Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 1013 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har 81 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 6 5/8 Td. Skovsk., 1450 Td. Ld., hvoraf
80 Eng (i Thorsager S.), 650 Skov (70 i Thorsager S.), 70 Forstrand og
Kalø Ruins Terræn, Resten Ager; 41 5/8 Td. H. Jord er udtaget til fri
Raadighed og bortforpagtet. Gaarden Hannesminde har 13 1/8 Td. H., 110 Td.
Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard
i Følle (Røndegd.) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten
Ager. Nappedam, Ladeplads, med Toldkontrolst. og Anlægsbro (10 F. Vand).

Bregnet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Æbeltoft
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt 4. Udskrivningskr.’ 296. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø.

Kirken, smukt beliggende ved Udkanten af Kohave, bestaar af Skib og Kor ud
i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf. samtidigt
i gotisk Tid af store røde Mursten. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret.
Kirken faar kun Lys fra S. Skib og Kor have oprindelige Hvælvinger; paa
Korhvælvingen findes malet Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben, og Kirken er
da rimeligvis opført i hans Tid (1449-82). Kirken er restaur. 1872 (Arkit.:
Bygningsinspektør Walther) og fik da Dekoration i Kalkfarve. Altertavlen er et nyere

Kalø Ruiner.

Maleri (den korsfæstede) af Major S. Schack. Romansk Granitdøbefont med
Mandehoveder og Dyrefigurer. Prædikestolen, med Evangelistfigurer af Billedhugger
Fjeldskov, er fornyet. Orgel fra 1884; Glasmaleri i Koret fra 1893. Kirkens gamle Klokke
uden Indskr., fra 12. Aarh., er siden 1898 i Nationalmus. — Paa Kirkegaarden et
Ligkapel, opf. 1894.

Kalø (1323: Calvø, 1484: Kallø; vistnok af Kalv, en lille Ø eller Holm, jvfr.
Fænø Kalv, Strynø Kalv og andre lignende) nævnes første Gang 1313, da Erik
Menved efter at have dæmpet Bondeopstanden i Jylland lod Bønderne opføre et befæstet
Slot her. Dette blev ifl. Bestemmelserne i Chrf. II’s Haandfæstning af 1320 nedbrudt i
dette Aar, men maa dog kort efter være opbygget, idet Claus Limbek 1340 var
Høvedsmand paa K. Slot, og i Forliget i Spandau mellem Vald. Atterdag og Holstenerne
bestemtes, at han skulde indløse Nørrejylland, og at K. med den fjerde Del af Provinsen skulde
indløses først; i dette Dokum. ansattes „det Hus Kalfø“ til 10,000 Mark lødigt Sølv.
1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Slottet fra Claus Limbek og hans Arvinger,
men sidstn. havde det atter i Pant 1348. 1364 nævnes Hr. Gunder Jakobsen, 1365
Hr. Fikke Moltke og 1369 Niels Muus som Høvedsmænd paa K., endvidere 1370
Jens Pelæ, 1376 Hr. Jens Andersen (Brock), Jep Truelsen, 1423 Hr. Peder Mogensen,
1439 Bo Høg, 1458 Erik Lunov; Vald. Atterd. havde pantsat Slottet til Aarhus
Bispestol, men 1407 indlaste Dronn. Margrethe det. Af de flg. Lensmænd nævnes
Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1477), 1483 Oluf Stigsen, 1486 Oluf Friis,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>