Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrup Sogn (Ning Herred) - Tulstrup Sogn (Ning Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Byerne: Astrup (1444: Acerdorp) med Kirke, Præstegd.
og Andelsmejeri (Balskilde); Ask med Skole, Folkehøjskole (opr. 1869)
og Mølle; Løjenkjær (1316: Lotenkier) med Mølle; Drammelstrup;
Rasborg; Bøgeskov med Skole og Sparekasse for A. og Tulstrup Sogne (opr.
1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 107,534 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
8081 Kr., Antal af Konti 316).
Astrup S., een Sognekommune med Annekset og Hvilsted i Hads Hrd.,
hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads
Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr.
samt 4. Udskrivningskr.’ 235. Lægd. Kirken tilhører Herschendsgave og
nogle Sognebeboere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakrist
ved Korets Østside. De ældste Dele, Kor og Skibets østl. Parti, ere fra romansk
Tid at Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Løvefigurer paa
Tympanon og Karmsten, er bevaret, Norddøren og flere Vinduer tilmurede. I den
senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og et Taarn, med samme Bredde
som Skibet og Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes; senere nedtoges det i Højde med
Skibet, og 1780 opførtes det nuv. mindre Taarn (med Pyramidetag), af Mursten.
Vaabenhuset er en ældre, Sakristiet en yngre Tilbygning, begge af Mursten. 1890
blev Kirken restaureret (Arkit.: Prof. Walther). Ny Altertavle med et Maleri (den
korsfæstede). Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Ved en indv. Restaur. i 1900 fandtes
i hele Kirken Kalkmalerier (bl. a. med en Indskr., der siger, at denne Gerning
(vistnok Hvælvingernes Indbygn.) er gjort 1511, da Per Nielsen var Sognepræst), der
nu til Dels blive restaurerede.
Drammelstrup har været en Hovedgaard. 1486 og 1543 nævnes Søren Munk i
D. og 1499 Espen i D.
Tulstrup Sogn, Anneks til Astrup, omgives af dette, Tiset og Malling
Sogne samt Hads Hrd. (Nølev og Odder S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 2 Mil S. S. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder
ere overvejende lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 158 Td. Ld., hvoraf 558 besaaede (deraf med Hvede
25, Rug 96, Byg 126, Havre 143, Blands. til Modenh. 78, Grøntf. 16, Kartofler 6, andre
Rodfr. 66), Afgræsn. 149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 290, Have 9, Skov 84. Moser
29, Hegn 4, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 90 Heste, 411 Stkr.
Hornkv. (deraf 276 Køer), 124 Faar, 297 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 107 Td.; 15 Selvejergde. med 95, 34 Huse
med 12 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 299 (1801: 153,
1840: 268, 1860: 310, 1890: 254), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 185 levede af Jordbr., 55 af Industri, 1 af Daglejervirks., 11 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tulstrup med Kirke; Pederstrup; Hinnedrup.
Hovedgaarden Østergaard har 38 1/4 Td. H., omtr. 450 Td. Ld. (deraf c. 130
i Malling S., lidt i Astrup og Odder S.), hvoraf 12 Eng, 100 Skov, 8
Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager.
Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og Hvilsted i Hads
Hrd., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt 4. Udskrivningskr.’ 236. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets
østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Kirken har fladt Loft.
Syddøren er bevaret. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet
opførtes, alt af Munkesten; Taarnets Østmur hviler paa to Piller i Skibet.
Vaabenhuset, af raa Granit, er i 1791 delvis ombygget med smaa Mursten; s. Aar
repareredes Taarnet. Altertavle i Barokstil med et Relief (den korsfæstede med Maria og
Johannes). Granitdøbefont med Evangelistsymbolerne og Dobbeltløver. Prædikestol
i senere Renæssancestil. I Koret Ligsten over Jost Ulfeld, † 1563, og Hustru Anne
Kaas (med Figurer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
