, Gd.; Vigabet, Gd. Sletterhage Fyr
(Vinkelfyr, der vises fra et 52 F. højt, hvidt, rundt Taarn, opf. 1894 af Beton;
Flammens Højde o. Havet 53 F., Lysvidden 3 1/4 Mil) med Taagesignal.

Helgenæs S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af
Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 331. Lægd.
Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Den højtliggende Kirke (Sømærke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren er
tilmuret. I 18. Aarh. (paa Taarnet: 1773) blev Skibet forlænget mod V. omtr. 15 F.,
Taarnet, med stor Bue i Vestmuren, og Vaabenhuset, af røde Mursten, opførte og
Hvælving indbygget i Koret. Senere blev Taarnets Vestbue tilmuret og Underrummet
forbundet med Skibet. Kirkens Indre og Inventariet er rest. 1884-85.
Granitalterbord med Træbeklædning i Renæssancestil. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri
(den opstandne). Kalk fra 1638. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Ligsten over Præst Chr. Redlich Boserup, † 1786, og over Provst Oluf Sørensøn
Dal, skudt 1628 af de kejsl. Tropper, og Hustru. Ligtræ over Jon Persen Skriver,
† 1580. Epitafium over ovenn. Boserup. Under Skibets Gulv en lukket Begravelse.

Helgenæs nævnes oftere i Historien. I Harald Blaatands sidste Regeringstid blev
han af Sønnen Svend Tveskæg overfalden her med en Flaade og slaaet paa Flugt,
ligesom Saxo her lader ham falde for Palnatokes Skud, medens Knytlingesaga
henlægger den sidste Scene til Isefjorden, Ved Helgenæs slog Magnus den godes Flaade
1044 Svend Estridsen. Blandt de Ejendomme, som Bisp Peder Vognsen 1203
skænkede til St. Klemens’ Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgenæsgaard, formodentlig den
samme, som senere kaldtes Kongsgaard (se ndfr.), og hvor iflg. D. Atl. de kgl.
Jagtbetjente opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her; H. var helt Krongods indtil omtr.
1660. Helgenæs var før, i alt Fald fra 15. Aarh., et eget Birk, hvis Fogder vare de
kgl. Bestyrere af Kongsgd.; 1523 fik Jens Pedersen Bassi Bekræft, paa det Livsbrev,
han havde paa Kongsgaarden, og 1524 Brev paa at maatte være fri for de to Svin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free